Det er ikke kun medierne der har fokus på ledelsens ansvar, også politikere og lovgivere har fundet det betimeligt at sætte ledelsesansvar på dagsordenen. Den seneste opdatering af Selskabsloven bød til eksempel på en ny bestemmelser om bestyrelsens ansvar for risikostyring, og ligeledes har den nyeste Konkurrencelov skærpede sanktionsmuligheder overfor ledelsen. Også den seneste version af Konkursloven har bestemmelser om konkurskarantæne. I lighed hermed indeholder Revisorloven nu mulighed for sanktioner ved overtrædelse af revisionsudvalgets opgaver og pligter, skriver Klaus Stubkjær Andersen, Financial Lines manager i RiskPoint i denne gennemgang af Ledelsesansvaret 2017.
Ledelsesansvaret er personligt og vurderes konkret fra sag til sag med udgangspunkt i individuelle forhold: Selvom ledelsesansvaret ikke i praksis er blevet skærpet ved de nyeste regler, så kan der argumenteres for, at de nye sanktionsmuligheder, i hvertfald teoretisk, skaber grundlag for flere sager, hvor ledelsesmedlemmer i videre omfang end tidligere involveres i sager på grund af manglende overholdelse af (de nye) regler.
Overskriften ”you ain’t seen nothing yet” er ikke en henvisning til Bachman Turner Overdrive sangen. Det er en henvisning til en udtalelse fra davæ-rende CEO for en medicinalvirksomhed, der brugte disse ord på et tidspunkt, hvor fremtiden så lys ud for virksomheden.
At ordene kan være lige så rammende i 2017, hvor selvsamme person, nu tidligere CEO for medicinalvirksomheden, er sagsøgt i et amerikansk gruppesøgsmål, havde ingen vist forudset. Sagen er den, at en amerikansk pensionskasse forsøger at gøre topledelsen personligt ansvarlige for investorernes tab ved kursfald, afledt af de sagsøgte personers vildledende udtalelser. Det er usikkert om de involverede personer vil blive gjort personligt ansvarlige for det påståede tab, men det koster både tid og penge at forsvare sig mod (uberettigede) krav.
Det er ikke første gang, at topledelsen i en dansk virksomhed bliver mødt med et sagsanlæg i USA. Ledere i Vestas blev for nogle år siden på lignende vis sagsøgt i USA med påstand om vildledning af aktionærer. Sagen blev forligt.
Ledelsesansvarssager er ikke den hyppigst forekommende sagstype i Danmark. Der har dog i det seneste år været adskillige sager om ledelsesansvar i Danmark. Der er risici forbundet med at drive virksomhed. En ledelse, der har de relevante kompetencer og som driver virksomheden i ejernes bedste interesser og inden for de gældende rammer og regler, vil formodentlig ikke blive mødt med krav. Men det kan ikke helt udelukkes, at selv de dygtigste og mest omhyggelige ledere mødes med krav, berettigede eller ej, jvf. føromtalte sag mod CEO’en i medicinalvirksomheden.
Konkurs medfører krav mod ledelsen
Konkurs er stadig den mest fremtrædende årsag til krav mod ledelsen, uagtet det fortsat ikke i sig selv er ansvarspådragende at gå konkurs. I konkurssituationer vurderer domstolene, om der kan gøres ansvar gældende for henholdsvis; 1) det samlede tab ved konkursen 2) kun for den del af tabet som hidrører efter at ledelsen burde have indstillet driften (håbløshedstidspunktet) 3) tab ved individuelle dispositioner.
OW Bunker sagen handler om en konkurs, der indtræffer mindre end 10 måneder efter, at selskabet blev introduceret på Nasdaq OMX Copenhagen børsen i marts måned 2014. OW Bunker er ikke den første virksomhed, der går konkurs kort efter børs-introduktion, f.eks. gik selskaber som i-data og Memory Card Technology konkurs få år efter de blev børsnoterede. Men her var den udløsende faktor for konkursen mestendels at ”dot. com” boblen brast. Selskabet M2 Invest er, så vidt vides, indehaver af danmarksrekorden i disciplinen ”fra børsnotering til konkurs”, idet der kun gik 7 måneder fra børsintroduktionen til selskabet erklæredes konkurs.
OW Bunker gik konkurs som følge af kreditgivning og spekulation, aktiviteter som ikke var tilstrækkeligt kontrolleret og heller ikke fyldestgø-rende beskrevet i forbindelse med børsnoteringen. Sagen er blevet kaldt ”den største børsskandale i mands minde” og der drages paralleller til Hafnia sagen fra 1992, pga. spørgsmålet om der var fejl og mangler i prospektet. I OW Bunker sagen er der angiveligt lidt tab for ca. 2,5 mia. kr., mens Nordisk Fjer til sammenligning medførte tab for ca. 4 mia. kr. OW Bunker sagen er endnu ikke nået til domstolene. Men spørgsmålet er stadig, om selskabet og/eller ledelsen samt muligvis kapitalfonden bag OW Bunker kan gøres ansvarlige for investorers og kreditorers tab?
Hesalight sagen er endnu en offentligt kendt sag om konkurs, hvor spørgsmålet bl.a. er, om ledelsen og selskabets revisorer kan gøres ansvarlige for manglende tilsyn og kontrol med de uberettigede, muligvis ulovlige, dispositioner CEO’en har foretaget, med tab for investorer og kreditorer til følge? Tabet er opgjort til ca. 700 mio. kr, men af procesøkonomiske grunde er kravet begrænset til 200 mio. kr.
Der er naturligvis også andre årsager til krav mod ledelsen end konkurs. Myndigheder holder sig ikke tilbage med at føre tilsyn og håndhæve regler overfor ledelsen. I Wonderful Copenhagen sagen har Erhvervsstyrelsen fundet, at bestyrelsesformanden i den erhvervsdrivende fond ikke har givet den øvrige bestyrelse korrekte og fyldestgørende oplysninger i forbindelse med beslutningen om at dække underskud i det projektselskab der skulle afholde Melodi Grand Prix 2014.
Bestyrelsesformanden skulle også fejlagtigt have givet bestyrelsen indtryk af, at fonden var retligt forpligtet til at dække underskuddet. Erhvervsstyrelsen skriver i afgørelsen, at bestyrelsesformanden derved tilsidesætter sine forpligtelser, og dermed bliver ansvarlig over for fonden. Tabet er opgjort til 21 mio. kr. Erhvervsstyrelsens afgø-relse kan ankes til Erhvervsankenævnet.
I en anden sag om manglende iagttagelse af fondens formål, Traugott-Møllers fond sagen, blev ledelsen fundet ansvarlig for fondens tab ved ikke at lukke fonden ned, da indtægterne forsvandt, men Sø- og Handelsretten kunne ikke afgøre præ-cist hvornår fonden skulle være lukket, og dermed heller ikke opgøre tabets størrelse.
Vi har også set sager, hvor ledelsen er forsøgt gjort ansvarlig for konkurrenters tab ved at virksomheden har krænket andres varemærker og designs, og i enkelte tilfælde er ledelsen blevet dømt ansvarlig. Der er sågar set sager om lederes udtalelser, som andre har fundet så provokerende, at disse personer har lagt sag an mod pågældende ledere for injurier og bagvaskelse, med advokatomkostninger og betaling af godtgørelse som økonomisk konsekvens.
