Kursen på forlagets stemmetunge A-aktier er næsten firedoblet på et år, og de handles nu på børsen til ti gange kursen på de stemmeløse B-aktier. A-aktierne handles til en Price/Earning på 130. Der er mystik om, hvem der køber op, men der er gryende utilfredshed blandt mindretalsaktionærerne over aktiestrukturen og svag lønsomhed. Bestyrelsesformand i dominerende ejerfond afviser, at aktiestrukturen bliver ændret. Fagredaktør Carsten Steno søger at afdække, hvad der sker i Gyldendal.
Børsnoterede Gyldendals A-aktier har det seneste år næsten firedoblet deres værdi fra kurs 1590 til 5500, mens B-aktierne ligger uændret i underkanten af kurs 500. Meget tyder altså på, at der er investorer, som er villige til at ”købe” stemmeindflydelse i Gyldendal, da B-aktierne er stemmeløse. Men indtil videre er det op ad bakke, fordi hovedaktionæren, Museumsfonden, sidder solidt på magten med over 60 procent af stemmerne.
Indtil for to år siden blev A-aktierne stort set ikke handlet på børsen. Men handelsdata fra NasdaqOMX viser, at handlen med A-aktier har været stigende, efter at aktiekursen er kørt mod himlen. Den højere pris har altså fristet nogle sælgere til at hjemtage en formentlig kunstigt høj gevinst. Men i den modsatte ende af handlen har der altså også været købere, der ville betale de høje priser.
De mystiske handler med A-aktier har ført til løftede øjenbryn blandt hovedaktionærerne, der udgøres af Museumsfonden (Louisiana) og Chr. Augustinus Fabrikker. En af de andre store aktionærer er privatinvestor Lars Ole Kornum, som ejer 11 procent af aktiekapitalen og sidder på 10 procent af A-aktierne, der i modsætning til B-aktierne har stemmeret.
Den økonomiske og den kulturelle bundlinje
”Det forhold, at man opererer med to bundlinjer, den kulturelle og den økonomiske, som man ser som forskellige, er problematisk, hvis ikke økonomien følger med. Uden økonomisk vækst er der ikke penge til at gøre nok ved det kulturelle. Omsætningen har i årevis ligget fladt, og man er kommet i en uvane med at investere digitalt og nedskrive året efter. Man skulle hellere drive Gyldendal som Tivoli, der har fået det ikoniske og det økonomiske til at hænge sammen”, siger Lars Ole Kornum til Økonomisk Ugebrev.
Han sammenligner den kraftige stigning i Gyldendals A-aktier med auktionsprisen på ”sjældne frimærker”: ”Der ligger næppe en rationel økonomisk analyse bag stigningen. Det er ligesom at vurdere, hvad et Picasso-maleri er værd. Der må være nogen, der mener, at en A-aktie i Gyldendal er noget, man bare skal eje, ligesom med Tivoli-aktier i gamle dage”, tilføjer Lars Ole Kornum.
Hos Chr. Augustinus Fabrikker siger adm. dirktør Claus Gregersen, at han godt har bemærket den stigende kurs på A-aktierne, men som større aktionær vil han ikke kommentere på dette. ”Jeg ser ganske positivt på den udvikling og digitale omstilling, som finder sted i Gyldendal”, tilføjer han. Blandt de øvrige mindre aktionærer er kursudviklingen heller ikke gået upåagtet hen. Akademiker Pension har været aktionær i mange år, og her ønsker man ikke at kommentere udviklingen. Men generelt plæderer Akademiker Pension for, at aktiestrukturen med A- og B-aktier afskaffes i de virksomheder, pensionskassen investerer i. Som mindretalsaktionær med en B-aktiepost på fem procent er Akademiker Pension i den situation, at de ikke kan sælge en større portion, uden at bunden går ud af aktien på grund af lav likviditet.
Ingen planer om at ændre aktiestrukturen
Gyldendals bestyrelsesformand, Louisiana-direktør Poul Erik Tøjner, afviser, at der er planer om at ændre på aktiestrukturen. Desuden sælger fonden ikke ud af aktier for at skaffe penge til Louisiana.
”Museumsfonden sælger ikke ud af sine aktier, hverken tidligere eller nu, eftersom aktiebesiddelsen er funderet i vedtægterne som et krav – endvidere er det sådan, at Museumsfondens midler slet ikke kunne gå til støtte af Louisianas drift – heller ikke i hårde tider som nu”, skriver Tøjner i en mail til Økonomisk Ugebrev.
Gyldendal har i de senere år kæmpet med forfatterafgang og gentagne nedskrivninger på store digitaliseringsprojekter, som ikke har levet op til forventningerne. I 2018 trådte den tidligere leder af Det Kgl. Teater, Morten Hesseldahl, til som adm. direktør. Han har siden ryddet op, bl.a. ved at nedlægge datterforlaget Rosinante. Men der er lang vej igen til fordums storhed.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
