Top 100 Governance Rating 2016: Selskabsledelse i de 100 største børsnoterede selskaber synes at være fastgroet det seneste år.
Økonomisk Ugebrev Ledelses årlige Top 100 Governance Rating viser, at der stort set er stilstand over hele linjen. Formanden for Komiteen for God Selskabsledelse, Lars Frederiksen, kalder flere af resultaterne ”ikke godt nok” og varsler initiativer fra komiteen. Læs også om, hvordan de enkelte selskaber performer på de elleve målepunkter.
Ligesom i sidste års governance rating scorer rundt regnet tolv selskaber meget højt – med mellem ni og elleve point ud af elleve mulige. Knap 20 selskaber scorer fire point eller derunder. Også det svarer nogenlunde til billedet i sidste års rating.
Sidste års ratingscore er dog ikke helt sammenlignelig med dette års ratingscore, da vi har udskiftet flere målepunkter. Blandt de nye målepunkter (punkt 3) er, om selskabet oplyser om resultat af bestyrelsens selvevaluering (anbefaling 3.5.1), hvilket efterleves af 45 af de 100 selskaber. Se blandt andet uddrag af de enkelte selskabers rapportering her.
Nyt er også punkt 5 med en strengere tolkning af anbefalingen om oplysning om konkrete vederlagskomponenter (anbefaling 4.1.1.), hvor 76 af de 100 selskaber enten oplyser konkrete målepunkter eller ikke har variabel bonusaflønning. Endelig er der et nyt målepunkt om, at selskabet i årsrapport eller redegørelse giver en overordnet beskrivelse af, hvor mange anbefalinger, der fraviges og om begrundelsen. Kun 47 selskaber giver denne oplysning, som er vigtig for at give interessenterne overblik om selskabets tilgang til selskabsledelse.
Den overordnede konklusion om, at der er stilstand i de 100 største børsnoterede selskabers selskabsledelse er langt hen ad vejen baseret på det faktum, at 36 selskaber fortsat ikke oplyser om individuel aflønning for det enkelte direktionsmedlem, og dette tal er uændret i forhold til sidste år. Samtidig oplyser kun elleve selskaber om en skattepolitik, og det er samme antal som sidste år. Formanden for Komiteen for God Selskabsledelse, Lars Frederiksen, opfatter disse resultater som ”ikke godt nok.”
Tax Governance
Omkring Tax Governance er stilstanden bemærkelsesværdig: Offentlig debat om skattelyselskaber i kølvandet på ”Panama Papers”, og hvordan skattelyselskaber anvendes har altså ikke fået flere selskaber på banen med forklaringer om, hvad de eventuelt anvender skattelyselskaber til. Kun godt hvert tiende danske Top 100 selskab på børsen fremlægger en egentlig skattepolitik. Som det fremgår af dette notat med uddrag fra selskabernes skatteredegørelser, er de fleste selskabers beskrivelse af skat ret så generisk og ”vi holder loven”-agtig.
Kun i få tilfælde beskrives holdningen til skattegovernance, med de valgmuligheder, der altid vil være for at forfølge en aggressiv eller en mindre aggressiv skattestrategi.
Netop de store danske erhvervsorganisationer har kæmpet imod, at virksomhederne fik vejledende guides omkring en mulig beskrivelse af en skattepolitik. Som bekendt gik arbejdet i det tidligere Rådet for Samfundsansvar i hårknude netop omkring dette tema, og ministeren valgte af en eller anden grund at nedlægge rådet (måske i et forsøg på at fjerne problemstillingen).
Økonomisk Ugebrev Ledelse har i en artikelserie beskrevet betydningen af en Tax Governance i de enkelte virksomheder, som det fremgår af Økonomisk Ugebrevs nye artikelarkiv. (Password er abonnent email og med emailen kan adgangskode hentes her.)
Konkret evalueringsmetode
Komiteen for god selskabsledelse har signaleret i den seneste årsrapport, at især den generelle indsats omkring bestyrelsens selvevaluering bør løftes. Årets Governance rating viser, at 45 af de 100 selskaber oplyser om resultatet af evalueringen, mens kun 41 oplyser om, hvilken evaluerings – procesbestyrelsen følger. I opgørelsen har der endda været en meget fleksibel fortolkning af om evalueringen er systematisk, idet bestyrelsesformanden fortsat står for evalueringsprocessen i langt de fleste bestyrelser. Eksterne rådgivere og skriftlige spørgeskemaer i evalueringen er fortsat en sjældenhed.
Komiteen skriver om bestyrelsesevaluering blandt andet, at ”det overvejes, hvorvidt anbefalingen skal indeholde brug af ekstern bistand f.eks. hvert tredje år på linje med de engelske anbefalinger.” Videre skriver komiteen, at ”endvidere overvejes, hvorledes væsentlighedskriteriet i forhold til rapportering om resultatet af bestyrelsesevalueringen kan adresseres i kommentaren til anbefalingen.”
Overvejelsen er antageligt, at komiteen ønsker at flere selskaber beretter om, hvad der er kommet ud af den årlige evaluering, og hvor der ses forbedringsmuligheder.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
