Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Novonesis’ ledelse vil selv genstarte grøn omstilling

Steen Albrechtsen

torsdag 11. september 2025 kl. 9:50

Ester Baiget – CEO hos Novonesis
Ester Baiget – CEO hos Novonesis

Novonesis’ pæne regnskab for 2. kvartal blev overdøvet af øget usikkerhed om selskabets strategi og om de finansielle ambitioner frem mod 2030. På den korte bane blev analytikerne skuffede over den svage forventede organiske vækst i årets andet halvår. Omsætningsvæksten påvirkes negativt af den Trump-baserede usikkerhed om hastigheden i den grønne omstilling, skriver redaktør Steen Albrechtsen.

Forretningen Novonesis kører for tiden på den store klinge med en organisk vækst på hele 8 pct. i 2. kvartal og 9 pct. for 1. halvår. Det er i den høje ende af de historiske præstationer i Novozymes, men en gennemsnitlig præstation i forhold til Chr. Hansen. I forhold til de senere år er det en flot præstation, og det gør det bestemt ikke ringere, at justerede salgspriser kun har bidraget med 1 procentpoint.

Derfor kan man godt tillade sig at kalde væksten for ”ægte” eller strukturel sund, når den meget langt henad vejen er drevet af volumen og et løft i forretningen. Det er ikke, fordi der er noget galt med prisdrevet organisk vækst. Men da den især de senere år har været drevet af inflation fremfor pricing power, bør den ikke vægte så højt som volumendrevet vækst.

Med Q2-regnskabet fulgte en lille indsnævring af vækstforventningen for 2025 fra 5-8 pct. til 6-8 pct. Også for helåret forventes væksten i øvrigt at være drevet af volumen, da kun 1 procentpoint ventes at komme fra priserne. Efter en vækst på 9 pct. i 1. halvår er det klart, at 2. halvår ikke behøver at vise stor vækst for at nå i mål for helåret.

Da den gode præstation i 1. halvår i høj grad var ventet, betyder det også, at der antageligvis er udsigt til en vækstnedgang hen over 2. halvår 2025. Hvad det betyder for væksten i 2026, ville ledelsen for Novonesis ikke sige noget om endnu på investor call efter regnskabet.

Indtjeningen er også i bedring, og det ses indirekte ved at EBITDA-marginen for året blev fastholdt på 37-38 pct., men med den ikke uvæsentlige tilføjelse om, at det nu inkluderer en valutamodvind, der vil koste op mod 1 procentpoint. Reelt blev indtjeningsmarginen (justeret EBITDA) altså opjusteret med 1 procentpoint.

På divisionsniveau var væksten lidt bedre i Food and Health Biosolutions med 10 pct. for halvåret og 9 pct. for 2. kvartal. I Planetary Health Biosolutions, som bl.a. dækker over vaskemiddelenzymer, landbrug/foder samt Bioethanol, var væksten også pæn med 9 pct. for halvåret og 8 pct. for 2. kvartal. Særligt vaskemiddelforretningen var på et højt niveau (10 pct.) for halvåret, men med en forventet normalisering (dvs. lavere vækst) i 2. halvår.

Brede 2030-mål

Sammen med kvartalstallene fremlagde Novonesis også en opdateret strategiplan frem mod 2030 med det noget generiske navn ”Grow”. Planen er som mange af den slags planer og indeholder i sig selv næppe mange overraskelser blandt de mange flotte ord om fremtidsplanerne.

Det meste er velkendt, for det handler i bund og grund om at udvikle flere løsninger og sælge mere og dyrere, samtidig med at effektiviteten øges på produktionssiden.

De finansielle ambitioner i strategiperioden er lidt mere håndgribelige, og her kan vi konstatere, at man stiler efter en organisk vækst på 6-9 pct. i perioden og et løft af EBITDA-marginen til mindst 39 pct.

Væksten på 6-9 pct. består principielt af tre byggeblokke: For det første 2-3 pct. fra opsalg, krydssalg m.v. (produkt-/løsningsdrevet). For det andet 3-4 pct. fra generel markedsvækst og pricing power. Og for det tredje 1-2 pct. fra øget penetration (markeder og kunder).

Spændet på 6-9 pct. er måske lige bredt nok, og især den nederste ende vil nok synes lidt skuffende for mange investorer. Konsensus blandt analytikerne for de kommende års omsætningsvækst ligger omkring 7,8 pct., så 6-9 pct. er principielt en smule til den lave side, hvis man dømmer ud fra midtpunktet af intervallet på 7,5 pct.

EBITDA-målsætningen på omkring 39 pct. margin i 2030 ligger lidt under konsensus på 40,5 pct. i 2029, og er derfor lidt til den skuffende side. Også selvom man principielt justerer for den 1 pct. valutamodvind, der rammer i år, for det blev indikeret, at målsætningen nok havde været 1 pct. point højere uden valutamodvind.

At Novonesis selv vil skabe og drive omstilling til en mere bæredygtig planet er nok en lille stramning af budskaberne i strategipræsentationen. Men det er uomtvisteligt, at ledelsen med udsagn som ”change agent” og ”thought leader” skærper sit fokus på groft sagt at få sparket gang i den grønne omstilling igen.

Steen Albrechtsen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank