Mærsk: 15 års klimaindsats kuldsejler

I 2009 satte A.P. Møller–Mærsk sit første klimamål, der siden er blevet opjusteret flere gange. I dag er den danske rederigigant blandt de mest klimaambitiøse selskaber i verden. Resultaterne er imidlertid ikke fulgt med: De seneste ti år er det ikke lykkedes Mærsk at reducere selskabets direkte CO₂-udledninger, det såkaldte scope 1 aftryk. De er tværtimod steget 5 pct. Endnu værre ser det ud for det indirekte CO₂-aftryk i scope 3, der også omfatter leverandørkæden. Redaktør Claus Strue Frederiksen gør her status over Mærsks mangeårige klimaindsats.

I den dugfriske årsrapport fra A.P. Møller–Mærsk præsenteres et overskud på 45 mia. kr., det tredjebedste resultat i rederiets 120 år lange historie. Men årsrapportens klimakapitel er knap så opmuntrende.

Det seneste år er Mærsks samlede scope 1, 2 og 3 CO₂-udledninger steget fra 78 mio. ton til 84 mio. ton, altså en stigning på otte pct. Den markante stigning stemmer dårligt overens med koncernens grønne ambitioner, som indbefatter årlige CO₂-reduktioner på fire pct. i gennemsnit.

Mærsks klimamål er blandt de mest ambitiøse i verden. Den danske rederigigant vil være net-zero i 2040, altså om blot femten år. For at nå i mål skal Mærsk reducere scope 1 aftrykket med 96 pct., og i samme periode skal scope 3 aftrykket reduceres med 90 pct. med 2022 som udgangspunkt, kaldet baseline.

Mærsk har også sat delmål for 2030: 35 pct. CO₂-reduktion af koncernens scope 1 udledninger og 22 pct. CO₂-reduktion af scope 3 udledninger, igen med 2022 som baseline. Mere konkret betyder det, at Mærsk frem mod 2030 skal reducere sit scope 1 aftryk med 11 mio. ton CO₂, mens scope 3 aftrykket skal reduceres med 12 mio. ton CO₂.

Til sammenligning var Novo Nordisks samlede scope, 1, 2 og 3 CO₂-aftryk i 2024 på lidt over 2 mio. ton. Mærsk vil således reducere sit CO₂-aftryk de næste fem år med omkring elleve gange så meget, som hele Novo Nordisks globale produktion inklusiv leverandørkæde udledte i 2024.

Udover tårnhøje ambitioner har Mærsk også årelang erfaring med klimaområdet. I 2007 indledte den danske rederigigant sit første projekt med at udvikle grønne skibe. Og i 2009 satte koncernen sit første klimamål, der efterfølgende er blevet opjusteret flere gange. Eksempelvis fremrykkede Mærsk i 2022 net-zero målet ti år frem fra 2050 til 2040.

De stigende klimaambitioner bunder dog ikke i prangende klimaresultater. Det er nemlig mange år siden, at Mærsk har kunne fremvise solide CO₂-reduktioner. I perioden 2009-2014 leverede Mærsk en CO₂-reduktion for scope 1 aftrykket på 15 pct., men siden da er det bølget frem og tilbage – med en samlet stigning på fem pct. fra 2014 til 2024.

At Mærsk ikke har leveret CO₂-reduktioner i mange år, betyder ikke nødvendigvis, at rederigiganten ikke kan nå sine 2030/2040-mål. Men der er tale om en temmelig stejl reduktionskurve – hvilket indikerer, at der skal helt andre værktøjer i brug end de hidtil anvendte.

I årsrapporten præsenterer Mærsk en omstillingsplan frem mod 2030 og 2040. Ifølge planen skal særligt to værktøjer bringe Mærsk i mål med selskabets scope 1 reduktioner: Effektivisering og energiomstilling.

Mærsk erkender, at effektivisering kun kan bringe selskabet et stykke af vejen, men at energiomstilling i skibsflåden – fra bunkerolie til mere klimavenlige brændsler som grøn metanol – er afgørende for at nå scope 1 målene.

Mærsk understreger i den forbindelse, at skift fra bunkerolie til mindre klimatunge brændsler afhænger af omstændigheder, der i høj grad er uden for Mærsks kontrol.

I årsrapporten oplyses, at “our shift away from fossil fuels, contributing to reducing Ocean emissions across 700 owned and time-chartered vessels, is particularly influenced by externalities. This includes customers’ willingness to cover part of the cost gap between conventional and green fuels, which in turn is dependent on regulators setting industry standards and creating supportive policies. In addition, we are dependent on innovation and external investments to scale green fuel production, infrastructure and renewable electricity to responsibly produce green fuel.”

Læs hele artiklen her

Claus Strue Frederiksen