Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Østergaard har åbnet pengekassen for kreditorer i Nordic Waste

Henrik Denta

fredag 04. oktober 2024 kl. 7:48

Torben Østergaard-Nielsen

Familien Østergaard Nielsen, der stod bag Nordic Waste i Randers, har nu åbnet pengekassen og er begyndt at betale nogle af de kreditorer, der var med til at rydde op efter det gigantiske jordskred. Men kurator har intet hørt og kritiserer manglende kommunikation fra selskabet.

Det var midt i december måned sidste år, at et gigantisk jordskred begyndte på virksomheden Nordic Waste i landsbyen Ølst ved Randers. Bare ti dage senere opgav ejerne af selskabet, milliardæren Torben Østergaard Nielsen og hans to døtre Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer, at få kontrol med jordskredet og forlod virksomheden og opgaven med at rydde op og sikre Alling Å mod en omfattende forurening til Randers kommune.

De entreprenører, der tidligere havde arbejdet for Nordic Waste, begyndte nu i stedet at arbejde for Randers Kommune.

Den 22. januar 2024 blev selskabet erklæret konkurs, men først flere uger senere kunne kommunen så meddele, at jordskredet var stoppet.

Men inden da var et helt nyt selskab dukket op, Selskabet af 12. januar 2024 ApS, ejet af familien Østergaard Nielsen.

Familien har under hele forløbet været under heftig kritik for at have ansvaret for, at katastrofen overhovedet kunne ske. Men familien har konsekvent været tavs under hele forløbet.

Beboerne i Ølst er dog blevet lovet en erstatning på 50 mio. kr. Donationen sker til en nyoprettet støtteforening under Ølst Borgerforening, som vil beslutte, hvordan midlerne bedst kommer til gavn for borgerne i Ølst.

Endnu er der ikke meldt noget ud om, hvordan fonden kommer til at fungere.

Kreditorerne

Til gengæld tyder alt på, at mange kreditorer allerede har fået deres penge.

Selskabet af 12. januar 2024 ApS blev dannet for at ”kunne betale kreditorer, der har hjulpet Nordic Waste med afværgeindsatsen i december” forlød det da selskabet blev oprettet.

Og det har selskabet så gjort i al stilhed.

Da Nordic Waste blev erklæret konkurs, stillede 142 selskaber sig i kø med krav om penge, de havde til gode.

Men mere end otte måneder senere er der kun anmeldt 79 krav i konkursboet. Og af dem er mange beboere, der først er kommet til senere med krav om, at de forventer tab på værdien af deres bolig.

Så langt over halvdelen af dem, der oprindeligt meldte sig som kreditorer, har aldrig anmeldt et krav til konkursboet. Og det undrer en af de tre kuratorer, Boris Frederiksen fra advokatfirma Poul Schmith.

”Det er meget specielt, at vi har en lang række driftskreditorer, som selskabet havde før skaden indtrådte, men som ikke har anmeldt et krav sidenhen. Det kan jo kun være udtryk for, at nogle har løftet dem ud økonomisk” siger Boris Frederiksen til Økonomisk Ugebrev.

Han understreger, at han ret beset ikke ved, hvad der er sket.

”Vi har læst os til, at datoselskabet har afkøbt nogle fordringer. Men hvis man godt vil have orden i penalhuset, så anmelder man til konkursboet, at man har overtaget et krav. Alternativt bør man kommunikere ret tydeligt, at man har afkøbt et krav for at ingen skal lide tab. Men vi har intet hørt. Og det er usædvanligt og noget specielt” siger Boris Frederiksen.

Nordic Wastes pressemand Søren Møgelvang Nielsen bekræfter, at der ikke er anmeldt et krav til konkursboet, og tilføjer, at ”Vi har desværre ikke mulighed for at oplyse antallet af kreditorer samt beløb”.

Ifølge oplysninger fra kuratorerne er der i dag anmeldt krav på 9 mio. kr. fra leverandører, mens der er krav på 404 mio. kr. fra især miljømyndighederne og Randers kommune.

Det er således familien Østergaard Nielsen, der alene har udvalgt, hvem der skal have dækket deres tilgodehavende. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvem der fået indfriet deres tilgodehavende eller ud fra hvilke kriterier, de er udvalgt.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank