Analyse: Falck har over de seneste to år været i et tiltagende stormvejr, hvor de to store aktionærer, Lundbeck Fonden og Kirkbi, må vride sig mere og mere i stolen på grund af ubehag. Indtjeningen i Falck rasler ned, den finansielle gearing er anstrengt, ejerne har nedskrevet værdi for milliarder, en ubehagelig sag lurer i Konkurrencestyrelsen og Falcks topledelse har længe været lukket i som en østers. Sagen handler ikke mindst om den konkursramte hollandske konkurrent Bios.
Økonomisk Ugebrevs journalist Lars Abild har over de seneste år bidt sig fast i Falck koncernen. Han har tidligere vist en rigtig god næse for sager, som ikke lugtede godt, og som udviklede sig til vaskeægte skandaler. Vi kan blot nævne statsejede Combus og senere det statsejede DSB First og DSB koncernledelse med tilhørende Rigsrevisions- og advokatundersøgelser. Svært underskudsgivende drift kostede skatteyderne mere end en milliard kroner i tab på grund af ringe ledelse.
Lars Abild begyndte at skrive om Falck i Økonomisk Ugebrev i marts sidste år. Baggrunden var, at Falck gennem en årrække er blevet opfattet som en meget succesrig væksthistorie, som har ekspanderet over store dele af kloden. 38.000 ansatte – 45 lande.
Koncernchef Allan Søgaard har gentagne gange i de store erhvervsmedier fortalt om det næste succesfulde væksteventyr. Blandt andet Rusland, Sydamerika og Nordamerika.
Men Abild havde en mistanke om, at det meste af historien handlede om en hjemlig monopolforretning, som var den afgørende dynamo for ekspansionen, men hvor denne ekspansion var alt andet end succesfuld, og det hjemlige monopol under nedbrud. Var der i virkeligheden tale om et korthus, som i sit fundament var spinkelt og baseret på en illusion?
For to år siden blev Falck lige pludselig udfordret: Økonomisk Ugebrev bragte en artikel under overskriften ”Falck-overskud presses hårdt af ambulanceudbud”, at: ”Konkurrencen på det danske marked for ambulancekørsel på det danske marked for ambulancekørsel er nu for alvor blevet åbnet op, med dramatiske prisfald til følge”.
Tidligere blev markedet, hvor regionerne køber for mere end en´ mia. kroner årligt, af Rigsrevisionen kaldt for fastfrosset med Falck som monopolagtig leverandør.
Men med Bios meget lavere priser i sin entre´ sænkede Falck efterfølgende sine priser i andre regioner betragtelig for de samme opgaver. Det viste rundspørgen, Økonomisk Ugebrev foretog
Videre hed det: ”Region Syddanmark ser frem til store besparelser efter udbuddet og byder velkommen til nye leverandører – hollandske BIOS og Responce som den store aktør i stedet for Falck. Prisen om året bliver 490 mio. kr. Kontrakten løber i ti år, og regionen forventer en samlet besparelse på 655 mio. kr. Altså mere end 60 mio. kr. årligt, som potentielt går fra Falcks bundlinje.”
Økonomisk Ugebrev har siden bragt 25 artikler om Falcks udfordringer, som efterhånden har mange facetter. Blandt andet giver Falcks regnskaber ikke mulighed for at vurdere, hvor koncernen tjener sine penge. Gennemgang af datterselskabsregnskaber afslører underskud eller små overskud i mange døtre, og aktiviteterne i Sydamerika og Nordamerika er gemt væk i et hemmeligt hollandsk holdingselskab, der ikke offentliggør regnskaber.
Vigende indtjening har udløst milliard nedskrivninger hos ejerne, Lundbeck Fonden og Kirkbi, og Falcks finansielle gearing og gældsætning begynder at se anstrengt ud. Ejerne har lånt flere hundrede millioner til Falck, hvilket er usædvanligt. Ejerne har været fåmælte om udviklingen i Falck. I forbindelse med milliardnedskrivningen i Lundbeck Fondens regnskab på grund af værdiforringelse af Falck lød meldingen:
”Fra Lundbeckfonden siger adm. direktør Lene Skole, der også er medlem af Falcks bestyrelse, til Økonomisk Ugebrev: ”Vi er ærgerlige over de udfordringer, selskabet står i nu. Men vi tror fortsat på, at Falck kan skabe værdi på længere sigt.” Hun oplyser, at Falck nu skal fokusere på at høste frugterne af de senere års ekspansion. Dermed kunne noget tyde på, at Økonomisk Ugebrevs tidligere analyse af, at investeringstempoet bremses op, bakkes op af den største aktionær.”
Spørgsmålet er: Tjener Falck i virkeligheden alle sine penge i Danmark? Og er det derfor, at Falck tilsyneladende har gjort meget for at gøre opgaven vanskelig for nye konkurrenter, der under svært pres presser priserne og i en tid tager opgaverne. Den første reelle konkurrent Responce blev opkøbt af Falck i foråret 2016 uden, at det blev fortalt af Falck, at de aktier, Falck købte, havde de i forvejen lån og pantsætning i.
Den anden konkurrent, Bios, gav op, fordi Falck lige pludselig skulle bruge de fleste reddere fra regionen andre steder.
Lars Abilds artikler handler ikke mindst om relationen mellem Falck, Region Syd og den hollandske ambulanceoperatør Bios, der kaprede opgaven fra Falck i regionen. Og hvor Bios efterfølgende som bekendt gik konkurs på grund af problemer med at hyre nok ambulancereddere. Lars Abilds har grundigt beskrevet, hvordan lokale medier i Region Syd har gjort livet svært for Bios, med god hjælp fra lokale politikere med forbindelse til fagforeningen 3F og Falckreddernes forening.
Under overskriften ”BIOS kritikere får økonomisk støtte af Falck”, skrev Økonomisk Ugebrev, at ”Falck har gennem årerne anvendt mange kræfter på, at ambulanceselskabet kunne beholde sin dominerende stilling på det danske marked. Men metoderne synes at være uortodokse: Blandt andet har en af de hårdeste kritikere af konkurrenten BIOS, folketingsmedlem Karsten Hønge (SF), modtaget et større pengebeløb af en klub for Falckreddere, som er delvist finansieret af Falck. Ikke mindst i de seneste måneder har der været skudt hårdt mod BIOS, som har skubbet Falck ud i Region Syd.”
På baggrund af fortrolige dokumenter fra Konkurrencestyrelsens ransagning skrev Lars Abild en artikel om, hvordan Falck havde drevet ”efterretningsvirksomhed” mod Bios. I artiklen hed det: ”I et af de beslaglagte dokumenter hedder det: ”På den anden side er det fortsat en helt afgørende faktor, at fordi der er lagt så meget politisk prestige i det, vil Bios få rigtig lang snor for at komme på fode. Det siger vores efterretninger, at de vil.” I følge en passage i dokumenterne var der ”overvågning” af ”alt og alle, der måtte mene noget om Region Syddanmarks håndtering af ambulanceudbuddet, Bios og Falck.”
Der blev tydeligvis spekuleret i en mulig Bios konkurs.
I en efterfølgende artikel om sagen skrev Lars Abild: ”Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, har læst Økonomisk Ugebrevs artikel: ”Falck drev efterretningsvirksomhed mod Bios”. ”Jeg har undret mig over, det skal være så svært at drive et ambulancefirma. Med de oplysninger, I har fundet frem, kan man jo tolke det som om, Falck har lagt forhindringer i vejen for Bios. Jeg kan ikke komme med en juridisk vurdering af, om lovgivningen er overtrådt. Det overlader jeg til Konkurrencestyrelsen og deres undersøgelse. Men det virker ikke som en normal markedstransaktion, hvor man har en udbyder og nogle leverandører. Det ser ud som om, Falck har en forventning om, at det er dem og kun dem, som skal køre ambulancer.”
Falck har dog et skriftligt værdisæt, som er offentlig tilgængeligt. Om troværdighed står der: ”Vi gengælder andres tillid ved altid at holde vore løfter. Vi er til at stole på. Vi ansporer til åben dialog med kolleger og det samfund, vi tjener, og vi er pålidelige, beslutsomme og hensynsfulde.”
Lars Abild har også beskrevet Konkurrencestyrelsens ransagning af Falck, og den efterfølgende udmelding fra styrelsen om, at der i sagen er konkurrencemæssige ”betænkeligheder,” hvilket betyder, at styrelsen nu er ved at grave sig længere ned i substansen. I søndagens udgave af Økonomisk Ugebrev Finans skriver Lars Abild igen om den verserende konkurrencesag:
”Ifølge en mailkorrespondance, Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af, sendte Region Syddanmarks koncerndirektør, Rikke Vestergaard, 4. juli 2016 en mail til Falcks adm. direktør Allan Søgaard Larsen med følgende ordlyd:
”Regionen ser med stor alvor på denne sag, ikke mindst i lyset af ydelsens samfundskritiske karakter. En adfærd som den, der er beskrevet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens meddelelse om betænkeligheder, er naturligvis helt uacceptabel og er ud over at være i strid med konkurrencereglerne, utvivlsomt i strid med Falcks kontraktuelle loyalitetspligt ifølge den tidligere kontrakt mellem regionen og Falck.”
Økonomisk Ugebrev har blandt erhvervsmedierne indtil nu været helt alene om at afdække forholdene omkring Falck. I den seneste uge er JP’s Finans hoppet med på vognen, og genopruller flot sagen. Vi synes, at der er på tide resten af landets erhvervslæsere får den opsigtsvækkende historie om Falck og redningskoncernens måde at drive forretning på. Og derfor synes vi også, at det er positivt. at JP har sat nogle af de bedste folk på sagen.
Vores bundlinje er dog under alle omstændigheder, at Falcks topchef Allan Søgaard Larsen efterhånden må hænge i en tynd tråd. Falcks ejere lægger helt sikkert vægt på ordentlighed og samfundsansvar. Om ikke andet fordi det er en grundbyggesten i Falcks historie som stor troværdig leverandør af redningsydelser til det offentlige Danmark. Samtidig består Falcks bestyrelse af erfarne erhvervsfolk, som har deres god ry og omdømme at beskytte. Hvor meget kan de bære at stå inden for, uden at få skrammer i lakken?
