Fra fredagens udgave af ØU Ledelse
Kære læser
Som vi gennemgår i denne udgave, er der udsigt til solid fremgang i Q3-regnskaberne fra C25-universet. Fremgangen kommer til trods for stilstand i europæisk og dansk økonomi (når man skræller særlige BNP-effekter væk). Og analytikerne også positive fremadrettet, trods en svag europæisk økonomi, høje renter og stigende energipriser.
Udenlandske finanshuse peger på en oplagt forklaring: AI-effekterne er så småt begyndt at slå igennem på virksomhedernes omkostninger, produktivitet og dermed indtjening. Indtil nu har AI-historien på aktiemarkedet primært handlet om dem, der sælger teknologien: Nvidia, Microsoft, Alphabet og de øvrige leverandører af chips, datacentre og cloudkapacitet.
Flere nye analyser fra store globale finanshuse antyder, at anden fase er ved at begynde. Nu kommer gevinsterne hos virksomhederne, der faktisk anvender AI. J.P. Morgan har gennemgået de seneste amerikanske regnskaber og finder flere konkrete eksempler.
Booking.com har sænket omkostningerne til kundeservice med 10 pct. Citi sparer mere end 1.700 arbejdstimer om måneden på udvalgte administrative processer. Samtidig produceres en stigende del af virksomhedernes softwarekode med hjælp fra AI.
Det er stadig enkeltcases. Men de begynder at danne et mønster. Morgan Stanley har gennemgået mere end 10.000 regnskabscalls og finder, at omkring en fjerdedel af S&P 500-selskaberne nu har omtalt mindst én kvantificerbar økonomisk effekt af AI. I en anden undersøgelse blandt virksomheder, som havde anvendt AI i mindst ét år, fandt finanshuset en gennemsnitlig produktivitetsforbedring på 11,5 pct. Samtidig var medarbejderantallet netto reduceret.
Blandt virksomheder med AI i produktion eller skala siger omkring 60 pct., at teknologien allerede har givet mere end 15 pct. værdiskabelse gennem en kombination af produktivitet, lavere omkostninger og højere omsætning.
Det betyder ikke, at danske selskabers kommende Q3-fremgang alene kan tilskrives AI. Det ville være alt for tidligt at konkludere. Men det giver god mening at begynde at lede efter effekten.
For det første vil AI-gevinster ikke stå som en linje i regnskabet med teksten “AI-besparelser”. De vil vise sig som noget langt mere prosaisk: lidt færre administrative medarbejdere, langsommere vækst i hovedkontorets omkostninger, hurtigere produktudvikling, højere output pr. ansat, færre timer brugt på dokumentation, bedre lagerstyring eller flere kunder pr. servicemedarbejder.
Netop derfor kan effekten være vanskelig at opdage.
Der er også en vigtig årsag til, at den hidtil ikke har været tydeligere på bundlinjen. J.P. Morgan finder, at mange virksomheder indtil videre geninvesterer produktivitetsgevinsten. En softwareafdeling, der bliver 20 pct. mere effektiv, bliver ikke nødvendigvis reduceret med 20 pct.
Den får måske i stedet gennemført flere projekter. Netflix bruger eksempelvis AI til at producere dele af indhold hurtigere og billigere, men bruger gevinsten på mere og bedre indhold.
Det er måske også sådan, næste fase vil udspille sig i C25: Novo Nordisk, DSV, Maersk, Vestas, Carlsberg, Coloplast og de store finanskoncerner har alle store administrative, tekniske eller kundevendte organisationer. Selv beskedne produktivitetsløft kan derfor få mærkbar resultatmæssig betydning, når teknologien skaleres.
Goldman Sachs har peget på netop dette skifte som afgørende for AI-investeringstemaet. Indtil nu har S&P 500’s indtjening fået et stort løft fra de enorme investeringer i AI-infrastruktur. Fremover skal en større del af gevinsten komme fra produktiviteten hos de virksomheder, der anvender teknologien.
Finanshuset Franklin Templeton vurderer, at 2027 kan blive året, hvor AI-effekten for alvor dukker op som positive indtjeningsoverraskelser hos helt almindelige industri-, finans-, sundheds- og forbrugsselskaber. Det gør efterårets danske regnskaber ekstra interessante.
Spørgsmålet til virksomhedernes ledelser bør derfor ikke længere alene være: Hvor meget investerer I i AI? Det relevante spørgsmål er blevet: Hvor mange timer, stillinger og omkostningskroner har AI allerede sparet – og hvornår kan vi se det i marginerne? Vi vil i de kommende Q3-regnskaber efterforske, hvad ledelserne oplyser om dette.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
