Velkendt er det, at op mod halvdelen af de 500 personer, som årligt idømmes konkurskarantæne ved Sø- og Handelsretten, mere eller mindre bevidst snyder private kreditorer og det offentlige, blandt andet ved i mange tilfælde at hæve selskabets likvider til private formål.
I hvert fald fremgår det klart, af de mange afgørelser i Sø- og Handelsretten, at der i en stor andel af sagerne er tale om uretmæssige hævninger fra selskabets bankbog, og at det offentlige taber store millionbeløb på manglende betaling af moms og skatter.
Alligevel vil justitsminister Søren Pind fortsat beskytte de økonomiske fupmagere, fremgår det af et svar til Folketingets Retsudvalg, hvor ministeren spørges i hvor høj grad han vil overveje at ændre lovgivningen, så navne på konkurskarantæneramte offentliggøres. Spørgsmålene til ministeren er afledt af Økonomisk Ugebrevs artikelserie.
Økonomisk Ugebrev Ledelse har tidligere i en artikelserie (se blandt andet artikel 22/2015 side 4 og 18/2015 side 1-2) citeret landets førende insolvensadvokater for en vurdering af, at systemet misbruges groft, og at de konkurskarantæneramte i realiteten har mulighed for straffrit at begå økonomisk kriminalitet. Det koster statskassen et større tocifret millionbeløb, måske endda et trecifret millionbeløb, hvert år.
I den kriminelle verden er den nye form for selskabstømning blevet sat i system, ligesom med skandalen omkring skatterefusioner, som har kostet statskassen milliarder. Da de idømtes navne ikke offentliggøres, kan private kreditorer ikke beskytte sig mod de økonomisk kriminelle, og disse kan typisk fortsætte deres ”forretning” via stråmænd. Blandt andet advokat Pernille Bigaard fra Plenser påpeger, at der ved langt mindre overtrædelser og regelbrud bliver offentliggjort navne i alle mulige andre brancher, blandt andet for advokater, revisorer, journalister, ejendomsmæglere og restauranter.
I svaret til Folketingets Erhvervsudvalg skriver Søren Pind overraskende, at ”det er mindre sandsynligt, at almindelige forbrugere, før de indgår en aftale med en erhvervsdrivende, i givet fald vil undersøge, om den pågældende er pålagt konkurskarantæne.” Det er uklart, hvad ministeriets antagelse bygger på. Det er også uklart, om ministeren heller ikke mener, at andre mindre erhvervsdrivende vil tjekke den slags oplysninger, ligesom man som erhvervsdrivende ofte indhenter kreditvurderinger eller kigger i det seneste regnskab fra en samhandelspartner.
Ministerens konklusion er altså, at der er grund til i højere grad at tage hensyn til de konkurskarantænepålagte end eventuelle skadelidte, som må tage et økonomisk tab på grund af at kassen er tømt og regnskabsmaterialet ”bortkommet.” I svaret oplyser ministeren nemlig, at ”Konkursrådet og Justitsministeriet lagde desuden vægt på de mulige utilsigtede skadevirkninger, der kan være for den registrerede, ved at give private adgang til konkurskarantæneregisteret.”
Ministeren åbner dog for en revision af reglerne på et senere tidspunkt, fremgår det af svaret til Retsudvalget. Ved vedtagelse af lovforslaget i 2013 blev det besluttet at ”undergive reglerne lovovervågning” med henblik på at evaluere reglerne, herunder ”spørgsmålet om offentlighedens adgang til oplysninger om, hvem der er pålagt konkurskarantæne,” oplyser ministeren. ”Jeg finder det derfor rigtigst at afvente evalueringen af reglerne og vil i den forbindelse på ny overveje, om offentligheden bør have adgang til oplysninger om, hvem der er pålagt konkurskarantæne.”
I relation til artikelserien i Økonomisk Ugebrev har retsudvalget desuden stillet en stribe uddybende spørgsmål til ministeren, som indledningsvis forklarer, at politiet er ved at opruste indsatsen mod økonomisk kriminalitet, blandt andet ved at implementere et ”sagsstyringskoncept” i politikredsene, og via et ”udviklingsprojekt” hos Bagmandspolitiet (SØIK).
Det oplyses, at grove overtrædelser af regnskabs- og bogføringspligter kan give fængsel op til halvandet år. Men hidtidige prøvesager om grove overtrædelser af bogføringsregler har udløst domme på mellem en og to ugers fængsel. Og sagerne er ikke søgt at blive taget videre omkring mandatsvig eller andre grovere økonomiske forbrydelser, trods uretmæssige private hævninger.
Men langt hovedparten af sagerne om konkurskarantæne, hvor der blandt andet er sket uberettigede private hævninger, kommer ikke engang så langt. Det oplyses, at samarbejdet med kuratorerne ”i almindelighed er velfungerende”, og at SØIK har modtaget 20 anmeldelser fra kuratorerne i 2015.
Over for Økonomisk Ugebrev anslår kuratorer, at op mod halvdelen af de 500 årlige sager omfatter egentlig økonomisk kriminalitet, og at kuratorerne generelt har opgivet at anmelde sagerne til SØIK på grund af manglende viderebehandling. I svaret oplyses, at Rigsadvokaten vil tage initiativ til, at der ”snarest afholdes et møde med kuratorerne.”
Anklagemyndigheden lægger samtidig op til skærpede straffe, hvor der senest er afsagt flere betydeligt skrappere domme. I svaret påpeges det, at der i prøvesagerne alene er lagt vægt på ”rene” bogfø-ringsovertrædelser, og der er altså ikke rejst tiltale for egentlig økonomisk kriminalitet. Ministeren skriver, at ”i de tilfælde, hvor der er begået egentlig økonomisk kriminalitet, vil de pågældende blive søgt straffet for disse overtrædelser, og der vil i givet fald blive fastsat hårdere straffe, som afspejler den begåede økonomisk kriminalitet.”
Der henvises blandt andet til en dom fra Østre Landsret af 28. november 2014, hvor et mindre forhold af underslæb (for ca. 1000 kr.) efter straffelovens paragraf 278 blev fastsat til fængsel i 40 dage, hvoraf de 20 dage blev gjort betinget. Som et andet eksempel nævnes en dom i Østre Landsret af 23. januar 2014, hvor straffen blev fastsat til betinget fængsel i fire måneder. Tiltalte havde som direktør kort tid inden likviditation begået skyldnersvig ved at overføre 138.000 kr. til moderselskabet, hvor han var direktør.
Ministeren afslutter med at konstatere, at der ikke er grund til at skærpe strafniveauet, og at han konstaterer med tilfredshed, at Rigsadvokaten snarest vil tage kontakt til kuratorerne om det generelle samarbejde, blandt andet omkring erfaringerne med prævisitation af sager, hvor kurator i insolvenssager finder anledning til en mere dybdegående politiefterforskning.
Morten W. Langer
