Landet suverænt største pengetank, ATP, med over 800 mia. kr. i investeringsaktiver kan meget vel blive tvunget til at forny bestyrelsen for at leve op til nutidens generelle krav omkring fagkompetencer i store finansielle virksomheder. Økonomisk Ugebrevs kortlægning af bestyrelsens sammensætning viser, at fagfolk med ekspertise i investering er en kæmpe mangelvare. Forklaringen er, at det er en ”politisk” bestyrelse, som deler magten, snarere end bedst muligt at skulle leve op til opgaven at skaffe danskerne det højeste investeringsafkast.
Flere år efter den øvrige finanssektor pålægges ATP nu at skulle leve op til den såkaldte ledelsesbekendtgørelse, hvor Finanstilsynet stiller en stribe ekstremt skrappe krav til bestyrelsen, herunder til arbejdsopgaver, processer og kompetencer.
Problemet er, at ATP i særklasse er den største finansielle virksomhed herhjemme, og at den har et nærmest rystende underskud af finansielle fagkompetencer i bestyrelsen, altså fagkompetencer, som normalt ses som helt nødvendige i en stor finansvirksomhed.
Ifølge den nye ledelsesbekendtgørelse for ATP, som træder i kraft 1. januar 2017, altså om godt en måned, skal bestyrelsen blandt andet ”vurdere og træffe beslutning om budgetter, hensættelsesgrundlag, likviditet, væsentlige dispositioner, særlige risici og egne overordnede forsikringsforhold, og vurdere, om direktøren varetager sine opgaver på en betryggende måde og i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil. ”
Erfarne finansfolk er en nødvendighed
Bestyrelsen skal også tage stilling til en stribe andre forhold omkring komplicerede finansielle forhold, som kun erfarne finansfolk har mulighed for at forholde sig seriøst til. Blandt andet skal ”bestyrelsen sikre, at risikostyringssystemet mindst dækker følgende områder: Pensionsmæssige risici. Investeringsmæssige risici. Aktiv-passiv styring. Styring af likviditets- og koncentrationsrisici. Styring af operationel risiko. Genforsikring og andre risikoreduktions teknikker.”
Problemet er, at ATP’s nuværende bestyrelse er en ”politisk” bestyrelse, stort set uden deltagelse af erfarne finansfolk eller erhvervspersoner med finansiel baggrund. Groft sagt er ATP’s bestyrelse i dag ikke sammensat efter de fagkompetencer, som anses for afgørende for en virksomhed som ATP, og som kan være med til at sikre danskerne de bedste investeringsafkast på opsparingen i ATP. ATP’s bestyrelse er ligeligt sammensat af arbejdstagere, typisk folk fra fagbevægelsens organisationer, og arbejdsgivere typisk med folk fra arbejdsgiverorganisationerne. Formålet er at skabe en ligevægtig magtdeling omkring, hvordan kapitalen politisk skal forvaltes.
Økonomisk Ugebrev har spurgt ATP’s bestyrelsesformand om den nye ledelsesbekendtgørelse får konsekvenser for sammensætningen af bestyrelsen. Men det har han ikke ønsket at svare på (se ATP’s fulde svar i slutningen af denne artikel). Eksperter vurderer over for Økonomisk Ugebrev, at Finanstilsynet med de nye krav i ledelsesbekendtgørelsen vil være tvunget til at kræve flere finansielle fagkompetencer ind i ATP’s bestyrelse.
Klar politisk undertone i ATP’s bestyrelse
At der er en klar politisk undertone i ATP’s bestyrelse understøttes af, at bestyrelsen har vedtaget, at ATP som investor i danske børsnoterede selskaber ikke må stemme imod den siddende ledelse, uanset om dette måtte være en klog beslutning ud fra et investorsynspunkt eller ej og af hensyn til afkastet.
Velkendt er det, at der i en optimal bestyrelse af ATP’s størrelse burde sidde fagfolk med erfaring i risikostyring, finansmarkeder, finansielle instrumenter, asset allokering, compliance, aktuarmæssige forhold, pensionsforhold, regnskabsforhold osv. Altså fagfolk, som kan give den daglige ledelse et kvalificeret med- og modspil.
Dette er blot ikke tilfældet i dag, viser Økonomisk Ugebrevs kortlægning, som afdækker en rystende kompetencekløft.
Faktum er, at ATP’s bestyrelse på 13 personer i dag kun har et enkelt medlem med en ”nødvendig” fagkompetence i den finansielle verden. Det drejer sig om den tidligere PFA direktør Anne Broeng, som har arbejdet i mange år med finans og investering, men hun har altså ikke aktuelt daglig føling med den finansielle verden.
Stort set resten af bestyrelsen består af organisationsfolk, samt nogle chefredaktører og erhvervsfolk fra brancher langt fra ATP’s domæne. Ingen af de øvrige bestyrelsesmedlemmer har en finansiel baggrund og erfaring, og ingen arbejder i dag med de finansielle funktioner og investeringsmæssige funktioner, som må anses for helt nødvendige i ATP’s bestyrelse.
Økonomisk Ugebrev har sendt nogle spørgsmål til ATPs bestyrelsesformand Jørgen Søndergaard, som desværre ikke forholder sig til de konkrete spørgsmål.
Økonomisk Ugebrevs spørgsmål lyder som følger: ”Kære Jørgen Søndergaard. Økonomisk Ugebrev Ledelse bringer på fredag en artikel med fokus på ATP’s bestyrelses sammensætning, kompetencer og formål. I tilknytning til artiklen bringes en oversigt over bestyrelsens medlemmer og deres CV og faglige baggrund. I sammenhæng hertil håber vi meget at du har mulighed for at svare på følgende spørgsmål:
- Vurderer du, at ATP’s nuværende bestyrelse har de funktionelle fagkompetencer, som en virksomhed med ATPs profil bør have?
- Er du enig i, at normen for virksomheder som ATP er at kompetencer er ønskelige indenfor finansiel risikostyring, finansielle markeder, aktivallokering, pensionsforhold, compliance, investering i udvalgte aktivklasser, eksempelvis infrastruktur og international finans (ikke mindst relateret til ATPs UK forretning)?
- Så vidt vi kan se, er det kun Anne Broeng som kan dække nogle af disse kompencer. Synes du det er tilstrækkeligt?
- Med den nye ledelsesbekendtgørelse, der opstille specifikke krav til opgaver og ansvar for ATP’s bestyrelse – mener du, at den nuværende bestyrelse kan leve op til disse skærpede krav?
- Ser du behov for en revision af ATP’s bestyrelse med nye fagkompetencer på baggrund heraf?
- Anser du ATP’s bestyrelse for især at være en ”politisk” bestyrelse, som skal sikre en ligelig magtdeling mellem arbejdsgivere og arbejdstagere -og hvor fagkompetencer af relevans for et pensionsinstitut er mindre vigtige?
Hvis ja – kan det ikke være uhensigtsmæssigt, at bestyrelsen ikke besidder de nødvendige fagkompetencer i relation til at skaffe medlemmerne af ATP (altså danskerne) de bedste afkast?
Hvis nej – hvorfor har ATP’s bestyrelse vedtaget, at ATP af princip ikke stemmer mod den siddende ledelse på danske børsnoterede selskabers generalforsamlinger (hvilket fremgår af årsrapporten)? I forlængelse af ovenstående spørgsmål, hvad er baggrunden for dette princip, som af omgivelserne opfattes som en indikation på, at der i ATP’s bestyrelse er en fredsaftale om, at ATP ikke må gå for hårdt til danske selskaber i relation til aktivt ejerskab?
I forlængelse heraf – støtter ATP’s bestyrelse 100% op om de nye anbefalinger om aktivt ejerskab, som Komiteen for God Selskabsledelse nu har vedtaget?”
Svar på Økonomisk Ugebrevs spørgsmål
Fra Jørgen Søndergaard har vi modtaget følgende svar:
”Det fremgår af reglerne i ATP-loven, at bestyrelsesmedlemmer skal have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet som bestyrelsesmedlem og bestyrelsen løbende skal vurdere, om dens medlemmer tilsammen har den fornødne viden og erfaring om ATP’s risici til at sikre en forsvarlig drift af ATP. Udpegningen er fastlagt i ATP-loven, hvor det er bestemt, at bestyrelsesmedlemmerne – herunder formanden – er udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter. Dog skal formanden være uafhængig af disse. ATP er således forudsat at være ledet af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, der kan sikre, at pensionsordningen ledes på en måde, som arbejdsmarkedets parter er enige om. ATP’s bestyrelsesmedlemmer fit and proper-godkendes af Finanstilsynet på baggrund af reglerne i ATP-loven.”
Videre skriver Jørgen Søndergaard, at ”DA og LO samt Finansministeriet har valgt at indstille et medlem hver med særlige kompetencer og operationel erfaring fra såvel national som international finansiel virksomhed. Desuden har ATP under revisionsudvalget oprettet et teknisk rådgivende ORSA-udvalg, hvori disse medlemmer deltager, som forbereder materiale til og rådgiver revisionsudvalget. Finanstilsynet har været på inspektion i 2015 og havde ingen bemærkninger til bestyrelsens kvalifikationer.”
Endelig skriver Jørgen Søndergaard, at ”I forhold til aktivt ejerskab har ATP i mange år haft et princip om at være aktiv investor, og har været en af de mest aktive investorer i Danmark. Vi ser frem til offentliggørelsen af de nye retningslinjer for aktivt ejerskab, og jeg forventer at ATP bakker dem op.”
Morten W. Langer
