NNIT: Næppe købstilbud lige om hjørnet

Alt godt kommer til dem, der venter, siges der. Det er et ordsprog, der også til tider kan bruges i investerings­mæssige sammenhænge. For investorer i NNIT passer det på de investorer, der de seneste år tålmodigt har ventet på, at virksomhedens omstruktureringer og frasalg skulle få effekt. Først kom medieforlydende om et forestående opkøb, der nok blot dækkede over opkøb fra kapitalfonden Polaris’ aktivistfond, som lig­ger lige under fem pct. ejerskab. Men en aktivistisk investor kan også løfte aktiekursen, skriver redaktør Steen Albrechtsen.

For nogle uger siden lød mediefor­lydender, at ”en række potentielle bydere” regner på muligheden for at opkøbe og afnotere NNIT. Det gav straks anledning til en pæn kursstigning fra 110-115 kr. til over 130 kr. per aktie. En pæn stigning, men heller ikke stor nok til, at man for alvor kan sige, at det blev opfattet som seriøse rygter og et snarligt bud på vej.

I kølvandet på dette rygte følte den nyere aktivistfond Polaris Equity Public sig kaldet til at fortælle i dagbladet Børsen, at de skam også var en stor investor (men ikke så stor så de skulle sende en fem pct. meddelelse). Om det reelt blot var placeringen af et visitkort i pressen eller må­ske mere var en opportun mulighed for at markedsføre og profilere en relativt nystartet fond, skal vi ikke kunne sige.

Vi konstaterer, at der dagen efter rygterne i pressen og kursstigningen kom et ikke ubetydeligt insiderkøb fra et bestyrelsesmedlem på en halv mio. kr. Dermed taler ALT for, at der ikke ligger et bud lige om hjørnet, eller i hvert fald ikke et bud eller interessetilkendegivelse, der på nogen måde har været forbi bestyrelsen endnu. Ellers ville det have været ulovlig insiderhandel.

Vi er altså tilbage ved udgangspunktet, hvor alt godt kommer til den, der venter. Man kan sige, at ånden nu er ude af flasken, og efter opsplitningen af NNIT, hvor den sløjt indtjenende serverforretning blev frasolgt, er banen nu kridtet op for, at NNIT igen kan blive splittet tydeligt op og solgt i en eller to bidder.

Nok ikke lige i denne måned, men qua den store kon­centration i ejerskabet og selskabets svindende strategi­ske betydning for Novo Nordisk, findes der næppe et NNIT med Novo Fonden som majoritetsejer om et eller to år.

Der bør være nok upside til, at man stadig kan beretti­ge at være investeret i NNIT de kommende år, hvor man, mens man venter på en eventuel overtagelse, kan være med på det forretningsmæssige comeback, som NNIT er i gang med. I ejerkredsen af NNIT finder vi Novo Fonden (Novo Holdings), som med absolut flertal har afgørende indflydelse på, hvad der kommer til at ske fremadrettet. Fonden ejer selv direkte 33,5 pct. via Novo Holdings, men inkl. de 17,5 pct., der ligger hos Novo Nordisk, sidder fon­den således reelt på 51 pct. af aktierne.

Da Novo Nordisk kun udgør omkring 10 pct. af NNIT’s omsætning (mod over 40 pct. for en håndfuld år siden) er den strategiske værdi af aktieposten i dag begrænset. Det historiske tilhørsforhold kan man dog ikke fornægte. Der­for giver det god mening, hvis Novo Nordisk Fonden ikke har travlt med at komme ud, og derfor tager sig god tid til at vente på den rigtige pris, og den rigtige køber.

Selskabet har fremlagt en solid vækstplan, og med to relativt separate forretninger med pæne vækstudsigter, er det ikke svært at se, hvad der eventuelt kan have tiltrukket en række forskellige bydere, formentlig flere med kapital­fondsbaggrund.

De to tilbageværende hovedforretninger er omtrent lige store og omsætter samlet for næsten 2 mia. kr. Den internationale Life Science-forretning agerer IT-konsulent i forhold til systemer, implementering m.m. indenfor den omfattende regulatoriske ramme for sektorens data, kon­trol, dokumentation etc.

Den anden forretning er den klassiske IT-konsulent­forretning, hvor man konkurrerer med Netcompany og andre store IT-konsulenthuse om primært store offentlige IT-opgaver. Den mest interessante vækst i omsætning og indtjening ligger på sigt i den internationale Life Science forretning, hvor man har et godt fodfæste og (endelig) medvind fra Novo Nordisk, der ikke længere er for stor en kunde. Nu er Novo i stedet en ”vigtig” kunde, som man kan vokse med bl.a. i Asien i takt med fedmeeventyret.

Det kan umiddelbart være svært at se store synergi­er mellem international forretning rettet mod private life science virksomheder og så en meget geografisk afgræn­set IT-forretning rettet mod den offentlige sektor. Det er nok det, der tiltrækker købsinteresse.

Steen Albrechtsen