ATP åbner nu for sine Voting records

Interview: Landets største investor ATP åbner fra næste forår for pensonskassens såkaldte Voting Records, og fortæller hvordan man stemmer på selskabernes generalforsamlinger. Lønmodtagernes Dyrtidsfond tøver med at gå så langt.

I dette interview med Økonomisk Ugebrev fortæller ATP-chef Christian Hyldahl, at ATP nu er på vej med åbne voting records, og forventer at have systemet oppe at køre efter næste generalforsamlingssæson.

ØU: Hvordan vil I indrette jer med henblik på, at jeres kunder, altså danskerne, kan få indsigt i, hvordan ATP stemmer på de enkelte selskabers generalforsamlinger?

CH: Vi arbejder for tiden på en database, hvor vi kan registrere, hvordan vi har stemt på de forskellige generalforsamlinger, og hvor alle vil kunne slå op på hver enkelt generalforsamling og børsnoteret selskab for at se, hvordan vi har stemt. Vi vil forsøge at ramme en god markedsstandard og en god funktionalitet for brugerne. Vi forventer, at det er oppe at køre fra næste forår, når generalforsamlingssæsonen starter.

Hvor meget vil I oplyse omkring jeres stemmeafgivning? International praksis hos eksempelvis proxy rådgiverne ISS, Glass Lewis og Den Norske Bank er, at man som minimum oplyser om man har stemt ja, nej eller undladt at stemme, og nogle giver endda også begrundelser for at stemme nej.

Muligheden for at begrunde, hvorfor vi i givet fald har stemt nej, med en kort forklaring, er da bestemt en mulighed. Det er ikke afklaret. Men det kunne godt være en god idé. Det er klart, at blandt andet investorer og journalister med rette kunne være interesseret i at vide, hvorfor vi eventuelt havde stemt nej til et dagsordenspunkt.

Hvorfor synes du overordnet, at det er vigtigt for ATP at fremlægge oplysninger om, hvordan I har stemt på generalforsamlingerne?

Det er naturligt, at vi går videre af den vej. Vi offentliggør jo allerede oversigter over, hvilke aktier vi ejer, og vi offentliggør vores indlæg på de generalforsamlinger, vi deltager på. Vi ønsker også at tage et medansvar som store investorer ved at gøre vores stemme gældende, så andre kan følge med i, hvad vi gør – for at skabe det bedst mulige afkast for vores kunder.

Åbenhed fra jeres side kan vel også generelt styrke det aktive ejerskab overfor selskaberne, fordi andre investorer og interessenter kan se præcist, hvor I synes at der er muligheder for at gøre tingene anderledes?

Det er oplagt, at hvis andre investorer og journalister følger op på, hvordan vi har stemt og begrundelsen for det, så er det noget der kan få bredere effekt omkring det aktive ejerskab. Det kan give vores holdninger mere momentum, så vi synes absolut, at det er et skridt i den rigtige retning.

Hvilken betydning har det for jer, at de nye anbefalinger også trækker i retning af øget åbenhed om stemmeafgivning?

De nye anbefalinger lægger jo op til, at investorer skal oplyse, hvordan de har stemt, hvis de bliver direkte spurgt. Jeg tror, at flere andre institutioner vil begynde at kigge på dette og måske også etablere databaser lige som os.

Tror du at den øgede åbenhed om stemmeafgivning vil kunne løfte den generelle governance i de børsnoterede selskaber- i kraft af, at bestyrelserne måske bliver trykket lidt mere på maven gennem aktivt ejerskab?

Vi vil jo fortsat have vores dialog med selskaberne bag lukkede døre gennem såkaldt engagement. Men jeg synes også, at det er vigtigt at vise, at vi er villige til at tage noget af debatten ud i det fri rum, hvor selskabernes ledelser måske udfordres noget mere. Men vi vil fortsat lægge vægt på en åben og tillidsfuld dialog med ledelserne, hvor vi kan komme med gode ideer og perspektiv.

Hvor vil I lægge jer i ”pågåenhed” i stemmeafgivningen? Flere danske pensionskasser har outsourcet deres stemmeafgivning til ISS eller Glass Lewis. Forventer I at anvende samme fremgangsmåde?

Vi stemmer jo allerede i dag og har anlagt vores egen stil. Vi afgør selv, hvad vi stemmer på generalforsamlingerne og udliciterer det ikke bare til en proxy rådgiver. Vi ser på, hvad proxy rådgiverne anbefaler, men vi forholder os selv til hvert enkelt dagsordenspunkt. Hidtil har vi i nogle tilfælde været strammere på nogle punkter og på andre punkter kender vi måske virksomheden bedre, så vi har en mere nuanceret tilgang til problemstillingen. En del hjemlige topledelser synes jo at det er en kæmpe frustration, at de udenlandske proxy advisors nogle gange ikke kender virksomheden så godt.

Morten W. Langer

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her