Bill Gates’ klimamemo har skabt røre: Trump, Lomborg og Berlingske jubler, mens Information kaster med skældsord og klimaforskere raser. Balladen bunder i, at Gates advokerer for mindre fokus på temperaturstigninger og mere på at redde menneskeliv. Altså: Hvis politikere kan vælge mellem at bruge ressourcer på at begrænse udledningen af CO2 eller bekæmpe malaria, så bør de gøre det sidste. Gates’ dilemma: CO2-reduktion eller myggenet, bygger imidlertid på den forkerte antagelse, at kun ”grønne” penge kan bekæmpe sygdom og nød. Men der er ingen grund til at tage klimaet som gidsel, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne kommentar.
Burning fossil fuels helps people now at the cost of making the climate worse for people in the future. But remember that climate change is not the biggest threat to the lives and livelihoods of people in poor countries, and it won’t be in the future. (Bill Gates, Three tough truths about climate – What I want everyone at COP30 to know, Oct 28, 2025)
Bill Gates’ klimamemo har skabt begejstring. Trump erklærer klimakampen for vundet. Bjørn Lomborg byder Gates velkommen i sund-fornuft-klubben, og på lederplads roser Berlingske Gates og kalder hans analyse grundig og nuanceret.
Det sidste, altså det med at være nuanceret, betyder ifølge Berlingskes lederskribent, at Gates følger i Lomborgs fodspor: ”Bjørn Lomborg har længe repræsenteret de nuancerede standpunkter i klimadebatten, som ikke mindst her i landet mere er blevet imødegået med skældsord som »klimabenægter« end med argumenter.”
Man skal dog ikke læse mange Lomborg-linjer, før det står klart, at Lomborg ikke er nuanceret. Han er derimod en bedrager med et ekstremt løsagtigt forhold til sandhed og fakta – min kritik af Lomborgs omfavnelse af Gates kan læses her.
Kort fortalt er Bill Gates’ budskab: Klimaforandringerne er et alvorligt problem. Men det er ikke så slemt, som klimaalarmisterne tror. Visse problemer er større, herunder malaria og andre sygdomme. Derfor bør vi ikke bruge vores yderst begrænsede ressourcer på klimaprojekter, i stedet bør vi bruge dem på at bekæmpe sygdom og nød.
Der er to grunde til, at Gates betragter klimaforandringerne som et alvorligt problem, men ikke som et gigantisk problem.
For det første er han teknologioptimist: Vi har allerede gjort store fremskridt, herunder udviklet bedre elbiler, billigere sol- og vindenergi samt bedre batterier til lagring af vedvarende energi.
Udviklingen kan ifølge Gates ses i tallene: For ti år siden forventede Det Internationale Energiagentur, at de globale CO2-udledninger i 2040 ville være omkring 50 mia. ton om året. Det tal er dog netop blevet nedjusteret til en forventet CO2-udledning på 30 mia. ton om året.
For det andet er Gates ikke synderligt bekymret for, om vi når Parismålet. Under et interview med CNBC siger han, at den teknologiske udvikling ikke gør os i stand til at holde temperaturstigningen under 1,5° – ej heller under 2°.
Gates understreger, at den teknologiske udvikling vil gøre os i stand til at imødegå de allerværste konsekvenser af klimaforandringerne, underforstået at stigninger over 2° vil være til at leve med – ja, faktisk vil det være forkert at jagte Parismålet, da det er bedre at bruge ressourcerne på at bekæmpe sygdom og nød.
Og så er vi fremme ved sagens kerne. Gates opstiller et dilemma: Vi kan bruge ressourcer på enten klimaprojekter eller på at redde menneskeliv ved at bekæmpe sygdomme, her og nu. Ifølge Gates bør vi gøre det sidste.
Gates understreger gentagne gange, at hans analyse handler om udviklingsbistand, altså de midler lande som Danmark donerer til udviklingslande. Gates konklusion synes således at være, at bistandskroner skal gå til at bekæmpe sygdom og nød – og ikke til grønne projekter.
Hvis det er budskabet, kan Gates ikke bruges af klimaskeptikerne som kampfælle. Gates taler jo ikke om at stoppe grønne projekter og investeringer generelt, men blot om at fokusere de yderst begrænsede globale bistandsmidler til at bekæmpe sygdom og nød, her og nu – og derved redde så mange menneskeliv som muligt.
Gates kaster dog selv uklarhed over budskabet, når han eksempelvis skriver: “Every effort in the world’s climate agenda should undergo a similar (data-based, red.) analysis and be prioritized by its ability to save and improve lives cost-effectively.”
Claus Strue Frederiksen
