Med nomineringen af Jim Hagemann Snabe som ny formand har A.P. Møller-Mærsk gjort sin bestyrelsesformand til en afgørende forandringsagent for virksomheden, og er samtidig begyndt at tilpasse bestyrelsen til en helt ny struktur med mere moderne fagkompetencer. Koncernen står antageligt overfor store strategiske og forretningsmæssige omvæltninger.
Der næres store forhåbninger til Jim Hagemann Snabe. For det første satser to af Europas betydelige koncerner, A.P. Møller-Mærsk og det langt større tyske Siemens, på, at han som ny formand fra henholdsvis 2017 og 2018 kan lede dem ind i en lukrativ digitaliseret fremtid. For det andet anfører de to koncerner som begrundelse for nomineringen af Hagemann Snabe som ny formand, at de ønsker at redefinere den traditionelle formandsrolle: Bestyrelsens formand skal fremover være en afgørende forandringsagent inden for digital transformation, som ventes at ændre ikke mindst transport- og logistikbranchen voldsomt de kommende år.
Jim Hagemann Snabe skal være formand for Siemens, fordi han har forstand på it og kan drive digitaliseringen af virksomheden videre. Det skal han også i A.P. Møller-Mærsk, fremgår det af udtalelser fra den afgående formand Michael Pram Rasmussen.
Nye krav til formanden
Begrundelsen for valget af den nye formand er dermed noget anderledes end den forklaring, som den dengang afgående formand Mærsk Mc-Kinney Møller i 2003 gav for valget af Michael Pram Rasmussen: ”Det er hele personen. Et ordentligt menneske på enhver vis. Retskaffen. Gode familieforhold. Rigtige synspunkter. Motiveret.”
Hvis man skal tro signalerne, er Jim Hagemann Snabe ikke primært valgt, fordi han har klassiske formandskompetencer som bred erfaring fra topledelse og solide menneskelige egenskaber. Han skal ikke ”blot,” som så mange formænd har skullet, sørge for at virksomheden får en optimal daglig ledelse, der udvikler en fremtidssikret strategi, tilfredsstille investorerne og sikre at bestyrelsen arbejder godt.
Nej, han skal især løse en bestemt opgave: Jim Hagemann Snabe skal først og fremmest med sine ideer til drift og strategi, skubbe de to store virksomheder i en på forhånd angivet bestemt retning, digitaliseringen.
Det har indtil nu været usædvanligt, at en formand fik et så konkret og driftspræget mandat. I for eksempel Novo Nordisk var det den forhenværende CEO Lars Rebien Sørensen, der måtte gå på grund af den kommende digitalisering.
Netop CEO’en opfattes også traditionelt som den, der skal tegne et billede af fremtiden, få ideerne til teknologiske ændringer og sætte dem i værk. Men Mærsk og Siemens tager tilsyneladende et skridt mere og skubber visionen og ansvaret for denne proces helt op i toppen af virksomhedshierarkiet.
Nomineringen af Jim Hagemann Snabe kan dog samtidig ses som udtryk for, at koncernens magthavere – A.P. Møller Holding med adm. direktør Robert Mærsk Uggla i spidsen – vil ruste bestyrelsen bedre til den transformation, som den nu skal igennem med udskillelsen af de olie-relaterede aktiviteter:
Bestyrelsen skal fremover lede et fokuseret transportselskab, mens der efter alt at dømme skal findes en særskilt bestyrelse til det børsnoterede energiselskab, som kan blive en realitet i 2017 eller 2018.
Det betyder, at bestyrelsen får brug for nye kompetencer. Den skal ikke længere lede det centrale investeringsselskab i et stort konglomerat. Adskillige medlemmer af den hidtidige bestyrelse har haft finansiel baggrund og investeringsekspertise. Det gælder fusions- og opkøbsspecialisten Dorothee Blessing fra J.P. Morgan og Arne Karlsson fra det svenske investeringsselskab Ratos.
Men efter at den tidligere topchef for storbanken HSBC, Sir John Bond, har forladt bestyrelsen i 2016, og efter Michael Pram Rasmussens afgang i 2017, bliver der skruet ned for finanskompetencen, og med Jim Hagemann Snabe skruet op for mere fokuseret driftsmæssig kompetence og særlige markedsvisioner.
Forandringen kommer til tops
Den nye formand må alene på grund af sin krævende fremtidige forpligtelse i Siemens få en anden rolle i A.P. Møller-Mærsk end Michael Pram Rasmussen har haft. Han kan ikke være så tæt på den danske koncern som forgængeren, og vil for eksempel næppe kunne træde til som CEO-vikar, som Pram Rasmussen gjorde, da tidligere topchef Nils Smedegaard Andersen var syg i en længere periode.
Jim Hagemann Snabe bliver travlt beskæftiget og vil ifølge Siemens skære ned på sine bestyrelsesposter, formentlig blandt andet i tyske Allianz og i Bang & Olufsen. I både Siemens og Mærsk er det nemlig nødvendigt, at han bliver meget mere end en magtfuld superkonsulent med speciale i digitalisering. Begge koncerner står overfor store forandringer med blandt andet spin-off af aktiviteter. A.P. Møller-Mærsk får en helt anden slags bestyrelsesformand end koncernens vigtige europæiske rivaler: Hos nummer to og tre i containerbranchen, schweizisk-italienske MSC og franske CMA CGM, er grundlæggerne nu bestyrelsesformænd, og deres sønner er CEO’er. Formanden for tyske Hapag-Lloyd er en tidligere topchef, der også har mange årtiers erfaring fra containerbranchen.
A.P. Møller-Mærsk satser nu med et menneske, der kun har været et år i bestyrelsen, på en repræsentant for forandringen i stedet for en repræsentant for erfaringen.
