Kære læser
Regeringens plan om at sænke selskabsskatten tre procentpoint fremstår som økonomisk dovenskab uden effekt, forklædt som en reform.
Det er den dyreste form for signalpolitik: Bred, ufokuseret og med ringe effekt for den brede del af dansk erhvervsliv. Lettelsen, som vil koste statskassen mindst 10 mia. kr. årligt, vil nemlig primært tilfalde de få meget store koncerner, der allerede leverer historisk høje overskud, herunder den finansielle sektor.
For dem forbedrer en lavere selskabsskat kun overskuddet marginalt. Det vil næppe ændre disse virksomheders konkurrencekraft, investeringskalkuler, produktivitet eller antallet af nye jobs i Danmark. Samfundsafkastet per krone vil være beskedent eller unævneligt. Men aktionærerne i de store virksomheder bliver lidt rigere.
Dansk erhvervslivs virkelige vækstproblem
Det virkelige vækstproblem i dansk erhvervsliv ligger i underskoven: Kapitalhungrende SMV’er, iværksættere og små vækstvirksomheder kæmper med dyre lån, manglende risikovillig egenkapital, komplekse regler og svage incitamenter til medarbejderaktier.
Her er den marginale statskrone langt mere virksom, hvor især forbedrede rammevilkår er vejen frem. Refunderbare F&U-kreditter, målrettede garantiordninger, en mærkbar og substantiel IPO-starthjælp og en enkel medarbejderaktieordning kunne løfte de hjemlige investeringer, innovationen og beskæftigelsen. Præcis dér, hvor markedet for tiden svigter.
Bankerne er på ingen måde risikovillige. Kapital- og venturefonde er som udgangspunkt grådige og krævende. Og det danske børsnoteringsmarked virker slet ikke. Så det ville være oplagt at hjælpe det danske kapitalmarked på vej med nogle bedre rammevilkår og begrænsede støtteordninger.
Altså: Send nogle af de 10-15 mia. kr. den vej, hvor hver krone fremmer reel aktivitet i samfundet. Ikke blot til højere overskud og udbytter til aktionærerne.
Skønsmæssigt vil 60–70 pct. af gevinsten fra lavere selskabsskat gå til de allerstørste koncerner. Forslaget ligner derfor ikke en vækststrategi. Det ligner mere Lars Løkkes politiske modydelse til sine økonomiske støtter blandt erhvervsinteresser i det ”store” erhvervsliv.
Flyt pengene fra symbolpolitik til skarpe reformer
Hvis målet er varig velstand i samfundet, bør pengene flyttes fra symbolpolitik til skarpe reformer i bunden og midten af erhvervspyramiden. Det er dér, næste generation af store danske virksomheder skabes. Ikke i et generelt sats på allerede fulde ordrebøger.
Forslaget virker derfor på alle måder uforståeligt og uigennemtænkt. Ikke mindst fordi det ikke er finansieret, ligesom hovedparten af den nye regerings mange kostbare forslag.
Et groft skøn viser, at statskassen hvert år kommer til at mangle op mod 50 mia. kr. med de forslag, regeringen nu har fremlagt. Hvor skal de penge kommer fra? Der er fremlagt nogle finansieringsforslag, men de dækker kun en meget lille del af de samlede meromkostninger. Læs mere herom her.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
