Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Ledelseskaos I Green Hydrogen: Vakler plan for ny kapital?

Steen Albrechtsen

tirsdag 17. december 2024 kl. 11:35

Ledelseskaos I Green Hydrogen: Vakler plan for ny kapital?

Stormen om Green Hydrogen Systems synes at tage til. Inden for de seneste måder er der sket udskiftning af både CEO og CFO, og det sker midt i en livstruende krise, hvor der skal hentes ny kapital. Ledelsen har udmeldt, at der skal hentes 300 mio. kr. inden årets udgang, og den deadline begynder at nærme sig med hastige skridt. Den nye kapital skal nok komme i hus, fordi det vil være et gigantisk prestigetab for staten og ATP at droppe projektet, som allerede har kostet milliarder. Men emissionen vil sikkert ske med en voldsom kursrabat, skriver redaktør Steen Albrechtsen i denne analyse.

Green Hydrogen er tydeligvis ramt af både den generelle krise for grøn energi og i særdeles af en langsommere udrulning af grøn hydrogen. Selskabet har de seneste måneder været gennem et sandt mareridt med udskiftning af både CEO og CFO samt varsling af en restruktureringsplan, hvor det er varslet, at der skulle hentes 300 mio. kr. før nytår.

Green Hydrogen Systems har ret beset været én lang skuffelse siden børsnoteringen i sommeren 2021, kun afbrudt af enkelte meget spekulative stigninger. Green Hydrogens målsætning om en milliardomsætning i 2026 er for længst aflyst og tidligst ved årsrapporten i foråret næste år vil der blive fremlagt nye mellemlange målsætninger.

Sammen med en voldsom omstrukturering med et cut i de faste omkostninger på op mod 50 pct. og skrotning af selskabets ene produkt (A-serien), er det klare tegn på, at det nu handler om overlevelse og om at satse alt på den ene hest, der kan bringe selskabet over målstregen. Ledelsens seneste forventning lyder på, at selskabet skal være profitabelt ved udgangen af 2026. Se også vores vurdering af omstruktureringen og muligheden for break-even her.

Forsinkelser og udskudte ordrer har presset selskabet langt ud, og man står nu akut med en pengekasse, der løber tør lige over nytår. Ledelsen har udmeldt, at udfordringen skal løses ved et kapitalindskud på ca. 300 mio. kr. inden årets udgang. Hvordan det konkret skal ske er ikke fremlagt endnu. Men en fortegningsemission synes at være et oplagt værktøj og en vigtig del af en samlet løsning.

I dag er status, at ledelsen endnu ikke har offentliggjort emissionsplanen, blot at et stort kapitalindskud er nødvendigt. Markedsværdien er aktuelt ca. en halv mia. kr. Men da aktien er meget lidt illikvid, kan man ikke tillægge den aktuelle værdiansættelse særlig stor betydning.

Umiddelbart er konkursrisikoen for selskabet meget stor, og det burde måske sætte sig endnu mere i aktiekursen. Også selvom omsætningen nu er svagt stigende med 34 mio. kr. i Q3, og selskabets befinder sig på et mere fremskredent udviklingsstadie for produkterne.

Men for et selskab med et usikkert marked, brudte lånebetingelser ultimo oktober og et stort kapitalbehov nu og igen til sommer, kan markedsværdien synes at være alt for høj. Også selvom man trods alt også formår at præstere en omsætning lige over 105-145 mio. kr. i år. Altså hvis Q4 bliver et historisk godt kvartal med et salg på mellem 40 og 80 mio. kr.

Tilbage ved kapitalrejsningen i sommeren 2023 var der opstillet en playbook, der tilnærmelsesvis ligner den, vi ser nu. Og det bør i den grad skræmme de eksisterende aktionærer. Ligesom nu havde man allerede et par måneder i forvejen varslet, at en emission var på vej. Da emissionsvilkårene blev offentliggjort den 13. juni, lå kursen på 25-30, som i øvrigt havde været niveauet siden nytår.

Alligevel blev tegningskursen sat helt nede på 4,50 kr. per ny aktie svarende principielt til en pre-money værdi på 400 mio. kr. Aktiekursen faldt ret hurtigt ned til kurs 8-10, og emissionen endte med lige akkurat at blive fuldtegnet.

Midt i november blev gennemført en ekstraordinær generalforsamling for at ændre vedtægterne og bestyrelsens bemyndigelser vedr. kapitalrejsning. Nu er det muligt både at udstede aktier med eller uden fortegningsret for aktionærerne og også konvertible lån.

Hvis investorerne tror på en billig omgang denne gang, så tager de formentlig fejl. Hvis ikke den markante rabat sidst er fakta nok, så kan man med fordel læse de vedtagne forslag til generalforsamlingen.

Vores konklusion er, at Green Hydrogen Systems muligvis står det allersværeste sted lige nu, og at det kan se lysere ud allerede næste år, hvis man tager ledelsens udmeldinger om ordrepipelinen for gode varer.

Omvendt er det vores stærke overbevisning, at man indenfor kort tid vil kunne investere på et betydeligt lavere niveau end kurs 3.

Steen Albrechtsen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Relaterede nyheder

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank