Professionelle kritiserer at danske bestyrelsesformænd er alt for lidt synlige. Vi kender dem ikke, siger analytikere og porteføljeforvaltere. Formanden for Komité for God Selskabsledelse siger, at det er en dansk norm, at det er den adm. direktør, der udtaler sig om selskabets forhold.
Økonomisk Ugebrev udsender surveyspørgsmål til ca. 100 analytikere og porteføljemanagere til vores formandsrating hvert år, og det bliver stadig vanskeligere at nå den ønskede målsætning om 25 svar. I år lykkedes det at nå 24 svar, men det var ikke let. I to runder måtte vi følge op telefonisk, efter det udsendte websurvey med to automatiske rykkere pr. mail.
Ud over at et antal analytikere af princip ikke ønsker at svare på den slags surveys, er der en anden gennemgående reservation: ”Vi kender simpelthen ikke bestyrelsesformændene godt nok,” lyder meldingen fra rigtig mange analytikere og porteføljeforvaltere.
Danske bestyrelsesformænd er og bliver usynlige, med mindre der opstår livstruende kriser, eller hvis der sker udskiftning eller nyansættelse af den adm. direktør. Eksempelvis som vi så forleden med Royal Unibrews formand Kåre Schultz, som forklarede om den hurtige fyring af den nye adm. direktør.
Både analytikere og porteføljeforvaltere synes, at det er et problem, at de ikke kender formanden og dennes holdninger til vigtige spørgsmål, som typisk træffes i bestyrelseslokalet. Eksempelvis langsigtet strategi, governance, bestyrelsesforhold, toplederaflønning og M&A strategi.
”Det er meget sjældent, vi møder bestyrelsesformændene på investormøder eller lignende. Virksomheder repræsenteres typisk af CEO, CFO eller IR chef. Og det kan også dække en stor del af vores informationsbehov, men ikke det hele,”
siger direktør og porteføljeforvalter Michael Voss fra Fundamental Invest, der for investeringsforeningen forvalter kapital for 2,5 mia. kr.
Han mener, at der er behov for at bestyrelsesformændene bliver meget mere synlige. ”Efter bestyrelserne de seneste 5-8 år har fået en stadig mere fremtrædende rolle, fordi de er trådt meget mere i karakter, er der samtidig opstået et mere pressende behov for, at vi som analytikere og porteføljeforvaltere mødes med formanden og har dialog med ham. I sidste ende er det formanden, der bestemmer og sætter den langsigtede dagsorden, og som ved, hvor selskabet er på vej hen. Derfor er det også langt vigtigere for os at vide, hvad han står for, hans visioner og faglighed, og holdninger til bestyrelsesarbejde, governance, ledelsesaflønning og fremtidens udfordringer som digital transformation og nye forretningsmodeller,” siger Michael Voss.
Formanden for God Selskabsledelse, Matas formand Lars Frederiksen, mener ikke, at formændene er for lidt synlige: ”Jeg synes faktisk formændene er relativt synlige på de relevante emner, som afgøres i bestyrelseslokalet. Som hovedregel er formændene tilgængelige og udtaler sig også både til analytikere og medier. Det synes jeg, der er flere eksempler på bare her i de forgangne måneder. Den danske ledelsesmodel lægger jo også op til en opdeling af arbejdsopgaverne mellem bestyrelsen og direktionen, og hvor det er normen, at det er direktionen, der udtaler sig på selskabets vegne, med mindre der er tale om ekstraordinære forhold. I disse tilfælde synes jeg formændene er meget klar til at komme på banen. Det er ikke en problemstilling vi specifikt har diskuteret i komiteen.”
Usynlige formænd: Hvem er Sven Buhrkall?
Sven Buhrkall er såmænd bestyrelsesformand i Danmarks femtestørste bank. Til gengæld kender alle Jyske Banks adm. direktør Anders Dam, som godt nok også er tilbageholdende med at holde investor- og analytikermøder. Det ændrer dog ikke på, at Anders Dam normalt er meget synlig i det offentlige rum gennem udtalelser til erhvervsmedier. Med andre ord er Anders Dam synonym med Jyske Bank, mens bestyrelsen ret beset er usynlig.
Og det er et problem, mener analytikere og porteføljeforvaltere i Økonomisk Ugebrevs årlige Formandsrating, hvor vi også stiller nogle specialspørgsmål. Vi har spurgt: ”Jyske Banks bestyrelsesformand Sven Buhrkall ses ofte som meget svag i forhold til Aners Dam. Hvordan vurderer du dette?” 82 procent af respondenterne svarer ”meget enig” eller ”enig”. Vi har også spurgt om, hvis respondenten er enig: ”Ser du dette styrkeforhold som positivt eller negativt for Jyske Banks ledelsesstruktur?” Hertil svarer 67 procent, at de anser det for ”meget negativt” eller ”negativt”. Andre 25 procent forholder sig neutralt.
Læs her om Sven Buhrkall.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
