Samfundsansvar

Ørsted offentliggør land-for-land skattebetalinger

Joachim Kattrup

fredag 11. januar 2019 kl. 13:53

Interview: Ørsted har formuleret en ny aktivistisk skattepolitik, der betyder, at det grønne energiselskab i den kommende årsrapport offentliggør sine land-for-land skattebetalinger, der endnu ikke er et myndighedskrav. Den nye skattepolitik skal honorerer den stigende efterspørgsel efter transparens fra ansvarlige investorer og andre interessenter. Ørsteds Head of Group Tax, Karl Berlin, forklarer i dette interview om baggrunden for den nye skattepolitik. Han mener, at tilliden til skattesystemerne kan genetableres via øget samarbejde mellem myndigheder og virksomheder på tværs af landegrænse.

ØU: Hvorfor har Ørsted formuleret en ny skattepolitik?

KB: ”Baggrunden er, at der er sket mange ting siden 2014, hvor den seneste politik blev formuleret. Ørsted er i dag en helt anden virksomhed. Vi har ikke bare skiftet navn, vi er blevet grønne, og vi er blevet mere globale. Samtidig har vi set en udvikling i internationale skattereformer. Det gælder både i form af OECD/G20’s BEPS-forslag (Base Erosion and Profit Shifting, som er EU’s skatteprogram mod skatteunddragelse, Red.) og også nye tiltag i USA. Dertil kommer en generel øget interesse for virksomheders skatteforhold. På den baggrund har vi vurderet, at det var nødvendigt med en ny skattepolitik.”

Hvordan oplever du generelt den øgede bevågenhed om selskabers skatteforhold?

”Det kommer ofte til udtryk via dialog med investorer, der gerne vil have kendskab til vores skattepolitik, og om hvordan vi forholder os til nogle konkrete skattespørgsmål. Det er faktisk ikke særlig dramatisk. Men jeg oplever også, at der kommer flere spørgsmål i takt med, at investorerne i stigende grad tænker i ansvarlighed.”

Hvordan er udviklingen af skattepolitikken sket i praksis?

”Det har været et stort arbejde at udvikle en ny skattepolitik. Vi har kigget på, om der var ting, der skulle opdateres, hvor forretningen er på vej hen, og hvad andre danske virksomheder og globale konkurrenter gør, samt NGO’ernes synspunkter. Så vi har arbejdet os frem mod en politik, der afspejler både hvad vi mener er rigtigt, og som også honorerer de krav, som omverdenen stiller til os. Vi har kigget på både direkte og indirekte skatter og transfer pricing forhold. Alt det har vi testet af i forretningen og fået lagt en skattepolitik, der giver mening for os. Både topledelsen og bestyrelsen har været meget aktive i forløbet.”

I skriver, at “we believe there is a strong need to rebuild the public’s confidence in the corporate tax system.” Kan du uddybe, hvordan den manglende tillid til skattesystemerne kommer til udtryk?

”Den manglende tillid til skattesystemerne er påvist bl.a. i en international undersøgelse fra 2017 om ”public trust” til skattesystemer i G20 landene. Den viste, at 67 procent af befolkningen ikke har tillid til politikerne, og at 38 procent ikke har tillid til virksomhedsledere, når det angår skatteforhold. Kun 52 procent har desuden den opfattelse, at multinationale virksomheder betaler den skat, de skal. Desuden har sager som Panama Papers og LuxLeak skabt et billede af et erhvervsliv, som udelukkende søger at minimere skattebetalinger for enhver pris. I den sammenhæng mener vi, at vi har en pligt til at oplyse meget præcist, hvordan vi ser på skat og hvilke holdninger vi har til skat. Vi vil gerne vise, at vi har en anden tilgang til skat, end offentlighedens billede af multinationale virksomheder”.

Hvilke risici og konsekvenser har, efter din vurdering, den manglende tillid?

”Hvis den offentlige oplevelse er, at virksomheder generelt ikke betaler skat, så kan det medføre yderligere regler, som ikke er hensigtsmæssige, er kontraproduktive eller øger risikoen for dobbeltbeskatninger, og som rammer os og alle de virksomheder, der har et ansvarligt forhold til skattebetalinger. Det kan grundlæggende hæmme international vækst og handel, der også er fundamentet for bl.a. at indfri FN’s Verdensmål.”

Anser du jeres nye skattepolitik som et aktivistisk tiltag, hvor I vil være mere i dialog med omverden om skatteforhold og påvirke udviklingen?

”Jo det kan du sige, idet vi vil gerne deltage i skattedebatten om lovforslag og rapporterer transparent om vores skatteforhold bl.a. for at ændre opfattelsen i offentligheden. I vores næste årsrapport oplyser vi fx om land-forland rapporteringer, hvilket ikke er et myndighedskrav. Vi ønsker altså at være så gennemsigtige som overhovedet muligt.”

Hvad vil I gerne opnå ved at være mere aktive i den offentlige skattedialog?

”Virksomheder har en stor rolle at spille for at opnå et troværdigt globalt skattesystem ved at deltage i debatten og informere åbent om egne skatteforhold. Det tror jeg gavner alle, og så er det vigtigt i den offentlige debat at skelne meget klart på den ene side mellem tiltag for at forhindre snyd og bedrag, og på den anden side almindelige skatteregler, som også skal være ensartede og forståelige.”

I oplyser om en balance mellem åben information og hensynet til forretningshemmeligheder. Hvilke områder referer I konkret til her, der gælder i jeres branche?

”Vi er ærlige omkring, at det er grænser for hvilke detaljer vi kan offentliggøre. Hvis offentliggørelse af skatteinformationer fx kan vise profitmarginer på konkrete kontrakter eller detaljer om forhandlinger med en leverandør kan det svække vores konkurrenceposition. Det er en balance, og det kan ofte være svært at finde den grænse. Men som sagt offentliggør vi nu også land-for-land skatteoplysninger, og det er ikke et myndighedskrav.”

Hvordan vil den nye skattepolitik få indflydelse på jeres forretning fremadrettet?

”Det er nødvendigt, at skattepolitikken er et levende dokument og ikke bare nogle principper, der ligger i skuffen. Der skal hele tiden arbejdes med skattepolitikken, og justeres når der er behov, og den skal fremtidssikres. Det har grundlæggende ikke ændret vores måde at drive forretning på, men det har ændret vores rapportering og dermed hvilke ting vi fokuserer på, når vi skal hente informationer. Det er desuden besluttet, at skattepolitikken årligt vurderes af bestyrelsen.”

I formulerer, at I ikke benytte skattely-lande ud fra et skattespekulativt perspektiv. Hvorfor er det nødvendigt eksplicit at formulere det?

”Skat er stadigvæk en omkostning, som vi skal forholde os til, men skat er også en del af en social kontrakt som skal overholdes. Så skatteomkostninger er ikke en hvilken som helst omkostning, der bare skal reduceres på hvilken som helst måde. Det er et komplekst område, men det afgørende er, at det ikke er skattepolitikken, der skal definere, hvilke forretningsområder eller lande vi investerer i. Nogle virksomheder vil af princip ikke etablere sig i skattely-lande. Det siger vi ikke, men fastholder, at der medfølger skatteansvar, når vi laver forretning. Ørsted vil gerne tilbyde grøn energi i hele verden, og vi mener ikke, at nogle lande udelukkes, så længe vi har mulighed for at tilbyde det under de regler, der gælder i det pågældende land.”

Fair skat er ikke et konkret Verdensmål – hvordan og hvor ser du, at skattepolitikker hænger sammen med indfrielsen af SDG’erne, som du nævner?

”Verdensmålene handler generelt om at skabe en bedre verden for alle, og jeg tror på, at den private sektor er helt afgørende for at indfri målene. Særligt i forhold til Verdensmål 16, effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner, er skattebetalinger vigtige. Har vi effektive institutioner giver det også bedre mulighed for at betale sin skat rettidigt og korrekt. Gennemtænkte og sammenhængende skattesystemer, der sikrer at skat bliver betalt der hvor profit skabes, spiller en helt afgørende rolle i opnåelsen af målene. Det er også det, som BEPS handler om. Regeringer og lande skal altså samarbejde om ensartede regler, der sikrer fair skat og sunde forretningsforhold. Det kræver naturligvis, at virksomhederne følger de regler, der stilles op og tager ansvar for at bakke op om de regler, der gælder.”

Hvilke anbefalinger kan du give virksomheder og myndigheder i relation til at styrke den manglende tillid til skattesystemet?

”Det er samarbejdet mellem myndigheder og selskaber som skal styrkes. Her mener jeg, at det er afgørende, at skattemyndighederne har ressourcer og kompetencer til at støtte virksomhederne i at betale den korrekte skat. De værktøjer og informationer som skattemyndighederne har i dag – fx selvangivelse, transfer pricing dokumentation og rapporteringer – burde i høj grad kunne benyttes til risikovurderingsværktøj for at kontrollere multinationale virksomheders skattebetalinger. Der kan man godt spørge, om der virkelig er behov for flere værnsregler og lignende, eller om det kun skaber en unødvendig compliancebyrde for både virksomheder og myndigheder. Men der er et potentiale for at optimere samarbejdet, mener jeg.”

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Samfundsansvar

Genmab og Lundbeck indfører ESG i ledelsens bonusordninger

Topcheferne hos Novo Nordisk og Novozymes har fået selskab af pharma-kollegaerne Jan van de Winkel og Deborah Dunsire fra henholdsvis Genmab og Lundbeck. De er nu med i en…
Samfundsansvar
Danske Bank lægger op til hård kurs i aktivt ejerskab i 2021
Samfundsansvar
Nykredit Invests klimastrategi accepterer kul og olie fra tjæresand
Samfundsansvar
Her er de største institutionelle globale investorer i kulindustrien
Formue
Langers Skarpe: Magtopgør mellem marked og centralbanker forude
Finans
Sydbank befæster førsteplads i obligationsmægler-rating
Ledelse
Vokseværk i Vestas: Forringet kvalitet og øgede garantier presser resultatet
Formue
Analyse: Valuers per money værdi på 300 mio. halveret på en uge
Ledelse
Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til i denne uge
Formue
Nu løber den europæiske obligationsrente løbsk
Samfundsansvar
EU Rådet støtter nu forslag om land-for-land skatterapportering – læs reaktioner her
Samfundsansvar
Forvirrende politiske signaler fra Christiansborg spænder ben for elbil-salget
Formue
Økonomisk Ugebrev: Her er overblikket over vores investeringsprodukter
Finans
Moesgaard mobbede Valuer-stifter: Fik én mio. for aktiepost til værdi på 58 mio.
Formue
DAX Future: Nu begynder det at blive kritisk for europæiske aktier

Seneste nyt

Samfundsansvar
Danske investorers aktive ejerskab kikser i sager om menneskerettigheder
Life Science
Starter den næste rejse i Novo-aktien i år?
Samfundsansvar
ESG bør ikke sidestilles med ansvarlig og bæredygtig adfærd
Samfundsansvar
ATP strammer aktivt ejerskab, men danske selskaber slipper
Formue

Expres2ion/ Bavarian: COVID vaccineudvikling ses starte forsøg i mennesker i februar

Ifølge en arikel i dagens udgave af Kristeligt Dagblad forventer ledende forskere fra KU, som udvikler COVID vaccinen sammen med børsnoterede Expres2ion (der har aftale med Bavarian), at der…

Aktuel artikelserie

Trænger First North vækstbørsen til en opstramning?

Chefredaktør Morten W. Langer har i en artikelserie påpeget en stribe huller i NasdaqOMX’s arbejde med at skabe en dansk vækstbørs, investorerne kan have tillid til. Selskaber som Conferize og NPinvestor har fra start været

Andre artikelserier

Trænger First North vækstbørsen til en opstramning?
Ny3
KlimaBarometer for Dansk Økonomi
ESG analyser
Sustainable Finance
Formue
Regnskab 2020: Vestas løfter sløret for ny vækst i 2025
Formue
Langers Skarpe. Gamechanger på nervøst aktiemarked: Afvent renteudviklingen
Finans
Jesper Berg: Her er Finanstilsynets styrker og svagheder
Finans
Vækstfonden har fiasko med dyre landbrugslån
Ledelse
Turnaround i B&O: Accelereret vækst mulig fra næste år
Formue
Coloplasts forventninger trues af usikkert 2. halvår
Finans
Danish institutional investors are living up to the new law with loopholes on active ownership
Ledelse
In 2020, Danish Large caps laid building blocks for new strategies
Finans
IPO Rating: Valuer ekstrem højrisiko med stribevis af uklarheder
Finans
Nationalbanken har aldrig kontrolleret den danske guldbeholdning: Er alle 66 tons der?
Samfundsansvar
ATP har flest klimafokuserede selskaber i porteføljen
Samfundsansvar
Novo og Mærsk åbner op for land-for-land skatteoplysninger
Samfundsansvar
Klimahensyn bliver varmt emne på de kommende generalforsamlinger
Finans
Skjulte milliardværdier: TDC er nu mere pensionskasse end televirksomhed

Seneste nyt

Formue
Vi åbner for nytegning: Investeringsfonden AktieUgebrevet Invest gav et afkast på 32% i 2020
Life Science
Corona Nyt: Masker, medicin og patientudgifter

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

ESG & Impact: Investment Process and Portfolio Management
COVID-19: Solnedgangs­klausul udskudt i forhold til sager med baggrund i corona­epidemien
Nye regler om stigning i grundskylden på jorder med vindmøller og solcelleanlæg lempes under de afsluttende forhandlinger
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15
Salgschef: Sidsel Bogh

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]
X