I den offentlige debat om størrelsen af bestyrelseshonorarer er der tilbøjelighed til at se på stigninger i forhold til tidligere år, og ikke på det, det egentlig drejer sig om. Nemlig hvordan danske virksomheder står sig i konkurrencen om at rekruttere de bedste bestyrelsesmedlemmer i international sammenhæng. Selv om Danmark i nordisk sammenhæng ligger i top, er bestyrelseshonorarerne stadig lavere end i stort set alle de lande, vi normalt sammenligner os med, og hvorfra vi i konkurrence med andre skal hente topkvalificerede bestyrelsesmedlemmer, skriver bestyrelseseksperten Teddy Wivel i denne kommentar.

Regnskabssæsonen byder som sædvanlig også på debat om rimeligheden af honorarer til såvel direktioner som bestyrelsesmedlemmer. Ikke mindst fordi man de seneste år har set solide procentstigninger i vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer, herunder formænd. I den forløbne sæson gav det anledning til overskrifter i – bemærkelsesværdigt nok – erhvervsavisen Børsen, at formanden for Danske Bank Ole Andersen aflønnes med 2,35 mio. kr. for sin post.

Arbejdsbyrden som bestyrelsesmedlem, og ikke mindst som formand, er øget markant i de seneste år. Efter finanskrisen har investorer og myndigheder strammet kravene til arbejdsindsats, kompetencer og skarphed. Investorerne gør det for at sikre sig, at bestyrelserne passer arbejdet og holder øje med direktionerne. Myndighederne gør det med henblik på øget beskyttelse af de mindre investorer, samt at undgå en ny finanskrise og øgede samfundshensyn.

I relation til Ole Andersens forhøjede honorar er det værd at bemærke, at den finansielle sektor har oplevet de største stramninger for bestyrelsen: en mere kompliceret regulering, skærpede ansvarskrav, flere bestyrelsesmøder og højere kompetencekrav.

Et honorar på 2,3 mio. kr. til formanden for Danmarks største finansielle virksomhed er ikke for højt. En bestyrelsesformand med en fuldtidsfyldt kalender, eksempelvis med en meget tung formandspost og/eller flere tunge bestyrelsesposter, bør vel i realiteten honoreres som en fuldtidsansat adm. direktør. Danske Banks administrerende direktør Thomas Borgen tjente ca. 18 mio. i 2016. Så den gamle tommelfingerregel om, at bestyrelsesformanden skal have 20 procent af topdirektørens løn holder ikke her. Da der er tale om en stor finansiel virksomhed, burde Ole Andersen faktisk have en klækkelig lønforhøjelse.
Men i vurderingen af formandshonoraret bør man også se på, hvad der er international standard. Konsulentfirmaet Spencer Stuart har i en analyse sammenlignet aflønningen af bestyrelsesmedlemmer i de største selskaber i de nordiske lande, samt derudover med lande uden for Norden. I Norden er gennemsnitshonoraret til menige bestyrelsesmedlemmer højest i Danmark med ca. 600.000 kr. fulgt af Sverige og Finland med ca. 15 % lavere. Norge ligger klart nederst.

Sammenlignes med en række andre lande uden for Norden tegner der sig et andet billede: Bortset fra Belgien ligger alle andre lande højere end de Nordiske. Schweiz som den absolutte topscorer med over 2 mio. kr. og med Tyskland, Spanien og UK på ca. 1 mio. kr.

For formændenes vedkommende tegner der sig et tilsvarende billede. Nemlig at honoreringen i Norden på trods af de seneste års stigninger stadig ligger lavere end det generelle internationale niveau. I Danmark er gennemsnittet ca. 1,5 mio. kr. til formanden og lavere i de andre lande.

Man kan selvfølgelig vælge at mene, at billedet er udtryk for nordisk beskedenhed. Men da der er tale om en sammenligning med de 25 største danske virksomheder, kan der også ligge et faresignal i tallene. Netop de største danske (og nordiske) virksomheder har brug for at rekruttere bestyrelsesmedlemmer på internationalt niveau i konkurrence med de største virksomheder.

Valget af ”det rigtige medlem” – og ikke mindst den rigtige formand – kan gøre en afgørende forskel på virksomhedens top- og bundlinje og den fremtidige udvikling. Og i den sammenhæng betyder bestyrelseshonorarer reelt intet for virksomhedens resultat. Danske Bank tjente i 2016 små 20 milliarder kroner.

Med stigende krav til bestyrelser og krav om færre poster til det enkelte medlem, samt under hensyntagen til at kunne få de bedste bestyrelsesmedlemmer i international sammenhæng, skal man ikke være bange for at betale på internationalt niveau. Tværtimod. Det er den vej, vi skal gå. Det vil antagelig kalde på overskrifter i diverse medier. Men overskrifterne bliver større, hvis virksomheden ikke lever op til forventningerne.

Husk ”If you pay peanuts, you get monkeys”.

Se hele udgivelsen her