Mediekommentar: Får vi nok ud af de 4 mia. kr. til den statslige medievirksomhed DR?
Dette er indledningen på en ny artikelserie i Økonomisk Ugebrev, hvor vi tager statsinstitutionen DR under behandling. Vi vil i serien gå i dybden med at forstå, hvad DR anvender de fire milliarder kroner på, med fokus på særligt DR’s nyhedsudsendelser, den danske public service-model i forhold til de lande, vi sammenligner os med, skriver chefredaktør Morten W. Langer.
Og ikke mindst om TV-Aviserne lever op til almindelige kriterier om aktualitet, væsentlighed og kvalitet, som den skriftlige public serviceaftale faktisk fremhæver. Vi vil lade medieeksperter, medieaktører, mediepolitikere og andre komme til orde for at udforske, om tiden måske er moden til en ny public servicemodel, hvor der muligvis sættes mere fokus på nyhedsdelen.
Ifølge finansloven for 2024 er der sat 3879 mio. kr. af til driften af DR i år. Altså næsten fire mia. kr. I den såkaldte public service kontrakt (link-https://kum.dk/fileadmin/_kum/1_Nyheder_og_presse/2022/Public_service-kontrakt_for_DR_endelig.pdf ) for DR fremgår det, at ca. 1,6 mia. kr. anvendes på intern produktion, mens næsten samme beløb anvendes på ekstern programproduktion og såkaldte indirekte programudgifter. Ca. 600 mio. kr. anvendes på administration og såkaldte fællesomkostninger.
Det fremgår også, at programudgifter til nyheder udgør 372 mio. kr. og andre 369 mio. kr. anvendes til tekniske programudgifter vedrørende nyheder. Man må forstå det sådan, at under en tiendedel af DR’s samlede budget anvendes på den redaktionelle journalistiske del af nyhedsudsendelserne.
I public service-kontrakten formuleres DR’s formål sådan: ”Public service skal samle danskerne omkring et fælles udgangspunkt i dansk kultur, samfund og historie. DR skal være garanten for indhold, der rager så højt op og har så meget kvalitet, at det er relevant og bliver brugt af hele befolkningen og dermed skaber fælles referencer og understøtter den demokratiske samtale i Danmark.”
Omkring nyhedsdækningen lyder formuleringen sådan: ”DR’s nyhedsdækning skal være alsidig og upartisk. DR’s nyhedsdækning3skal have fokus på kvalitet, væsentlighed og faktatjek. DR skal have fokus på formidlingen af nyheder fra hele landet samt internationale og europæiske perspektiver, herunder i relation til EU.”
Det er denne del af DR’s virksomhed, vi i første omgang vil granske nærmere. TV-Avisen, som er DR’s nyhedsmæssige flagskib. Vi bemærker, at TV Avisen er nævnt to gange i årsrapporten (link-https://www.dr.dk/static/documents/2024/04/25/dr_aarsrapport_2023_d5076f97.pdf ), og nyheder er nævnt otte gange. Det får mere plads, at DR lægger vægt på at øge diversiteten i programmerne. ”DR har en ambition om at styrke sammenhængskraften i samfundet gennem indsigt i hinanden, samfundet og os selv. Det gør DR ved at arbejde målrettet med at sikre mangfoldighed i DR’s indhold, så hele den danske befolkning afspejles. I 2023 har indsatsen i særlig grad handlet om at øge diversiteten blandt de medvirkende i DR’s programmer,” hedder det.
I årets public service redegørelse fra DR (link-https://www.dr.dk/static/documents/2024/04/26/public_service-redegoerelse_2023_0e4bab09.pdf ) får ”nyheder og aktualitet” tre sider i den 62 siders lange redegørelse. Her fremhæves det blandt andet, at ” DR’s nyhedsdækning skal bidrage med demokratisk værdi for alle danskere, og DR skal formidle viden om og indsigt i væsentlige samfundsforhold lokalt, regionalt, nationalt og globalt til borgere i hele Danmark.”
Som eksempler på prioriterede nyhedstemaer nævnes blandt andet – Kronprins Christians 18-års fødselsdag og Andreas Mogensens rejse til rummet. Der fremhæves også andre temaer, blandt andet ”Finlands og Sveriges vej ind i NATO”, som dog ikke var præget af stor alsidighed og mange kritiske vinkler.
Vi ser frem til at invitere eksperter og medieaktører til at komme med deres bidrag til debatten om fremtidens public service, Danmarks Radio, de anvendte nyhedskriterier og anvendelsen af fire milliarder kroner.
Morten W. Langer
