Milliardtab truer i halvstatsligt grønt prestigeprojekt

Børsnoterede Green Hydrogen Systems har over de seneste år brændt to milliarder kroner af, blandt an­det fordi markedet for grøn hydrogen har udviklet sig langt mere negativt end forventet. Selskabet kom for­leden med en stor nedjustering, og ledelsen udmeldte også, at der over det næste år skal hentes ny kapital på 600-700 mio. kr., skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar.

Allerede ved seneste kapitalfor­højelse for godt et år siden, hvor der blev hentet nye 469 mio. kr. var det statens vækstfond EIFO, og ATP, som måtte komme med en stor del af pen­gene via en venturefond, som ejer 26 pct. af selskabet.

Samlet har en stribe store institutionelle investorer, blandt A.P. Møller Holding, energiselskabet og ikke mindst ATP indskudt to milliarder kroner, og nu skal aktionærer­ne altså finde over en halv mia. kr. mere. Og det samtidig med, at der er udsigt til underskud mindst tre år mere.

Umiddelbart ser det ud til, at Green Hydrogen Systems mere og mere udvikler sig til et halvstatsligt prestigepro­jekt, som står foran nye kæmpeunderskud.

Danskernes store pengekasse, ATP, ejer direkte og in­direkte 21 pct. af hydrogenselskabet, og hertil kommer en indirekte ejerandel på ca. ni pct. fra EIFO, statens vækst­fond. Samlet sidder statslige eller halvstatslige penge på knap en tredjedel af Green Hydrogen Systems, som for­venter et underskud på 300-400 mio. kr. alene i år.

Ikke mindst ATP og EIFO står i et gigantisk dilemma: Politikerne vil så gerne have, at Danmark fremstår som et grønt foregangsland, og der ville et succesfuldt Green Hydrogen Systems være et fantastisk slagnummer.

Dilemmaet består i, at der skal bruges mange flere penge. Og det er ikke engang sikkert, at projektet får suc­ces, da hele den grønne hydrogenindustri har det eks­tremt vanskeligt.

Meget tyder allerede på, at ATP vil være meget tilbage­holdende med at komme med flere penge: Efter et forven­tet kæmpetab på svenske Northvolt på op mod 1,5 mia. kr., er ATP ikke særligt motiveret for flere store risikofulde grønne eksperimenter. Sådan må man i hvert fald forstå adm. direktør Martin Præstegaards udtalelser til Finans forleden.

Spørgsmålet er også, om det er en statslig opgave (læs: EIFO), at gå ind i den slags meget risikofulde investerin­ger. Det kan selvfølgelig være, at EIFO får et vink med en vognstang af regeringen (læs: Erhvervsministeriets tidlige­re departementschef Michael Dithmer). Men det vil altså være en ren politisk afgørelse, for det kommercielle ser aktuelt mere end svært ud.

Kæmpe politisk prestigetab

Det er også oplagt, at hvis hverken ATP, Norlys, A.P. Møl­ler-Mærsk og venturefonden Nordic Alpha Partners (som EIFO og ATP ejer det meste af) siger nej til at komme med flere penge, så er Green Hydrogen snart død og borte.

Og det vil være et kæmpe politisk prestigetab, men også en økonomisk skandale for ATP, EIFO (og staten) og Norlys. På den anden side kan det også blive opfattet som problematisk, hvis de vælger at komme med flere penge i det aktuelle marked, hvor grøn hydrogen ser svært ud.

Men der er måske en kattelem i de seneste udmeldin­ger fra Green hydrogens ledelse, da selskabet nu for før­ste gang i mange år ser ud til at have fået gang i salget, og samtidig beskæres omkostningerne nu markant. Se også artikel herom på side 12.

Et groft regnestykke viser faktisk, at hvis selskabet kan holde den omsætning, som nu forventes for 2. halvår 2024, så vil der i første eller andet kvartal næste år kom­me plusser på driften (EBITDA) med de planlagte omkost­ningsbesparelser.

Green Hydrogen har i forhold til de fleste andre grøn­ne hydrogenselskaber haft ekstremt høje omkostninger, både i den daglige drift og til udviklingsomkostninger. Så der er rigtig meget fedt at skære af. Ledelsen skriver, at den fulde effekt først vil vise sig i 2026, men det er efter vores vurdering meget konservativt, da der med lidt hur­tig eksekvering burde være fuld effekt i 2. halvår 2025, og måske halv effekt i første halvår.

Det hele står og falder med, at der nu kommer gang i det grønne hydrogen marked. Aktieanalytikerne er ge­nerelt rimeligt optimistiske omkring salgsudviklingen for selskaberne i sektoren de næste år, men det er meget mo­derate tal, vi snakker om. Så det er fortsat et stort spørgs­mål, om der kommer til at gå to, fem eller ti år, før dette marked bliver kommercielt bæredygtigt.

Morten W. Langer