Nu starter en dramatisk Q3-regnskabssæson

På mandag starter den nye regnskabssæson for alvor med kvartalsregnskab fra hele elleve store danske børsnoterede selskaber i løbet af ugen. Det bliver helt sikkert en dramatisk uge med store kursudsving, fordi der er stor usikkerhed om resultaterne i flere af de store selskaber, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne formelding på de store selskabers Q3-regnskaber.

I den foreløbige regnskabssæson har flere af de store banker og forsikringsselskaber aflagt Q3-regnskaber, og dem gennemgår vi i ØU Finans. De hidtidige regnskaber fra erhvervsvirksomhederne DSV, NTG og Netcompany gennemgår vi særskilt i denne udgave af ØU Ledelse.

På papiret viser de ugentlige opgørelser over analytikerforventninger i det europæiske Stoxx600 indeks, at analytikerne tror på stor gennemsnitlig fremgang i de danske selskaber. Men gennemsnittet trækkes markant op af Vestas, hvor analytikerne forventer en fremgang i overskuddet (målt på Earning per Share) på hele 672 pct.

Den høje procentsats er dog baseret på overskudsfremgang fra 0,03 euro per aktie i tredje kvartal sidste år, til 0,23 euro i det seneste kvartal. Analytikerne har altså stor tiltro til, at Vestas’ ledelse præsterer betydeligt bedre nu end det skuffende resultat i andet kvartal 2024.

Vestas egne indsamlede estimater fra analytikerne viser samme forventning i Q3, svarende til en bundlinje på 243 mio. euro og et helårsoverskud på 452 mio. euro og et driftsoverskud (EBIT) på 720 mio. euro. Det svarer til et resultat i bunden af ledelsens udmeldte interval for helårsforventningen på 16,5-17,5 mia. euro i omsætning og en overskudsgrad på 4-5 pct.

Så Vestas skal på tirsdag blot levere som forventet eller lidt bedre for at udløse en kursfest efter voldsomme kursfald de seneste måneder.

Aktien er faldet 35 pct. siden maj, dels baseret på et skuffende Q2 regnskab og dels pga. stor usikkerhed om fremtiden for clean energy universet. Især når det nu ser ud til, at Trump vinder det amerikanske præsidentvalg på tirsdag.

Elleve af de store børsnoterede selskaber udgiver Q3-regnskaber i denne uge.

Generelt forventer analytikerne fremgang i de fleste selskaber i forhold til samme kvartal sidste år. Kun forventes der tilbagegang hos Genmab og Zealand Pharma, og Carlsberg oplyser ikke resultat i Q3-opdateringen.

Generelt har danske og internationale analytikere positive forventninger til både industri og healthcare for det forgangne Q3 og det igangværende Q4. De to sektorer vægter meget tungt i det danske largecap indeks.

Healthcare-selskaberne i Stoxx600 indeks forventes at levere en overskudsfremgang på i gennemsnit 13 pct. mod 10 pct. i starten af oktober. Industri forventes at levere en overskudsfremgang på seks pct.

Også de europæiske finansselskaber forventes at levere gode Q3-regnskaber. Men til gengæld ses hverken cykliske og ikke-cykliske forbrugsvarer at præstere særligt godt. Her taler vi blandt andet om de danske bryggeriaktier.

Her ligger ugens dramaer

Nogle af ugens andre dramaer kommer til at udspille sig omkring blandt andet Ambu, Novo Nordisk, Pandora, Ørsted og især GN Store Nord, som for tiden er under heftigt angreb fra internationale shortfonde.

Hele elleve pct. af høreapparatselskabets aktiekapital er aktuelt shortet, hvilket betyder, at en positiv regnskabsoverraskelse med Q3-regnskabet, som kommer på torsdag, vil udløse en kraftig short squeeze.

Selskabet offentliggør ikke selv analytikerestimater, men ledelsens egen forventning for helåret ser i sig selv meget anstrengt ud: Ved halvåret blev ledelsens nye nedjusterede forventning fastholdt på en omsætningsvækst på 2-6 pct. og en overskudsgrad (EBITDA) på 12-13 pct. Anvendes middelværdier betyder det, at ledelsen skal levere ca. 2,26 mia. kr. for helåret.

Med et EBITA-resultat på 912 mio. kr. i første halvår får ledelsen meget travlt i andet halvår, da der skal præsteres ca. 1,35 mia. kr. i driftsoverskud. Altså ca. 50 pct. mere end i første halvår, og næsten det dobbelte af anden halvdel af sidste år.

Tror analytikere og shortfonde på det? Næppe. Og det kan være forklaringen på, at hele elleve pct. af aktiekapitalen aktuelt er shortet, og at aktien er sendt ca. 40 pct. ned siden i sommer.

Det lugter umiddelbart af en nedjustering, som måske skulle være kommet meget tidligere. Og når den ikke allerede er kommet, så burde ledelsen komme med et supergodt Q3.

Men ja, det bliver et drama, uanset hvad der sker.

Ørsted har heller ikke denne gang fremlagt analytikerestimater, selvom det ellers er praksis. For hele året forventer analytikerne et EBITDA-driftsoverskud på 25 mia. kr. efter et resultat ved halvåret på 13 mia. kr.

Ledelsens forventning lyder på 23-26 mia. kr. Så i andet halvår skal der leveres ti mia. kr. for at ramme bunden af forventningsintervallet. Nedlukning og nedskrivning på det svenske power-to-x selskab burde ikke ramme EBITDA-driftsresultatet, men der er stor usikkerhed om, hvorvidt det vigtige regnskabstal bliver negativt påvirket af de generelt faldende værdiansættelser på vindmøller og andre alternative energiprojekter. Med de lidt højere renter og fastpriskontrakter på solgt el burde værdiansættelserne kunne holde sig nogenlunde. Men igen bliver der tale om en gyser på grund af mange usikkerheder.

Fondsbørsens mest succesfulde selskaber

Og så kommer der regnskaber fra to af fondsbørsens mest succesfulde selskaber, nemlig Novo Nordisk og Pandora. Spørgsmålet er her, om de kan fortsætte med at levere bedre, end markedet forventer.

Analytikerne ser fremgang i overskuddet for Novo Nordisk fra samme kvartal sidste år på 21 pct., fra 5 kr. per aktie til 6 kr. per aktie. Selskabet offentliggør ikke analytikerestimater, men analytikernes årsforventning, indsamlet af S&P, lyder på et driftsoverskud (EBIT) på 127 mia. kr.

Ledelsens egen forventning er en fremgang i driftsoverskuddet på 22-28 pct., hvor middelværdien giver 127 mia. kr. for helåret, altså svarende til analytikernes middelforventning. Efter halvåret var der leveret knap 58 mia. kr., hvorved der skal nås 69 mia. kr. i andet halvår, svarende til en fremgang på 20 pct. Det virker meget realistisk, men måske ikke nok til en opjustering.

Analytikerne har over de seneste måneder opbygget en stigende skepsis omkring, hvorvidt Novo Nordisk kan holde samme momentum som tidligere. Over de seneste måneder er analytikernes helårsforventning til 2024-overskuddet nedjusteret tre pct., mens både forventningen til resultater i 2025 og 2026 holder stand.

For Pandora venter analytikerne fremgang i Q3 overskuddet på 15 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Vi har i tidligere analyser af smykkeselskabet fremhævet, at ledelsen går med livrem og seler i de udmeldte forventninger, og den har som regel flere skruer at justere med for som minimum at nå den udmeldte forventning.

Ifølge analytikerestimater indsamlet af Pandora forventer analytikerne et EBIT-driftsresultat i Q3 på knap en mia. kr. baseret på en omsætning på 6,1 mia. kr. For helåret venter analytikerne et EBIT-driftsoverskud på 7,9 mia. kr. Ledelsens egen forventning lyder på vækst i omsætning på 9-12 pct., og en overskudsgrad på 25 pct. Den øverste del af intervallet giver et EBIT-driftsoverskud på knap 7,9 mia. kr.

Så der skal kun en lille positiv overraskelse til for at udløse en opjustering fra ledelsen og i hvert fald fra analytikerne.

Vi forventer, at Pandoras salg kan være svækket i Europa og Asien indenfor de traditionelle smykkesegmenter. Men udrulningen af den nye fuldtonede smykkebrandstrategi, åbning af nye forretninger i de lande, hvor man ekspanderer, blandt andet Sydamerika, samt satsningen på laboratoriefremstillede diamanter vil kunne mere end modsvare denne svækkelse.

Ledelsen oplyser i en pre Q4 investorupdate, at den nederste del af det udmeldte interval afspejler en situation, hvor makroøkonomien svækkes markant. Det er næppe sket i USA, hvor forbrugerne har holdt godt stand, men der er større usikkerhed om udviklingen i Europa og Kina, hvor salget i sidstnævnte region dog ikke har været nævneværdig de seneste kvartaler.

Morten W.Langer