Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Novo Nordisk forringer egen skattepolitik efter ØU-henvendelse

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 10. juni 2025 kl. 19:05

Lars Rebien Sørensen
Lars Rebien Sørensen har som formand for bestyrelsen godkendt regnskabspolitikken

Novo Nordisk har i stilhed forringet åbenheden om sine skatteforhold i en tid, hvor de fleste selskaber skruer op for oplysningskvaliteten. Medicinalkoncernen er stoppet med at rapportere om selskabets skattebetalinger på regionalt niveau. Derved lever Novo Nordisk ikke op til sin egen formulerede skattepolitik, som er godkendt af bestyrelsen i august 2024, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen.

Ifølge Novo Nordisks officielle skattepolitik skal medicinalkoncernen åbent fremlægge oplysninger om skattebetalinger på regionalt niveau i årsrapporten. Det gjorde selskabet også i årsrapporten for 2023, men i den seneste årsrapport mangler oplysningerne helt. Det bemærkelsesværdige er, at skattepolitikken er godkendt af bestyrelsen.

Det har ikke været muligt for Økonomisk Ugebrev at få oplyst, hvorfor selskabet ikke overholder en vigtig politik, godkendt af bestyrelsen.

Sagen bliver dog endnu mere forunderlig af, at Novo Nordisk efter Økonomisk Ugebrevs spørgsmål om det betydelige rapporteringskiks har ændret skattepolitikken. Det skete i midten af maj efter Økonomisk Ugebrevs henvendelse. Med andre ord er skattepolitikken nærmest over night blevet ændret, idet passagen om rapporteringskravet vedrørende regionale skattebetalinger er fjernet.

Novo Nordisk har ellers tidligere rapporteret om ansvarlig skatteadfærd: I 2021-årsrapporten begyndte Novo Nordisk at inkludere et afsnit om bæredygtig skattepraksis. Afsnittet indeholdt oplysninger om Novo Nordisks tilgang til ansvarlig skatteadfærd samt en oversigt over selskabets betalinger af selskabsskat, fordelt på tre store regioner, herunder Nord Amerika, samt for tre lande: Danmark, Kina og US.* I årsrapporterne for 2022 og 2023 fulgte Novo Nordisk samme rapporteringspraksis og oplyste således både om selskabets tilgang til ansvarlig skatteadfærd og leverede en oversigt over skattebetalinger på regionalt niveau.

I den nye årsrapport for 2024 er afsnittet om ansvarlig skatteadfærd imidlertid droppet. Her noteres blot: “Managing our tax affairs responsibly, while complying with both the letter and spirit of the law. We are committed to tax transparency and comply with applicable tax regulations.”

Udover at sænke åbenhedsniveauet omkring selskabets skatteforhold synes Novo Nordisk samtidig at have handlet i modstrid med sin egen skattepolitik, hvor det hidtil var påkrævet, at Novo Nordisk i årsrapporten skal oplyse om ansvarlig skattepraksis samt præsentere en oversigt over skattebetalinger, fordelt på regionalt niveau: “We share insights in the annual report on our tax policy and our corporate taxes paid on a region-by-region basis in line with our segmented business reporting dimensions.”

Den skattepolitik blev godkendt af Novo Nordisks bestyrelse i august, 2024. I dag har Novo Nordisk imidlertid opdateret skattepolitikken og fjernet ovenstående passage. Nu er der ingen krav til at offentliggøre oplysninger om skattebetalinger, på regionalt niveau. Inden skattepolitikken blev opdateret rakte Økonomisk Ugebrev ud til Novo Nordisk og stillede følgende spørgsmål til citat:

  • Ved ikke at offentliggøre en oversigt over skattebetalinger på regionalt niveau i den seneste årsrapport forekommer Novo Nordisk at handle i strid med selskabets egen skattepolitik. Hvad er jeres kommentar til det?
  • Hvorfor har I droppet afsnittet om bæredygtig skattepraksis i jeres seneste årsrapport, når afsnittet ellers har været en fast del af jeres årsrapporter de tre forudgående år? Novo Nordisk har ikke ønsket at svare på ovenstående spørgsmål. Vi har også spurgt Novo Nordisk, hvorfor selskabet i dag har opdateret skattepolitikken – og i den forbindelse droppet krav til åbenhed omkring selskabets skattebetalinger på regionsniveau – samt hvorvidt bestyrelsen har godkendt ændringerne og i givet fald hvornår.

Novo Nordisk har ikke ønsket at svare direkte på vores spørgsmål, men har i stedet sendt følgende kommentar:

“Novo Nordisk har besluttet at følge industripraksis for skatterapportering, også i forbindelse med vores årsrapport. Novo Nordisks skattepolitik er blevet opdateret og godkendt af bestyrelsen. Den opdaterede politik er tilgængelig på hjemmesiden.”

* Oplysningerne om Novo Nordisks skattebetalingerne, fordelt på forskellige lande og regioner, er angivet som et 3-årigt gennemsnit. Det er således ikke muligt i årsrapporten for eksempelvis 2022 at se, hvad Novo Nordisk betalte i selskabsskat i Kina i 2022 – i stedet præsenteres gennemsnitstal for 2020-2022.

Claus Strue Frederiksen

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Konsulent til Dansk Sygeplejeråds forhandlingsafdeling og Sundhedskartellets sekretariat, tidsbegrænset stilling
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fagligt stærk makroøkonom til ROCKWOOL Fondens Analyseenhed
Region Hovedstaden
Konsulent til at styrke den finansielle sektors bidrag til samfundets sikkerhed, kritiske infrastruktur og beredskab
Region Hovedstanden
Udløber snart
Fagligt stærk makroøkonom til ROCKWOOL Fondens Analyseenhed
Region Hovedstanden
Ambitiøs budget- og regnskabsansvarlig
Region Hovedstaden
Dygtig økonomikonsulent til økonomistyring på KU
Region Hovedstaden
Udløber snart
Projektøkonom til EU-projekter på CBS
Region Hovedstaden
Økonomipartner til økonomisk rådgivning i Center for Ejendomme
Region Hovedstaden
Konsulent til økonomi, data og analyse hos Uddannelse København
Region Hovedstaden
Økonom til Almen Analyse – Landsbyggefonden
Region Hovedstaden
Processtærk konsulent til økonomi og politik på Københavns Rådhus
Region Hovedstaden
Udløber snart
Controller til datamodeller og økonomistyring
Region Midt
Økonomikonsulent – Nysgerrig sparringspartner med økonomisk forståelse
Region Sjælland
Dygtig økonom til udvikling af økonomisk regulering af el og gas
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank