Opbrud i global handel smertefuld, men tiltrængt

Kære læser

I en tankevækkende analyse skriver det amerikanske finanshus Merrill Lynch under overskriften ”The Inconvenient Truth: The Reordering of Global Trade—While Painful—is Long Overdue”, at den aktuelle toldkrig er smertefuld, men nødvendig.

Jeg vil gennemgå nogle af finanshusets refleksioner, som virker logiske og sammenhængende, uden at jeg skal tage stilling til, om Trumps toldkrig bliver håndteret hensigtsmæssigt. Udgangspunktet er, at omstruktureringen af det globale handelsmiljø, som verdens største importør – USA – har igangsat, vil blive smertefuld og forstyrrende.

Siden ”Befrielsesdagen” den 2. april er globale forsyningskæder blevet rystet, virksomhedsprognoser er blevet droppet, og den amerikanske forbruger- og erhvervstillid er faldet, hvilket øger sandsynligheden for en recession – ikke kun i USA, men globalt.

Amerikas skift mod et højere – endnu uafklaret – toldniveau er et chok for et system, der længe har været vant til, at USA var sidste udvej som køber. På sit højdepunkt i år 2000 stod USA med kun 4,7 pct. af verdens befolkning for 19,1 pct. af verdens import. USA’s andel af den globale vareimport i 2024 på 13,5 pct. er stadig højere end Kinas 10,7 pct. og langt foran de store økonomier i Europa.

Som verdens største kunde på varemarkedet var USA den primære drivkraft for global vækst i anden halvdel af det 20. århundrede. Amerikansk bistand hjalp med at genopbygge krigshærgede Europa og Japan, mens USA’s villighed til at køre med handelsunderskud støttede eksportdrevet vækst i først Japan, derefter de nye industrialiserede asiatiske økonomier (Hongkong, Taiwan, Sydkorea og Singapore), dernæst Sydøstasien og til sidst Kina, skriver finanshuset. Som nettoimportør af energi bidrog USA’s efterspørgsel efter råolie og andre råvarer til væksten i Mellemøsten og Latinamerika.

Finanshuset skriver, at den USA-ledede globale handelsorden har hjulpet milliarder af mennesker – især i Kina – ud af fattigdom. Den har bidraget til fremvæksten af en middelklasse i vækstmarkeder og sat gang i demokratisering i mange regioner. Det globale BNP voksede i gennemsnit 4 pct. årligt mellem 1950 og 2020, sammenlignet med 1,6 pct. årligt fra 1820 til 1950. Globaliseringen blomstrede, og verdens eksport som andel af det globale BNP steg fra 12 pct. i 1960 til en top på 31 pct. i 2022.

Denne globale handelsordning gavnede selvfølgelig også USA. Fremvæksten af arbejdstagere og forbrugere i vækstlande skabte nye markeder og ressourcer for amerikanske multinationale selskaber. Og da verden blev oversvømmet med amerikanske dollars – som følge af USA’s voksende handelsunderskud – blev disse dollars recirkuleret tilbage til USA, hvilket hjalp med at drive kreditbaseret vækst blandt amerikanske husholdninger og den amerikanske stat. Systemet fungerede altså for begge parter – indtil det ikke længere gjorde.

Verden er blevet så vant til og afhængig af amerikanske forbrugere, at det sidste år, USA havde overskud på varehandlen (1975), var året, hvor diskotekmusik var populær, og ”Dødens Gab” var sommerens biografhit. Samlet beløber USA’s samlede handelsunderskud siden 1976 sig til svimlende 22 billioner dollar i grænseoverskridende velstandsoverførsel. Det er en stor regning – og én, USA ikke længere kan eller ønsker at betale, hedder det.

Oveni kommer, at et halvt århundrede med statsunderskud i USA har ødelagt dele af den amerikanske produktionssektor, elimineret vellønnede jobs og lønninger, ødelagt lokalsamfund og bidraget til økonomisk desperation i hele landet. Og nu – hvor USA konkurrerer tæt med Kina om mange avancerede teknologier med betydning for national sikkerhed – er der stort set ingen tolerance tilbage for massive handelsubalancer i USA.

Den regelbaserede, frit markedsstyrede og gensidigt afhængige verden er ved at forsvinde – og i stedet formes en ny global handelsorden, hvor produktionsstedet er vigtigere end omkostningerne. Det amerikanske skifte i toldpolitik – hvor toldsatserne nu er på niveauer, man ikke har set i over 100 år – understreger denne drejning.

Kristalina Georgieva, direktør for IMF, har beskrevet situationen sådan: “Handelskonflikten er som en gryde, der har simret længe og nu koger over.”

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør