Nyt politisk fokus på revisors skatterådgivning

Ændrede fortolkninger af, hvad revisor må yde af skatterådgivning i børsnoterede selskaber, som Erhvervsstyrelsen har indarbejdet efter lovens vedtagelse, får nu flere folketingspolitikere på barrikaderne. FSR’s og DI’s stærke lobbyarbejde over for Erhvervsstyrelsen ser nu ud til at give bagslag.

Flere folketingspolitikere frygter nu, at den lovgivning, de var med til at vedtage om ændring af revisorloven og afgrænsning af revisors adgang til at yde skatterådgivning i børsnoterede selskaber, nu skrider alvorligt. I den seneste udsendte vejledning om revisors skatterådgivning, som skal fastlægge de præcise grænser, er der skabt flere huller, som åbner en ladeport for revisors skatterådgivning på felter, som ellers var erklæret forbudte.

Ida Auken fra de Radikale har stillet spørgsmål til erhvervsministeren om, hvorvidt Erhvervsstyrelsen nu lægger op til, at revisor alligevel kan levere klart ”forbudte ydelser” – i modstrid med EU’s forordning. Spørgsmålet lyder: ”Kan ministeren bekræfte, at der ikke er hjemmel i revisorforordningen til at indføre en bagatelgrænse, hvorefter ydelser, der ifølge forordningen er forbudte at yde til revisionsklienter af interesse for offentligheden, og hvor der ikke i forordningen er hjemmel til nationalt at fravige forbuddet, alligevel kan udføres for disse, såfremt de vurderes at være af bagatelagtig karakter?”

Ministeren har endnu ikke svaret Ida Auken. Men revisoreksperter oplyser over for Økonomisk Ugebrev, at Erhvervsstyrelsens vejledning har indbygget en stor elastik. I vejledningen hedder det, at ”hvis enkelte elementer falder ind under de forbudte ydelser, vil det derfor være nødvendigt, at revisor afstår fra at rådgive om denne del. En forbudt ydelse kan derfor ikke blive tilladt ved, at den indgår i større eller mindre omfang i en tilladt ydelse. Det antages dog, at hvis enkelte elementer udgør en forbudt ydelse og er af bagatelagtig karakter, falder den uden for bestemmelsen. Fastlæggelsen af denne bagatelgrænse må foretages konkret fra sag til sag (kursiveret af Red.)” Jesper Petersen fra Socialdemokratiet har stillet tre spørgsmål til ministeren om en anden del af reglerne om revisors skatterådgivning, hvor der tilsyneladende i den aktuelle fortolkning åbnes en ladeport for revisors adgang til at rådgive virksomhederne om skat, trods oplagte risici for selvrevision, som man netop søger at undgå med de nye regler. Et af spørgsmålene lyder sådan: ”Kan ministeren bekræfte, at revisor selv fastlægger væsentlighedsniveauet, når revisor skal afgøre, om der må leveres en bestemt skatteydelse til den reviderede virksomhed, og at væsentlighedsniveauet for en stor dansk PIE-virksomhed kan udgøre et stort 9 cifret beløb?”

Ministeren svarer groft sagt ja. Svaret lyder blandt andet, at ”revisor skal, inden denne påtager sig rådgivningsopgaven, vurdere, hvorvidt den beløbsmæssige indvirkning af skatteydelsen på regnskabet forventes at ligge under det af revisor fastsatte væsentlighedsniveau i henhold til ISA 320. Det af revisor fastsatte væsentlighedsniveau er omfattet af den kontrol, der udføres i forbindelse med den lovpligtige kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder.”

I store virksomheder kan dette væsentlighedsniveau udgøre millionbeløb for størrelsen af den potentielle fejl, oplyser ministeren. Baggrunden er, at efter revisorlovens § 24 a må revisor kun levere en tilladt skatte- eller vurderingsydelse, hvis ydelserne hver for sig eller samlet ikke har nogen væsentlig indvirkning på de reviderede regnskaber. Jesper Petersen spørger også, om ”ministeren kan bekræfte, at det under lovbehandlingen af ændringerne af revisorloven (L 146, folketingsåret 2015-2016) var ministerens opfattelse, at revisor ikke måtte komme med anbefalinger til skatteløsninger til brug for incitamentsordninger til ledelsen i den reviderede virksomhed, men at Erhvervsstyrelsens nuværende udkast til vejledning på baggrund af den ændrede revisorlov indebærer, at revisor alligevel godt må komme med sådanne anbefalinger?” Dette svarer ministeren også ja til.

Til Økonomisk Ugebrev siger Jesper Petersen, at han finder det problematisk at Folketinget ret beset har stemt for den nye revisorlov på grundlag af forkerte oplysninger. Han vil nu overveje, om de skal gå videre med sagen: ”Ministerens svar bekræfter, at der er ændret i forhold til de oplysninger, vi fik under lovbehandlingen. Der er tale om en væsentlig problemstilling, og oplysningerne, vi har fået, var ikke korrekte. Nu overvejer vi, om vi skal tage fat i ministeren omkring denne sag” siger Jesper Nielsen.