Efter fem års arbejde med at fremme kvinders vej mod toppen i dansk erhvervsliv, ser det ud til at gå den forkerte vej. Økonomisk Ugebrevs årlige kortlægning af nyudpegede direktører i de 1000 største danske virksomheder viser, at der er tilbagegang både for de kvindelige adm. direktører og andre direktionsmedlemmer, som bliver registreret i Erhvervsstyrelsens CVR register.
Andelen af CEO-kvinder er de seneste fem år faldet fra rekorden på 14 procent til knap syv procent sidste år. For øvrige direktionsmedlemmer (altså excl. CEO’er) er andelen tilsvarende dykket fra 15 procent i 2012 til ni procent sidste år. Af de ni nye kvindelige CEO’er er fem udlændinge, typisk er de indsat som adm. direktør i store danske datterselskaber af internationale koncerner.
Eksempler herpå er Saga Eva-Lotta Sjöstedt, som er ny direktør i Georg Jensen. Hun kommer fra Karstadt, og Silke Jansen, som er ny CEO for DB Schenker Rail i Danmark. Hun kommer fra en stilling i DB som head of European Operations services.
Udviklingen med færre kvindelige direktører i toppen af dansk erhvervsliv kalder direktør for Kvinfo, Suzanne Moll, for skuffende:
”Vi ser på flere og flere områder, at ligestillingen stagnerer. Når det gælder kvinder i ledelse har det faktisk ind til nu været et af de områder, hvor der i mange år har været en langsom fremgang, og derfor er det ekstra forstemmende, hvis den udvikling nu også er ved at vende.”
Birgit Aagaard-Svendsen er bestyrelsesmedlem for Otto Mønsted og tidligere formand for Komiteen for God Selskabsledelse. Hun siger om undersøgelsens resultater:
”Ting tager tid. Det tager tid at udvikle topchefer. Arbejdsgiveren skal kunne spotte talent uafhængig af køn, etnicitet, uddannelse etc, og den enkelte skal turde synliggøre sin interesse for at afprøve sine lederegenskaber. Når jeg ser mig omkring, så er der rigtig mange kvinder på vej.”
Økonomisk Ugebrevs tidligere kortlægning af kvaliteten af mangfoldighedsrapport for de 100 største virksomheder viser, at der er meget stor spredning i engagementet og fremdriften i fremme af kvindelige ledere.
Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet, hvordan mange selskaber end ikke lever op til klokkeklare lovkrav om at fastsætte måltal for det ”underrepræsenterede” køn og fremlægge en politik for, hvordan og hvornår målsætningen skal nås.
En del af forklaringen på, at udviklingen nu tilsyneladende går den forkerte vej, kan være den store fokus på digitale kompetencer ved udpegning af nye direktører. Ofte er mænd klædt bedre på med viden og erfaring om den digitale verden end kvinder.
Som det fremgik af den seneste udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse omkring temaet om ”Profil af den nye CEO”, baseret på en kortlægning af ledelsesskift i de 1000 største virksomheder sidste år, er der en klar tendens til, at brancher med mest digital transformation også oplever størst exitfrekvens for CEO’er. Vi har senest set, at A.P. Møller-Mærsk antageligt har været drevet af et ønske om mere digital kompetence i bestyrelsen, som baggrund for Michael Pram-Rasmussens stop på formandsposten.
Dette kan også være forklaringen på, at der også ved nyudpegning af andre direktionsmedlemmer er færre kvinder end tidligere. Måske er de kvindelige talenter ved at vokse sig op gennem organisationerne i de store og mellemstore virksomheder, men endnu ser det ikke ud til, at de formår at tage de afgørende tunge poster i den øverste direktion.
Morten W. Langer
