Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Ny strategi: Novonesis’ ledelse taler mere og mere om vækst

Steen Albrechtsen

tirsdag 04. marts 2025 kl. 14:55

Ester Baiget, CEO hos Novonesis
Ester Baiget, CEO hos Novonesis

Novonesis leverede et godt Q4, hvor især vaskemiddeldivisionen igen tiltrak sig positiv opmærksomhed med endnu et flot kvartal, der gik lidt bedre end ventet. Selskabets ledelse taler nu meget mere om vækst og vækstinvesteringer. Det er interessant med tanke på, at man i august vil løfte sløret for en ny strategi og nye målsætninger frem til 2030, skriver redaktør Steen Albrechtsen.

Novonesis’ 4. kvartalsregnskab og 2025-udmelding viser, at den relativt nye fusion mellem Novozymes og Chr. Hansen nu er i god balance, og at ledelsen nu sætter mere målrettet fokus på vækst. Også selvom omsætningsforventningen til 2025 i det lys ikke er voldsomt imponerende.

Faktisk blev ordet ”growth” nævnt 102 gange på telefonkonferencen, når man inkluderer spørgsmål og svar. I sig selv bemærkelsesværdigt. Som reference blev ”growth” nævnt 62 gange på telefonkonferencen efter halvårsregnskabet i august og 96 gange efter 3. kvartalsregnskabet i november.

CEO Ester Baiget fjernede enhver tvivl i sit klare statement: ”We are a growth company and we are investing for growth. We are investing for long-term, sustainable, profitable growth.”

For 2025 venter Novonesis vækst på 5-8 pct., hvilket er pænt, men ikke prangende. Det relativt store spænd indikerer også en vis usikkerhed, hvilket er forståeligt givet usikkerheden på det geopolitiske og makroøkonomiske plan, der jo er vigtige faktorer for en global virksomhed som Novonesis.

2025-forventningen inkluderer en negativ effekt på en pct. fra nedlukning af de tidligere Chr. Hansen forretninger i Rusland og Hviderusland, så den reelle organiske vækst ligger på lidt mere respektable 6-9 pct. Det er også væsentligt, at langt hovedparten af væksten er drevet af volumen og ikke af prisstigninger.

Faktisk forventes kun omkring ét procentpoint af årets vækst at være drevet af priser. Et andet procentpoint af 2025-væksten anslås at være drevet af salgssynergier. Dvs. rundt regnet 40 mio. euro, som skal sammenlignes med den oprindelige forventning om 200 mio. euro indenfor fire år. Det skal ikke forveksles med omkostningssynergier, hvor målet på 80-90 mio. euro er 80 pct. i hus.

Den pæne volumenvækst i 2025 kommer efter et 2024, hvor Novonesis leverede otte pct. organisk vækst. Også drevet primært af volumen, da kun ca. to pct. var prisdrevet. En stærk volumenvækst vidner umiddelbart om en sund udvikling i den underliggende forretning, fordi marginerne samtidig følger med.

Det indikerer også, at man ikke har fået ekstra volumen på bekostning af priser, men i højere grad på baggrund af nye produktioner og innovation. Vi skal derudover huske, at Novonesis historisk har haft en pæn pricing power.

Novonesis har vækst i alle forretninger

Det positive er endvidere, at der er vækst på tværs af alle forretninger. Særligt i det tidligere Novozymes har udfordringen ofte været, at en eller to divisioner har haltet efter og dermed trukket hele koncernen ned fra et ellers pænt vækstniveau. Det er umiddelbart historie nu og måske bedst karakteriseret ved en flot vækst i det tidligere smertensbarn vaskemidler.

Det forventes, at vaskemidler leverer i den lave ende af guidance i 2025, mens agriculture, energy og tech leverer i den høje ende. De to segmenter udgør Planetary Health Biosolutions, som samlet set står for 55 pct. af Novonesis’ omsætning.

Guidance for 2025 vil blive revideret senere på året, for effekten af det nylige opkøb af partnerandelen i joint venturet Food Enzyme Alliance fra hollandske dsm-firmenich for 1,5 mia. euro er ikke inkluderet. Opkøbet skal godkendes af myndighederne, og det forventes at falde på plads i løbet af året.

Opkøbet er i øvrigt også et væksttiltag, idet Novonesis med opkøbet også får kontrol over salgsdelen i værdikæden indenfor enzymer. Dermed bliver salget af både enzymer og probiotika integreret fuldt ud hos Novonesis, som får større mulighed krydssalg til flere kunder og dybere samarbejder.

Indtjeningsmarginerne følger med op, selvom der med ledelsens egne ord er indeholdt en del investeringer i den forventede EBITDA-margin på 37-38 pct., som er en tand bedre end konsensusforventningen på 37 pct.

Steen Albrechtsen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank