Fra fredagens udgave af ØU Ledelse
Kære læser
Regeringens planlagte nedsættelse af selskabsskatten fra 22 til 19 pct. tegner til at blive en milliardgave til de største og mest profitable koncerner i Danmark.
Alene Novo-universet kan opnå en årlig skattebesparelse på over tre mia. kr., viser Økonomisk Ugebrevs beregninger. Det svarer beløbsmæssigt til næsten halvdelen af regeringens forventede årlige nettoprovenutab på 6,2 mia. kr.
Samtidig får mange mindre vækstvirksomheder stort set ingen glæde af skattelettelsen. Det rejser et grundlæggende spørgsmål: Hvorfor bruger regeringen milliarder på virksomheder, der allerede tjener styrtende, frem for at forbedre kapitaladgangen for morgendagens vækstvirksomheder?
Regeringens planlagte selskabsskattelettelse ligner umiddelbart et klassisk erhvervspolitisk selvmål. Milliarder af skattekroner skal efter planen efterlades hos allerede succesfulde virksomheder, uden at det sikkert vil give flere danske arbejdspladser og større investeringer.
Ifølge Novo Holdings’ årsrapport betalte den danske sambeskatningskreds 24,9 mia. kr. i dansk selskabsskat i 2025 mod 23,8 mia. kr. året før. En nedsættelse fra 22 til 19 pct. svarer ved uændret skattepligtig indkomst til en årlig skattelettelse på omkring 3,4 mia. kr.
Hvorfor skulle Novo-universet investere flere milliarder i Danmark, blot fordi selskabsskatten sænkes? Novo Nordisk placerer sine investeringer efter globale markedsmuligheder, produktionsbehov, kompetencer og strategiske hensyn. Der er ingen automatik mellem tre procentpoints lavere dansk selskabsskat og flere danske arbejdspladser.
Til gengæld er én virkning sikker: Koncernen får flere penge til disposition. For Novo vil det sikkert kun betyde større udbytter til aktionærerne eller aktietilbagekøb.
Vækstvirksomhederne får næsten ingenting
Fordelingsproblemet er endnu mere åbenlyst, når vi vender blikket mod de små, innovative vækstvirksomheder. Mange startups og unge teknologivirksomheder har i årevis underskud, fordi de investerer massivt i produktudvikling, medarbejdere og nye markeder.
For dem er en lavere selskabsskat stort set værdiløs her og nu. Et selskab med underskud sparer ikke én krone i den aktuelle selskabsskat. Netop adgangen til risikovillig kapital er en af de afgørende udfordringer for dansk iværksætteri.
Investorer er selektive, og mange unge virksomheder oplever betydelige vanskeligheder med at finansiere deres næste vækstfase. Bankerne er samtidig tilbageholdende med at yde lån til selskaber uden positiv indtjening, sikkerheder eller dokumenterede pengestrømme.
Det er her, Danmark har brug for en langt mere målrettet erhvervspolitik, simpelthen ved at gøre det lettere og mere attraktivt at investere risikovillig kapital i nye virksomheder.
Hvem har egentlig bestilt skattelettelsen?
Det er nærliggende at spørge, hvor meget de store erhvervsorganisationer, Dansk Industri og Dansk Erhverv, har påvirket regeringens prioritering. Begge organisationer repræsenterer også tusindvis af mindre virksomheder. Men en generel selskabsskattelettelse har en fordelingsprofil, der i kroner især gavner de store og meget profitable selskaber.
Det ville være interessant at få belyst, hvilke konkrete ønsker og beregninger organisationerne har lagt frem for Lars Løkke Rasmussen og regeringen, og i hvilket omfang alternative forslag rettet mod mindre vækstvirksomheder er blevet vurderet.
Regeringens modargument er, at lavere selskabsskat i teorien styrker konkurrenceevnen, investeringerne og produktiviteten. Men en modelberegnet gevinst for samfundsøkonomien er ikke det samme som dokumentation for, at milliarderne skaber tilsvarende nye arbejdspladser i Danmark.
Det centrale spørgsmål er derfor om skattelettelsen er den mest effektive anvendelse af flere milliarder kroner, når Danmark samtidig har et stort behov for flere innovative vækstvirksomheder.
Regeringen burde fremlægge en konkret fordeling af skattelettelsen på virksomhedsstørrelser og dokumentere, hvorfor den brede nedsættelse skulle være mere effektiv end målrettede initiativer for iværksættere, forskning og risikovillig kapital.
Indtil da er der god grund til at frygte, at regeringen bruger milliarder på at gøre de allerede store endnu rigere, mens fremtidens danske vækstvirksomheder fortsat må kæmpe for at skaffe kapital.
Det risikerer at blive et samfundsøkonomisk hul i jorden.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
