Myndighedernes efterkontrol med regnskaberne fra de danske børsnoterede selskaber befinder sig på et minimum, selvom der er indikationer på markant stigende brug af regnskabssminke, også i de større børsnoterede selskaber, vurderer analytikere og eksperter.
De årlige redegørelser fra den formelle regnskabskontrol under Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen viser, at der blev gennemført regnskabskontrol over for 15 børsnoterede selskaber i 2014 og 36 regnskaber i 2015. I 2014 var der grove fejl i 11 af regnskaberne, svarende til en fejlprocent på 73, og sidste år var der alvorlige fejl i 13 af regnskaberne, svarende til en fejlprocent på 36 procent.
Samtidig er der en klar tendens til, at børsnoterede selskaber over en bred kam i stigende omfang benytter sig af regnskabssminke. Head of research Niels Granholm-Leth fra Carnegie påpegede for nylig problemstillingen i et indlæg i Finansanalytikerforeningen. Som drivkræfter bag denne udvikling nævner han blandt andet et stigende pres på topledelserne for at leve op til udmeldte målsætninger i et stadig vanskeligere markedsmiljø, samt en stærk privatøkonomisk motivation i form af aktieoptioner og incitamentsordninger.
”Som regnskabslæser kunne man godt ønske sig at myndighederne opgraderede indsatsen omkring regnskabskontrollen. De årlige redegørelser indikerer, at der bliver foretaget relativt få kontroller, og det ser ud som om, at det typisk sker overfor mindre selskaber. Vores oplevelse er, at også store selskaber kan være ret kreative med at manipulere regnskabstal, oftest inden for lovens rammer, men hvor man som regnskabslæser ikke får klar besked,” siger Niels Granholm-Leth.
Stigende pres på ledelserne
”Med de seneste års vanskelige markedsvilkår er presset på ledelserne steget omkring regnskabsaflæggelsen, og der har været stigende tendens til at man anvender nogle af de elastikker, som regnskabsreglerne giver mulighed for. Umiddelbart virker det ikke som om, at myndighederne har særlig stor fokus på dette område, selvom klar og tydelig regnskabsrapportering er afgørende for investorernes tillid til børsmarkedet,” siger Niels Granholm- Leth, der er formand for Finansanalytikerforeningens Regnskabsudvalg. Læs også artiklen side 3 baseret på Niels Granholm-Leths indlæg.
Fra analytikere og regnskabseksperter lyder kritikken af den aktuelle danske regnskabskontrol, at der dels undersøges for få selskaber, og dels går regnskabskontrollen slet ikke nok i dybden. Sidste år blev antallet af kontroller dog øget markant, så ca. 17 procent af de børsnoterede selskaber fik kontrolleret regnskaber.
Det ændrer dog ikke ved, at regnskabskontrollen ikke udfordrer selskaberne og deres revisorer i dybden, men næsten kun går efter mindre selskaber og de mest åbenlyse overtrædelser. Udfordring af egentlige regnskabsmæssige skøn sker sjældent, og der ses behov for at der statueres eksempler over for nogle af de store selskaber, så holdningen til kreativ regnskabssminke begrænses, lyder kritikken.
Lundbeck som enestående eksempel
Et nærmest enestående eksempel på regnskabskontrollens udfordring af et større børsnoteret selskab, er en afgørelse fra april i år, hvor Lundbeck fik en påtale for at nedskrive produktrettigheder for 4,8 mia. kr, uden at dette kunne begrundes i en nedskrivningstest. ”Lundbeck har modtaget en påtale for at omkostningsføre produktrettigheder på 4,8 mia. kr., uden at dette var begrundet i en nedskrivningstest efter IAS 36, jf. IAS 38, afsnit 111,” hedder det i afgørelsen .
Regnskabseksperter ser dette som et forsøg på at ”sminke” fremtidige overskud ved en hurtig ”for stor” nedskrivning, så selskabet muligvis kan opskrive produktrettighederne hen ad vejen. Enden på sagen blev dog, at Lundbeck fandt tilsvarende nye nedskrivninger andre steder.
I den seneste redegørelse af Finanstilsynets og Er – hvervsstyrelsens regnskabskontrol oplyses det, at ”Finanstilsynet har i 2015 foretaget en temaundersøgelse om goodwill i en række danske finansielle virksomheders årsrapporter for 2014. Fokus har været på de virksomheder, der aflægger koncernregnskab efter IFRS.” Regnskabseksperter undrer sig over, at der fortsat er mange børsnoterede selskaber, der ikke fuldt ud lever op til oplysningskravene i IAS 36 om impairment test.
Holdningen er, at regnskabskontrollen ville være skarpere med uafhængige regnskabseksperter, end når den er baseret på embedsmænd i tilsynet og styrelsen.
At det danske tilsyn er relativt svagt, bekræftes også af karakteren af de sager, som rejses – og når der sammenlignes med de sager, som rapporteres til det europæiske regnskabstilsyn under ESMA, hvor de nationale enforcement decisitions indrapporteres til, og hvor afgørelserne kan læses i en database . Eksperter vurderer eksempelvis at kontrolmyndighederne i Holland, Norge og Frankrig er betydeligt skrappere end i Danmark.
For tiden er et lovforslag om øget adgang for regnskabskontrollen til selskabers regnskabsmateriale uden forudgående ransagningskendelse til høring, og ifølge høringssvarene møder forslaget massiv modstand i erhvervslivet. I sidste ende er spørgsmålet naturligvis, om tilsynet planlægger at anvende de nye undersøgelsesmetoder, og hvad det betyder for skarpheden i regnskabskontrollen.
Morten W. Langer
