Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Novonesis profiterer af strategiske investeringer i Asien

Steen Albrechtsen

torsdag 20. november 2025 kl. 9:50

Ester Baiget – CEO hos Novonesis
Ester Baiget – CEO hos Novonesis

Fusionsselskabet Novonesis fortsætter med at vise gode takter på vækstfronten, som i Q3 regnskabet resulterede i en mindre oppræcisering af væksten og en valutadrevet nedpræcisering af indtjeningen. En overraskende pæn salgsvækst i kvartalet blev drevet af alle områder, også vaskemiddeldivisionen som tidligere var et slæbeanker, skriver redaktør Steen Albrechtsen.

Novonesis er kommet pænt igennem året indtil nu, og mest bemærkelsesværdigt er nok, at alle divisioner gør det godt på samme tid. For koncernen som helhed blev den organiske salgsvækst på otte pct. i årets første tre kvartaler og seks pct. i 3. kvartal.

Den organiske vækst er stadig volumendrevet, og prisstigninger står kun for ét procentpoint af væksten i både 3. kvartal og årets første tre kvartaler. Med andre ord er der tale om en strukturelt sund og ægte vækst, der indikerer god succes hos kunderne. Altså grundlæggende et bevis på, at forretningsmodellen og ikke mindst de teknologiske/biologiske løsninger virker hos kunderne.

Med alle divisioner i pæn fremdrift på samme tid, kan det være fristende at stille spørgsmålet, om væksten kan holde, hvis en eller flere divisioner oplever faldende vækst. Forretningen synes nu så diversificeret, at enkelte udfordrede områder ikke umiddelbart bør kunne gøre nogen stor skade på vækstbilledet.

Analytikernes konsensusforventning til omsætningen lå på forhånd omkring 4,5 pct., så 6 pct. i 3. kvartal var noget bedre end ventet. I den nylige 2030 strategi opererer ledelsen med en årlig vækst på 6-9 pct., hvor kun 1-2 pct. antages at komme fra prisstigninger. Resten er drevet af volumen og øget salg, så 2025 ser ud til at blive et pænt eksempel på, hvordan strategiperiodens år kan se ud.

Ledelsen oplyste dog også, at der var en lille hjælpende hånd fra timing, som har rykket lidt omsætning frem fra 4. kvartal til 3. kvartal. Derfor guider Novonesis også lidt mere forsigtigt for 4. kvartal med en forventet organisk vækst på midt-encifret pct.

Samlet ændrer det dog ikke på fremgangen, og med 3. kvartalsregnskabet fulgte en lille indsnævring af årets vækstforventning fra 6-8 pct. til 7-8 pct. Året startede på 5-8 pct., så det er blevet bedre hen over året. For helåret er volumen vigtigste faktor for væksten, mens salgssynergier og pris hver løfter med ét procentpoint. I modsat retning trækker exit fra Rusland m.fl. med ét procentpoint.

På indtjeningssiden rammes Novonesis af valutamodvind, og præciserer derfor EBITDA-marginen til den lave ende af det hidtidige interval på 37-38 pct. Vigtig er dog tilføjelsen om, at valuta koster op mod ét procentpoint, således at man reelt er ganske fint med på indtjeningsevnen.

I strategiperioden skal man bevæge sig mod 39 pct., hvilket bestemt bør være indenfor rækkevidde. I det hele taget er det ikke – og har nærmest aldrig været – EBITDA-marginen, der har været en stor udfordring for hverken Novozymes eller Chr. Hansen.

Når alle divisioner kører godt på samme tid, skal vi til den geografiske opdeling for at finde interessante forskelle. Her står det klart, at det er i udviklingsmarkederne (Emerging Markets), at Novonesis i særlig grad tager stikket hjem. I de udviklede markeder, som udgør 63 pct. af forretningen målt på omsætning, blev det til en organisk vækst på 6 pct. i de første tre kvartaler og 4 pct. i 3. kvartal. I Emerging Markets blev det derimod til en vækst på hele 12 pct. henholdsvis 10 pct.

Novonesis bragte selv fokus på den gode præstation i Emerging Markets og gentog flere gange, at det var et resultat af de senere års strategiske tiltag og investeringer. Man er tæt på kunderne, og kan tilbyde dem nye og bedre teknologiske/biologiske løsninger, som er værdiskabende.

Fra Novonesis var budskabet på investormødet: “We have been investing in emerging markets. We have been investing in innovation, and we see, reflected in the numbers, the translation of those investments into growth.”

Meget apropos var det særligt Emerging Markets, der voksede i vaskemiddeldivisionen, som i øvrigt har en lidt større andel af Emerging Markets end de 37 pct., som Novonesis har på koncernniveau.

Novonesis har umiddelbart solide vækstudsigter, understøttet af en række forskellige globale forretningsområder og ikke mindst innovation og nye løsninger indenfor disse områder. I bund og grund er det også den iboende innovationskraft, som investorerne er villige til at betale ekstra for, fordi den sikrer vækst. Men også en meget stærk produktportefølje, der er konkurrencestærk og med god pricing power.

Steen Albrechtsen

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank