Mærsk vinder Økonomisk Ugebrev Ledelses årlige Tax Governance Rating 2018 med højest mulige score. Ratingen afslører også, at kun knap halvdelen af Danmarks 100 største virksomheder formår at levere skatterapporteringer med en vis kvalitet.
Altså, hvor der gives point i forhold til Sir Richard Bransons nye B-team ”state of the art” skatteprincipper, som blev offentliggjort tidligere på året. De udgør nemlig rammen for ratingkriterierne i Økonomisk Ugebrev Ledelses nyudviklede Tax Governance Rating.
Ikke overraskende er det selskaber fra industrier, hvor helt særlige myndighedskrav til skatteoplysninger er gældende, som topper Økonomisk Ugebrev Ledelses årlige Tax Governance Rating. I Top 10 over bedste og mest fyldestgørende skatterapporteringer fra danske Top 100 selskaber finder man på førstepladsen A.P. Møller-Mærsk. Koncernen offentliggør i kraft af særregler for Mærsk Oil i udvindingsindustrien blandt andet land-for-land skatteoplysninger. Dansk Shell er også i den kategori.
Blandt de bedste selskaber finder vi også flere af de større danske banker, der via EU-regulering også er forpligtet til offentligt at oplyse om skatteforhold specifikt i lande, hvor de opererer. Blandt alle Top 100 selskaberne offentliggør kun fem selskaber land-for-land skatteoplysninger. Det til trods for at alle selskaber med en omsætning på mere end 5,6 mia. kr. – ca. 80 danske virksomheder – for regnskabsåret 2017 er forpligtet til at indberette netop disse oplysninger til skattemyndighederne.
Flest virksomheder – i alt 35 – i Top 100 har tydeligt oplyst og formuleret om skatteincitamenter – altså om hvilke principper og prioriteringer, som danner grundlag for skattestrategien. Her skriver fx A.P. Møller-Mærsk, at ”We dont establish new corporate structures to artificially renew tax holidays.” Se i øvrigt artikel fra sidste udgave af Økonomisk Ugebrev Ledelse om Mærsks nye skattepolitik her .
Også Novo Nordisk får point i årets rating for at oplyse om, hvordan koncernen anskuer skatteincitamenter. Her skriver Novo Nordisk, at ”Novo Nordisk’s tax approach is to pursue a competitive tax level in a responsible way.” Og at ”A competitive tax level implies achieving a tax level around the peer-group average.”
Begge selskaber har altså tydelige formuleringer om, hvordan skatteforhold indgår i den strategiske tænkning, omend formuleringerne afspejler vidt forskellige tilgange, henholdsvis en mere stringent ”rettighed omhu” tilgang hos Mærsk og en mere markeds- og forretningsorienteret tilgang hos Novo Nordisk.
32virksomheder har tydeligt offentligt oplyst, hvor ansvaret for skattestrategi og -risici er organisatorisk placeret, hvilket må betragtes som helt fundamentalt for virksomhedens skattedispositioner.
Her er Carlsberg et udmærket eksempel. Bryggerikoncernen opgør i sin skattepolitik præcise beskrivelser af ansvarsområder relateret til skattepolitikken. Fx er executive komiteen ansvarlig for ”policy approval”, mens VP Group Tax er ansvarlig for bl.a., at ”ensuring that material tax risks in the Group are duly attended (…), og de lokale finansfunktioner for at varetage ”that this policy is implemented (…).
Bemærkelsesværdigt er det også, at 23 selskaber, altså næsten hvert fjerde selskab i Top 100, rapporterer om skatteforhold i CSR-rapporten. Overordnet rapporterer ganske mange selskaber om skatteforhold til offentligheden under den samfundsansvarlige agenda, hvor principper og holdninger i større grad kommer til udtryk end i de finansielle regnskaber, når der ses bort for selskaber med integrerede regnskaber – fx Novo Nordisk.
Kun 14 selskaber har oplysninger, der konkret beretter om skatteforhold i officielle skattelylande, som fx EU’s sortliste. Dette kan skyldes flere forhold. Dels, at nogle selskaber slet ikke har aktiviteter i skattelylande, dels at skattely og aggressiv skatteplanlægning stadig er relativt jomfruligt for CSR området. Mange selskaber mangler stadig at etablere basale og mere traditionelle CSR rapporteringer om fx CO2-emissioner og arbejdsmiljø. Sidst men ikke mindst kan mange frygte, at offentlige oplysninger om skatteforhold i skattelylande kan medføre uberettiget negativt fokus fra pressen og andre kritiske stemmer.
Kun tre selskaber kæder mere eller mindre skattepolitiker sammen med et eller flere af FN’s 17 Verdensmål, der ellers det seneste år for mange danske CSR-frontlø-bervirksomheder er blevet omdrejningspunktet for den samfundsansvarlige retning og fortælling.
