Internationalt breder erkendelsen sig af, at erhvervsvirksomheder kan høste store fordele ved at være meningsfulde, både i forhold til ansatte og kunder. Interview med frontløber på ”meningsfuld” ledelse, Morten Albæk fra rådgivningsvirksomheden Voluntas. Han mener, at vi herhjemme halter bagefter, men vi har til gengæld rigtig gode forudsætninger for at høste frugterne af en ”humanistisk disruption”.
ØU: Hvorfor er det vigtigt, at erhvervslivets virksomheder tænker mere på at være ”meningsfulde”? MA: Jeg vil godt starte lidt i fugleperspektiv. For både politikere og erhvervsliv er det vigtigt at forstå, at vi befinder os midt i to store transformationer. For det første en digital transformation, og for det andet en eksistentiel transformation. De to transformationer eller bevægelser sker simultant og ændrer den måde, virksomhederne og deres ledelser bør tænke på. De to bevægelser giver anledning til en vigtig filosofisk reflektion, nemlig at hvis den teknologiske fremdrift – og de bedre økonomiske levevilkår, som den genererer – skal give mening, så skal vi også kunne omsætte det til den eksistentielle og sociale dimension af livet. Samtidig med at vi omfavner digitaliseringer – og de mange nye muligheder, så er vi også vidner til, at mængden af stress, angst og depression er stigende.
Hvad ligger der i det, du kalder den ”eksistentielle” transformation? Den handler om, at det ikke længere er tilstrækkeligt for virksomhedernes ansatte, forbrugere og flere investorer, at det eneste formål er at skabe maksimal profit. Virksomhederne bliver nødt til at dreje deres forretningsmodeller, så de også kan blive en del af løsningerne på alle de udfordringer, som samfundet og verden står over for. Undersøgelser (kilde: Global Tolerence. red) viser, at de yngre generationer stiller krav om, at der skal være meningsfuldhed i deres arbejde. Halvdelen af de unge sætter meningsfuldt arbejde over høj løn, og 53 procent vil arbejde hårdere, hvis de gør en forskel for andre mennesker. Arbejdet skal give mening for de ansatte, og 70 procent af de yngre generationer forventer i dag, at deres virksomhed gør en forskel i samfundet, og ledelsen skal derfor kunne svare på, hvad den gør.
Hvordan opleves det af den gennemsnitlige ansatte, der arbejder i virksomheder uden en meningsfuld dagsorden? Generelt er der rigtig mange signaler, der peger i retning af behovet for det jeg kalder eksistentielt lederskab. Halvdelen af alle mennesker føler sig mere stressede i dag end for fem år siden. Angst er den mest udbredte sygdom i den vestlige verden.
Ny teknologi fremmedgør os i forhold til menneskelige relationer og meningsfuldhed. Eksempelvis sover 71 procent ved siden af deres telefon, mens kun 50 procent sover med en partner. Adgang til wifi og en smartphone er for mange blevet vigtigere end sex. . Alt sammen for mig klare indikationer på, at livet, og herunder arbejdet, ikke synes at give mening for mange, måske flertallet.
Hvorfor er det vigtigt for kunderne at virksomheden bag produktet er ”meningsfuld?” En undersøgelse (kilde: Havas Media. Red.) viser, at forbrugerne i dag kunne undvære 74 procent af alle kendte brands, fordi de ikke betyder noget særligt for dem. For forbrugerne opfattes virksomhedens produkt i disse tilfælde kun som et ”produkt”, der let kan erstattes med noget lignende. Kunderne har ingen relation eller veneration til selve virksomheden og brandet. Vi ved, at mange forbrugere gerne vil betale mere for produkter, som bidrager til en bedre, mere stabil og bæredygtig verden. Virksomheden skal tænke på, hvordan den kan fortælle den historie troværdigt – og med eksemplets kraft kan fortælle historien om dens bidrag til at gøre livet og fremtiden mere meningsfuld. De virksomheder, der lykkes i det, vil både tiltrække og fastholde gode medarbejdere og fremtidssikre deres toplinje, da kunderne i højere grad vil gå efter produkter og løsninger fra den kategori af brands.
Hvad er dit budskab til danske virksomhedsledere? Vi bliver nødt til at udvikle virksomhederne og lede dem anderledes end tidligere. Næsten alle virksomheder og organisationer har i dag digital transformation på agendaen, men meget få har den eksistentielle transformation på sin dagsorden. Og det er underligt, fordi der er undersøgelser, der viser at de ansatte er langt mere produktive i meningsfulde virksomheder. De er 30 procent mere innovative, engagementet er 90 procent højere, og der er langt mindre personaleudskiftning, fordi det bliver lettere at fastholde de ansatte. Så grundlæggende forbedrer et simultant og koncentreret fokus på meningsfuldhed virksomhedernes konkurrencekraft markant.
Hvor langt er danske virksomheder nået omkring denne tænkning med ”meningsfuldhed”? Det at have en CSR politik er ikke længere tilstrækkeligt – den er blot et element af en samlet meningsfuldhedsstrategi, da perspektivet er langt bredere, når det gælder om at skabe en meningsfuld virksomhed. Det er fint, hvis virksomheden nedbringer sit CO2 udslip og sørger for en mindre klimabelastning. Men hvis de ansatte samtidig bliver stadig mere stressede og angste, så mangler der jo noget. Min oplevelse er, at vi i Danmark på ingen måde er progressive i relation til at tænke det eksistentielle ind i den måde vi leder og innoverer på. Vi ser langt flere virksomheder i den anglosaksiske erhvervskultur tage denne tænkning til sig. I sidste ende bør enhver virksomhed have en ”meningsfuldhedsstrategi”, som er udgangspunktet for alle øvrige forretningsstrategier. Det er der det hele starter og slutter, og det bliver kun for alvor sat i gang, hvis vi begynder at måle på mening i stedet for tilfredshed, og ophæver en virksomheds meningsfuldhedskvotient til at have samme værdi som dens EBITDA.
