Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Ny ansvarlighedschef i Nordea: ”Vi intensiverer aktivt ejerskab.”

Joachim Kattrup

fredag 10. januar 2020 kl. 14:37

Ny chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management, Eric Christian Pedersen, vil intensivere det aktive ejerskab overfor børsnoterede selskaber. Han tror ikke på, at eksklusion i fremtiden vil være den dominerende strategi. I dette interview med Økonomisk Ugebrev siger han også, at Nordeas position indenfor bæredygtige investeringer skal sikres ved at være et skridt foran kunderne og helt tæt på virksomhederne. Men grænserne er hårfine. Afkastet på bæredygtige investeringer er stadigvæk helt centralt for at sikre troværdighed.

Eric Christian Pedersen er ny chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management. Han vil sikre Nordeas førende position indenfor ansvarlige investeringer ved fortsat at være et skridt foran kunderne med produkter og en intensiveret indsats på det aktive ejerskab, hvor banken går tættere på virksomhederne.

”Hvis vi skal blive ved med at være førende på bæredygtige investeringer og et skridt foran markedet skal vores team være skarpest til at udvikle nye tilgange til, hvordan bæredygtighed kan bruges i en investeringsteknisk sammenhæng. Dertil skal vi tæt følge med i, hvad der sker blandt kunder og i markedet generelt. Grundlæggende handler det om at vurdere, hvad kundeefterspørgslen kan bære,” siger Eric Christian Pedersen om sine nye opgave. Men Eric Christian Pedersen erkender, at kommercielle hensyn gør, at banken ikke bare kan galoppere alt for langt frem på den ansvarlige dagsorden. ”Hvis jeg nu fuldstændig ekskluderede alle olieselskaber, og olieprisen stiger, så vil jeg måske komme fem procent bagud på afkast i forhold til markedet. Her vil jeg være for langt fremme på den ansvarlige dagsorden, fordi investorerne simpelthen ville fyre mig. Jeg bliver også nødsaget til at beskytte min forretning.” Eric Christian Pedersen ser det derfor også som en opgave at påvirke investorerne gennem kommunikation. ”Vi vil gerne flytte barren, men vi skal have vores kunder med. Derfor bruger vi meget tid på at tale bæredygtighed med dem. Og interessen er stærkt voksende,” siger han.

Nordea har haft stor succes med bankens STAR-fonde, der har leveret meget høje afkast, og i dag står stærkt i investorernes bevidsthed, når der skal vælges bæredygtige investeringer. Den position tager tid at opbygge og skal forsvares i fremtiden.

”Vores erfaring er, at den kommercielle succes er meget afhængig af en trackrecord i nogle år, således at produktet er i kundernes bevidsthed, når behovet for bæredygtige investeringer opstår. En ESG-fond, der ingen historik har, og er bagefter markedet, har langt sværere betingelser for at blive en succes,” vurderer han.

Også andre ESG relaterede fonde i Nordea har performet godt. ”Vores Klima & Miljø investeringsfond, der nu er over ti år gammel, har de seneste tre år tiltrukket mange nye investorer. Fonden har leveret gode afkast. Det hjælper selvfølgelig på opmærksomheden, men lige så afgørende er det, at vi kan fremvise en historik,” siger Eric Christian Pedersen.

Aktivt ejerskab er også støtte til gode initiativer
Med investeringsansvaret for over 1.500 mia. kr. under forvaltning (AuM) følger også et stort arbejde med at indgå dialoger med selskaber. Eric Christian Pedersen forventer at øge indsatsen på det aktive ejerskab. Han tror ikke, at udviklingen peger mod rene etiske eksklusionsstrategier. ”Jeg tror ikke på, at eksklusionsstrategierne vil dominere markedet, fordi der er en naturlig grænse for, hvor meget du kan screene fra i porteføljerne. Vi har i vores konventionelle produkter stadigvæk positioner i fx olieselskaber. Men vi tror mest på de selskaber, der har udvist et seriøst engagement i den grønne omstilling ved at fremlægge konkrete planer for, hvordan de vil transformere sig i forhold til Parisaftalen. Et konkret eksempel er Equinor. Men det er en svær dialog og ikke mindst en svær kommunikativ opgave at forklare til de kunder, der efterspørger det bæredygtige.”

Eric Christian Pedersen ser det aktive ejerskab som et værktøj til ikke kun at håndtere virksomhedernes ageren i dårlige sager. Men også som en støtte, når der faktisk bliver foretaget bæredygtige skridt i den rigtige retning.

”Vi varetager selv det aktive ejerskab, og det er ressourcekrævende. Det er godt at være en stor aktør, fordi vi kan lægge større pres og komme dybere i researchen. Det nye er, at vi ikke kun tager dialogerne, når vi opdager, at der er noget galt. Vi prøver i stigende grad også at hjælpe til med de gode initiativer. Det er også ressourcekrævende, men vi har besluttet os for at øge antallet og dybden af engagement, fordi vi tror på denne agenda,” siger Eric Christian Pedersen.

Han mener også, at det er og vil blive stadigt mere besværligt i fremtiden at være olieselskab uden en åben og konkret plan for grøn omstilling. Men det er ikke nogen let øvelse at udvikle konkrete screeningskriterier for fossile selskaber, idet rigide afgræsninger også kan være problematiske for, hvad man gerne vil støtte.

”Vi står midt i diskussionen om nye screeningkriterier for en række fonde. Men det er en svær øvelse. Er man for streng kan det for eksempel betyde, at vi er nødsaget til at ekskludere Ørsted på grund af deres nuværende kulbaserede energi. Og det er jo meningsløst, når vi samtidig ved, at de er blandt de allermest progressive energiselskaber og udfaser kul helt i de kommende år. Men der vil der være kunder med rigide eksklusionskriterier, hvor det er op ad bakke at forklare, hvorfor man bliver i et selskab, der opererer i fossilindustri.”

Han håber derfor heller ikke, at EU’s vedtagede lovgivning om bæredygtige investeringer udformes alt for kategorisk og firkantet.

”Det er en problemstilling, der måske bliver forstærket når EU’s Sustainable Finance program er indfaset. Det må tiden vise. Grundlæggende mener jeg, at det er ekstremt positivt, at vi får mere gennemsigtighed. Og det er vigtigt for mig ikke at blive forstået, som om jeg prøver at forhale den nødvendige omstilling, som Kommissionen har sat sig i spidsen for. Men hvis det betyder, at grænserne for hvad man må kalde bæredygtigt bliver alt for firkantede, kan der opstå nogle dilemmaer. Der er mange faktorer i spil når man vurderer bæredygtighed. Hvad er investeringsuniverset, hvilke data anvender man og hvordan tolker man virksomhedens planer for fremtiden samt hvor tæt dialog har du via det aktive ejerskab med selskabet,” siger han.

I Star-fondene har Nordea ikke fossile selskaber. Men Star-fondene har under 50 aktier i porteføljen, og det udløser en finansiel risiko, da spredningen er smal. Derfor tilbyder Nordea også andre fonde under bæredygtige aktier, hvor screeningen ikke er helt så streng som for STAR-fondene.

”Vi har haft en kæmpe diskussion om, hvorvidt der kan være olieselskaber i porteføljen. Vi er endt med en positivliste, der accepterer olieselskaber, hvis de lever op til en række strenge kriterier for GRØN transformation. Og det gør i øjeblikket kun Equinor. Men selvom vi vurderer, at de tager situationen meget alvorligt, og faktisk er en spiller, der har fortjent støtte i den omstilling de foretager, kan vi godt ende med at udelukke dem i de pågældende produkter, fordi normen i offentligheden ikke tilsiger at have traditionelle energiselskaber under bæredygtige aktier. Det viser lidt om kompleksiteten, når vi taler ansvarlige investeringer.”

Stærk kommunikation om ansvarlighed
”Kommunikationen er vigtig, fordi den giver et yderigere pres på virksomhederne. Men det er også en måde at være kommerciel omkring det vi laver, og være i stand til at give markederne en ordentlig forklaring på, hvorfor vi ikke bare ekskluderer et givent selskab. Her er dokumentation for, at man faktisk har gjort noget, særdeles vigtig. Og det er også derfor vi hvert kvartal udgiver engagementsrapporter og har produceret film om vores aktive ejerskab.”

Nordea ønsker fortsat at være agendasættende inden for bæredygtige investeringer.

”Det er vigtigt for os at være stærke på ansvarlige investeringer. Det har vi besluttet, og vi fortsætter med at prioritere området. Vi er ofte placeret i toppen af rangeringer af bæredygtige investeringer. Det skyldes, at vi har været i gang længe og har opbygget troværdighed. Og så bruger vi mange ressourcer på at kommunikere og være skarpe på området. Dertil kommer, at vi har skabt rigtig gode afkast på vores bæredygtige produkter og det er naturligvis helt afgørende.”

44ab0b34f8409cce7ca3

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank