Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Selskabsledelsen i Large Cap står i stampe

Josephine Daniel

fredag 18. marts 2016 kl. 11:58

Den gode selskabsledelse står i stampe i de 25 største børsnoterede selskaber viser en gennemgang af de aktuelle årsrapporter, herunder redegørelser om god selskabsledelse, Økonomisk Ugebrev har foretaget.

På overfladen ser overholdelsen af de danske anbefalinger rigtig flot ud, som det også fremgår af den seneste compliance undersøgelse fra Komiteen for God Selskabsledelse, som kan læses her (side 12). Men bores lidt ind under overfladen er der fortsat store huller i oplysningskvaliteten, og der er heller ikke fremdrift på de mest problemfyldte områder, blandt andet oplysninger om bestyrelsens selvevaluering.

Selv om stort set alle selskaber oplyser, at de gennemfører en selvevaluering i bestyrelsen (anbefaling 3.5.1) er oplysningskvaliteten på dette felt fortsat utrolig ringe i langt de fleste selskaber: Relativt få selskaber oplyser grundigt om processen bag evalueringen, og hvilke konkrete forbedringer i bestyrelsesarbejdet, den seneste evaluering har givet anledning til. Ifølge anbefalingen bør konklusion på evalueringen oplyses.
Stilstanden i oplysningskvaliteten på dette felt er overraskende, da Komiteen i den seneste årsrapport (side 10) fremhævede dette område og behovet for en opstramning. Komiteen overvejer at fremme selskabernes fokus på bestyrelsesevalueringen, dels ved at anbefale en mere præcis beskrivelse af evalueringsresultaterne, og dels ved at anbefale bistand fra en ekstra rådgiver til evalueringen eksempelvis hvert tredje år.

I overensstemmelse med international praksis har komiteen også overvejet at ophæve anbefalingen om aldersgrænser for bestyrelsesmedlemmer. Det er indtil videre opgivet, fordi bestyrelsens selvevaluering skal være knivskarp hele vejen rundt for at denne anbefaling gøres overflødig.

En stribe selskaber oplyser blot, at de lever op til anbefalingen ved i redegørelsen at hakke anbefalingen om selvevaluering af, uden yderligere kommentarer. Rockwool er et eksempel på denne praksis. Og Sydbank skriver kort uden yderligere uddybning, at ”I evalueringen bliver bestyrelsens og de enkelte medlemmers arbejde og resultater vurderet.” Danske Bank skriver i en kommentar blot, at bestyrelsen foretager en selvevaluering.

Til gengæld har banken en fin beskrivelse af evalueringsresultaterne: ”Overall, the results of the 2015 evaluation were positive. The areas for improvement identified in the 2014 evaluation – particularly an adjustment of the balance between regulatory and strategic matters – were addressed in 2015, and the Board of Directors will continue to work on its performance in these areas. The 2015 evaluation identified only minor new areas in need of improvement, the most important one being the Board of Directors’ visibility in succession planning and talent management, which the Board will address going forward.”

En del selskaber oplyser kortfattet, at formanden står for den årlige evaluering, men der oplyses ikke om, hvem der evaluerer formanden, og hvordan man sikrer, at evalueringen kommer ind til benet.

Flere oplyser om processen bag evalueringen. Blandt andet skriver GN Store Nord, at ”the evaluation is carried out annually in a systematic way and is based on well-defined criteria. The self-evaluation concluded that more visits to sales and production sites would be beneficial, and increased exposure to middle management as well as increased market and competition analysis would be advantageous. The composition of the board is a mix of board members with executive positions and professional board members, but also consists of females and males as well as of both Danish and foreign nationalities. This composition is deemed to provide a good balance between knowledge, competencies, experience and availability for the substantial workload.”

Novozymes skriver om resultat af evalueringen, at “As one area for improvement, the Board and Executive Leadership Team have decided to focus on further strengthening the strategic process by obtaining more input on customers’ and competitors’ financial and strategic situations. We also discussed long-term succession planning, and we are well prepared for the future.”

Pandora har en fyldig beskrivelse af både proces og resultater (side 33). Blandt andet oplyses, at ”det primære indsatsområde for 2016 er en forbedring af processerne omkring bestyrelsesmøder og samspillet mellem bestyrelsen og de forskellige udvalg. Bestyrelsen vil desuden afsætte tid til at besøge markeder og skabe mere kontakt med ledelseslagene under direktionen for derigennem at få mere indsigt i virksomheden.”

En lang række selskaber giver god konkret information om selskabsledelsen, ved i årsrapporten at oplyse, hvor mange og hvilke anbefalinger de ikke lever op til. Denne praksis følger blandt andet DSV, NKT, Danske Bank og Topdanmark.

DSV skriver, at selskabet ikke lever op til tre af de 47 anbefalingerne, og selskabet gennemgår i årsrapporten side 36 hvorfor. Afvigelserne vedrører anbefalingerne om mangfoldighed i selskabets ledelsesniveauer, hvor det forklares, at ledelsen ikke ser ”en entydig sammenhæng mellem fastlåste niveauer for mangfoldighed og optimal ledelse af koncernen.” De andre afvigelser vedrører aldersgrænsen for bestyrelsesmedlemmer og uafhængighed i ledelsesudvalg.

NKT oplyser, at selskabet fraviger tre anbefalinger, nemlig aldersgrænser for bestyrelsesmedlemmer, nedsættelse af nomineeringsudvalg og anbefalingen om at variabel løn skal tilbagebetales, hvis der sker bagudrettet justering af selskabets økonomiske resultater.

Vag og ukonkret information

Til gengæld er der i en del selskaber en ny tendens til meget vag og ukonkret overordnet information i årsrapporten eller i redegørelsen om, hvor mange anbefalinger, der fraviges. Eksempelvis Lundbeck skriver, at ”Lundbeck broadly follows the latest recommendations and a detailed report of Lundbeck’s compliance with and deviations from the Danish Corporate Governance Recommendations can be found in Appendix 1.”

A.P. Møller-Mærsk har samme bløde formulering omkring afvigelser: “The Company complies with most of the recommendations, but there are some which the Board of Directors has chosen not to follow.” Til gengæld har APM under de enkelte anbefalinger i selve redegørelsen en præcis og skarp gennemgang, blandt andet omkring bestyrelsens selvevaluering: ”The Board of Directors finds that this continuous evaluation is a better tool for the evaluation of the Board’s work than a formal annual procedure. The Board of Directors has therefore chosen not to comply with the recommendation on a formal evaluation procedure.”

Rockwool skriver, at “ROCKWOOL International A/S is generally in compliance with such recommendations but has, in few cases, chosen to differ.” Generelt betyder de løse formuleringer, at selskabets interessenter selv skal grave i forholdene, for at finde ud af, hvor selskabet afviger og hvorfor.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Nyt job
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Underviser i international Økonomi til Baltorp Business Gymnasium
Region Hovedstaden
Nyt job
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Nyt job
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Nyt job
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Nyt job
Dygtige økonomer søges til De Økonomiske Råds sekretariat
Region Midt
Økonomi/administration
Region Midt
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Økonomipartner til Arktisk Kommando med tjenestested i Brabrand
Region Midt
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank