Nye anbefalinger om aktivt ejerskab skal få danske pensionskasser, banker og investeringsforeninger til at stramme sig mere an. Vi forventer mere aktivt ejerskab vil øge selskabernes værdiskabelse og give danskerne højere investeringsafkast, siger formand for Komiteen for God Selskabsledelse.
Efter flere års tilløb er der nu formelt kommet anbefalinger for såkaldt aktivt ejerskab for danske pensionskasser, investeringsforeninger og andre institutionelle investorer. Anbefalingerne vil på sigt løfte værdiskabelsen i de børsnoterede selskaber og i sidste ende munde ud i bedre investeringsafkast end ellers, siger formand for Komiteen for God Selskabsledelse, bestyrelsesformand Lars Frederiksen i dette interview.
ØU: Op til fremlæggelse af de nye anbefalinger har I gennemført en høring af det fremsendte udkast. Hvordan synes du, at forslaget omkring anbefalingerne om aktivt ejerskab er blevet modtaget?
LF: Formålet med anbefalingerne er jo ikke, at vi skal lægge et gitter ned over investorerne med nogle regler om, at ”det er sådan I skal bedrive aktivt ejerskab”. Der er mange forskellige tilgange til investering. Det vigtige er, at investorerne skal have en politik for aktivt ejerskab, og så skal de fortælle åbent om den. Så et aktivt ejerskab kan godt bestå i, at investor oplyser, at den blot består i, at vi vælger at gå ind i en bestemt aktie og sælge den igen senere. En anden mulighed er fx, at investor oplyser, at man anvender proxy advisors. Vi siger ikke, hvad der er rigtigt eller forkert.
Men det er der vel ikke så mange investorer, der kan have noget imod?
Vores overordnede tolkning er, at godt og vel en tredjedel har været relativt positive og sagt, at det er ok, og at det rammer meget godt. En tredjedel siger, at de godt kunne have tænkt sig noget mindre stramt. Og den sidste tredjedel mener, at anbefalingerne er for slappe, og at der er brug for strammere rammer. Så vi synes at vi har ramt det meget godt.
Hvordan synes du, at de endelige anbefalinger er landet. Har I måtte lempe i det oprindelige udkast efter pres fra nogle interesseorganisationer?
Nej, det synes jeg ikke.
De høringsparter, som helst ikke havde set anbefalinger: hvad er din forståelse af deres argumentation?
Jeg synes ikke at det er en acceptabel tilgang til emnet. Hvis man skal agere i 2016 med det forretningsmiljø, vi har, så går det mere og mere i retning af åbenhed. Jeg synes, at det er den forkerte vej at gå, hvis man ønsker at leve i det skjulte. Det mindste man kan forvente af en pensionskasse og andre kapitalforvaltere er, at de fortæller åbent og fyldestgørende om, hvordan de forvalter deres investeringer.
Hvilke anbefalinger tror du, at nogle investorer synes er lige lovlig vidtgående?
Der, hvor vi bliver lidt mere detaljerede i anbefalingerne, er jo omkring samarbejde med andre investorer og det, man kalder eskalering. Det handler om, hvordan investorerne øger stemmeniveauet overfor de selskaber, som har svært ved at lytte. Disse anbefalinger betyder, at investor ikke kan nøjes med blot at udtale, at de skam bedriver aktivt ejerskab. Vi ønsker også at klargøre over for omgivelserne, at aktivt ejerskab ikke kun handler om at stemme nej på generalforsamlingen. Det handler i høj grad også om den dialog, man som investor løbende har med selskabets ledelse.
I anbefalingerne nævner I flere gange, at ”proportionalitetsprincippet” kan have betydning for det aktive ejerskab. Betyder det ikke bare, at investor kan sige, at man har en lille aktiepost, og derfor ikke udøver aktivt ejerskab, fordi det er for dyrt?
Det vil jo være meget oplagt, at en investor vil være mere aktiv ejer i et selskab, de har investeret 100 mio. kr. i end i et selskab, de har investeret 1 mio. kr. i. Her bør investor blot forklare, hvor man lægger snittet, hvis man ikke er aktiv ejer på de mindre aktieposter.
Hvis man som investor gerne vil ”følge” men samtidig meget summarisk oplyse om, hvad man gør, kan det ske meget kortfattet, fordi de uddybende kommentarer i jeres anbefalinger er frivillig inspiration. Er det korrekt?
Ja, det er en teoretisk mulighed. Men jeg synes at vi har historisk evidens for, at den type frivillige anbefalinger efter følg-og-forklar faktisk over tid bliver taget seriøst. Det har vi i hvert fald set med anbefalingerne om god selskabsledelse. Samme udvikling forventer vi med anbefalingerne omkring aktivt ejerskab. Vi forventer, at stemningen hurtigt vil vende fra, at der blot er tale om mere bureaukrati til, at det kan fungere som et hjælpeværktøj i forretningen. Hensigten er jo at øge værdiskabelsen i de børsnoterede selskaber.
Man kan vel godt se anbefalingerne som en imødegåelse af det kommende EU direktiv om aktivt ejerskab?
Det er rigtigt, at vi også skal se anbefalingerne i lyset af, at der er et Shareholder Rights direktiv på vej fra EU. Så det handler ikke om, hvorvidt der kommer noget om aktivt ejerskab. Det handler også om, at hvis vi ikke gør noget, så risikerer vi at der kommer nogle håndfaste regler, som ikke kan tilpasses den enkelte investors individuelle situation. Det tror jeg vil være ødelæggende for værdiskabelsen i selskaberne.
Hvad forventer du, at anbefalingerne betyder på den lange bane?
Jeg tror på, at et aktivt ejerskab er bedre end et passivt ejerskab, og at det kan bidrage til at øge værdiskabelsen i de børsnoterede selskaber. Jeg tror på, at hvis man udfordrer hinanden – investor og selskab, så kommer man længere. Som formand for Matas får jeg god inspiration med hjem eksempelvis fra analytikermøder i London og New York. Når investorerne køber aktier i selskabet, forventer jeg også at de har en holdning til selskabet, og at de har nogle meninger om, hvad der går godt og mindre godt.
Morten W. Langer
