Økonomisk Ugebrev Ledelse bragte i den seneste udgave et interview med komiteens formand Lars Frederiksen, som vurderer, at anbefalingerne bliver en ”udfordring” for mange af de hjemlige storinvestorer. Økonomisk Ugebrev Ledelse har taget pulsen på den foreløbige holdning hos de danske pensionsinvestorer og kapitalforvaltere.
Som bekendt fremlagde Komiteen for God Selskabsledelse for nylig udkast til anbefalinger om aktivt ejerskab for danske institutionelle investorer. Konklusionen på rundspørgen er, at meget tyder på, at Lars Frederiksen har god føling med modtagelsen hos de institutionelle investorer: Der er lagt op til en heftig debat flere steder.
Hvis man skal tolke de tilkendegivelser, som Økonomisk Ugebrev Ledelse har modtaget, positivt, er signalet en afmålt positiv indstilling til de kommende anbefalinger. Hvis man skal tage de skeptiske briller på, så virker det meget som om, at en lang række investorer er temmelig irriterede over, at de nu vil blive konkret holdt op på, hvordan de faktisk bedriver aktivt ejerskab, og hvordan de stemmer på de generalforsamlinger, hvor der er kritiske emner på dagsordenen.
Økonomisk Ugebrev har tidligere gennemgået, hvordan de fleste pensionskasser meget summarisk beskriver deres aktive ejerskab, og man kommer ikke længere end til hensigtserklæringerne langt de fleste steder. Derfor har Økonomisk Ugebrev stillet nogle konkrete spørgsmål om synspunkter i relation til de nye anbefalinger.
Fra langt de fleste pensionskasser er der tale om meget afmålte og afglidende svar, som i realiteten ikke siger noget om pensionskassens holdning til et mere aktivt ejerskab. Der har ellers været lang tid til at overveje, hvordan man ville se på tingene. De fleste ved nemlig, at der i flere år har været danske anbefalinger på vej, og at de sandsynligvis ville lægge sig tæt op af den engelske stewartship code, som tidligere er beskrevet her i Økonomisk Ugebrev Ledelse.
Ifølge kilder i pensionsbranchen skyldes den noget sky tilgang til anbefalingerne, at der med de nye anbefalinger faktisk bliver tale om et dramatisk opgør med tidligere tiders mulighed for at putte sig om bag nogle fine hensigtserklæringer om aktivt ejerskab. Velkendt er det, at kasser som eksempelvis Industriens Pension og PensionDanmark har haft uskrevne regler om ikke at stemme mod bestyrelsen på de danske børsnoterede selskabers generalforsamlinger, fordi halvdelen af pensionskassens bestyrelse var repræsentanter fra arbejdsgivere, altså også personer fra de børsnoterede selskabers ledelser.
Derfor kan der være lagt op til en meget spændende debat i flere pensionskassers bestyrelser om, hvilken vej man skal vælge fremover: Skal man melde klart ud, at man ikke udøver aktivt ejerskab, underforstået at der tages større hensyn til de børsnoterede selskaber og deres ledelse, end til optimering af afkastet på medlemmernes opsparing? Eller vil bestyrelsen skrue op for et reelt aktivt ejerskab, hvor der faktisk stilles krav til ledelserne for de børsnoterede selskaber, eksempelvis om bestyrelsens sammensætning og lønpakker for topledelsen?
Efter kontakt til ti pensionskasser og kapitalforvaltere med fire konkrete spørgsmål, fik vi kun detaljerede svar fra et par stykker: Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør hos Sampension skriver blandt andet omkring de nye anbefalinger, at ”vi finder det helt naturligt, at vi redegør for vor politik og faktiske adfærd på dette område. Vi anser engagement (selskabsdialog) som den væsentligste vej til at påvirke selskaberne på – meget vigtigere end stemmeafgivelse; men potentiel stemmeafgivelse kan sammen med potentiel eksklusion være et vigtigt instrument til at understøtte engagement.
Omkring samarbejde med andre investorer skriver han, at ”vi har aktier i mere end 1600 børsnoterede selskaber og vil i praksis, som mange andre institutionelle investorer, formenligt vælge at outsource en opgave med at afgive stemmer og evt. selskabsdialog på vore vegne efter principper, som vi har fastsat. Dette giver derigennem automatisk et samarbejde med andre investorer, som har tilvalgt stemmeafgivelse og selskabsdialog efter de samme principper. Vi ser ikke et formål i alene eller særligt at samarbejde med danske investorer, om end der nok i praksis i betydeligt omfang vil være sammenfald i principper for danske – og i øvrigt nok også nordiske – investorer, som vil være afspejlet i aftalerne med de relevante proxy voting service providers. Vi har set på flere udbydere af sådanne services, og på hvordan vi i givet fald kan finde en omkostningseffektiv implementering.”
Omkring eventuel offentlig information om stemmeafgivelse skriver han:
”Vi vil kræve af vor service provider, at vi kan rapportere på et afpasset detaljeringsniveau, men efter en systematisk, standardiseret måde, som giver en effektiv administration og kommunikation. Jeg forventer, at vi vil rapportere på en ensartet måde uanset selskabernes hjemsted.”
Unipension har i flere år været en enlig dansk frontløber omkring rapportering om aktivt ejerskab. Økonomisk Ugebrev Ledelse har flere gange tidligere beskrevet, hvordan Unipension hvert år offentliggør fuldstændige voting records, altså hvordan pensionskasser stemmer på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger. De årlige voting records har ligget på pensionskassens hjemmeside med mulighed for at søge på i en database. Unipensions direktør Jens Munch Holst oplyser til Økonomisk Ugebrev, at Unipension vil fortsætte med at fremlægge Voting records: ”Det ligger helt i tråd med vores tænkning omkring aktivt ejerskab i øvrigt. Vi synes ikke det er besværligt. Vi gør det for vores medlemmer, som gerne vil vide hvordan vi agerer på dette område. så det er en vigtig del af vores medlemskommunikation.
Fra Danske Capital lyder meldingen fra Thomas H. Kjærgaard, chef for Ansvarlige Investeringer i Danske Bank, at
”vi er positive overfor de nye anbefalinger og synes at ’comply or explain’ giver mulighed for at implementere dem meningsfyldt for den enkelte investor. Løbende redegørelser om vores ejerpolitik ligger naturligt i forlængelse comply or explain, og er en god lejlighed til at synliggøre vores indsats.”
Danske Bank er umiddelbart positive over for et samarbejde med andre investorer, og ønsker dialog med branchen om, hvordan man hensigtsmæssigt kan oplyse om stemmeafgivelse:
”Vi har i dag en god dialog med andre investorer og samarbejder også med de udenlandske, når det giver mening. Lad os afvente effekten af anbefalingerne, men et formelt forum kan være interessant.”
Om åbenhed om stemmeafgivelse lyder det fra Danske Capital, at ”vi støtter anbefalingen og vil i den kommende tid fastlægge, hvordan det skal udmøntes fremadrettet hos os og drøfte emnet med branchen.
Også Lønmodtagernes Dyrtidsfond siger, at man vil fremlægge oplysninger om, hvordan fonden har stemt på konkrete generalforsamlinger efter en konkret forespørgsel.
”Vi stemmer på alle de danske generalforsamlinger, hvor vi har aktier. Og hvis vi får en anmodning om information om hvordan vi har stemt, vil vi efterkomme det. Det har vi også gjort tidligere,”
lyder det fra LD.
PenSam oplyser, at ”vi er som udgangspunkt positivt indstillet overfor at der opstilles anbefalinger. Vi opfatter åbenhed og transparens som væsentlig for vores kunders tillid til PenSam som pensionsleverandør.” Om samarbejde med andre investorer lyder vurderingen, at ”det er en interessant tanke.” Fra Industriens Pension lyder meldingen: ”Vi er i proces med at kigge på anbefalingerne, efter de er sendt i høring, og kommenterer derfor ikke på dem på nuværende tidspunkt.”
Lærerenes Pension melder klart ud, at aktivt ejerskab ikke er noget for dem i relation til god selskabsledelse i de børsnoterede selskaber. Til gengæld er der fokus på social ansvarlighed. ”Lærernes Pension udøver således ikke aktivt ejerskab (bortset fra igennem selve ’salget’ af en aktie/obligation) og stemmer i reglen ikke på generalforsamlinger, lyder det fra investeringsdirektør Morten Malle.
PKA oplyser at man ingen kommentarer har til anbefalingerne om aktivt ejerskab.
Pension Danmark oplyser kortfattet, at ”det kigger vi på, når den endelige anbefaling ligger, og vi har haft tid og mulighed for at drøfte det internt.”
Morten W. Langer
Økonomisk Ugebrev Ledelse vil følge processen med tilblivelsen af de nye anbefalinger om aktivt ejerskab tæt, samt følge op med meldinger fra de enkelte pensionskasser om deres syn på anbefalingerne, og deres efterfølgende compliance.
