Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Pandoras topledelse bobler af optimisme: Mere på vej

Morten W. Langer

onsdag 12. maj 2021 kl. 7:00

Smykkekoncernen Pandora er kommet helskindet igennem et turnaround, der både har genskabt en solid lønsomhed gennem omkostningsbesparelser og vækst på toplinjen. Men der er meget mere forude, indikerer topledelsen. Den vil ikke nøjes med at sammenligne sin økonomiske performance med andre traditionelle smykkeproducenter, men med de bedste globale mærkevarebrands. Eksempelvis Nike, som handles til den dobbelte Price/Earning i forhold til Pandora.

Udmeldingen forleden fra CEO Alexander Lacik, efter aflæggelse af regnskabet for 1. kvartal indikerer en sprudlende optimisme, ikke kun om resultaterne i første kvartal, men også for helåret 2021 og tiden derefter. Af det afholdte investormøde efter regnskabsaflæggelsen fremgik det klart, at også de erfarne analytikere, der har fulgt Pandora i årevis, ser nye tider for Pandora efter en årelang lidelseshistorie. Oprydningen efter tidligere CEO Anders Kolding-Friis er næsten afsluttet, og som en analytiker sagde på investormødet som optakt til sit spørgsmål: ”Good to see Pandora back in great shape.” Q1-regnskabet viser solid fremgang på toplinjen i forhold til første kvartal sidste år, som også var præget af nedlukningen i slutningen af kvartalet.

Men især har en langt mere effektiv organisation løftet lønsomheden: Omsætningen steg til 4,5 mia. kr. i kvartalet mod 4,17 mia. kr. første kvartal sidste år. På grund af markant lavere omkostninger til administration og salg/distribution blev overskudsgraden løftet til 20,1 procent mod 15,3 procent sidste år.

På sidste uges investormøde kunne Alexander Lacik heller ikke holde tilbage, at det ikke stopper her. Han sagde, at Pandora nu har nået en lønsomhed som de andre globale smykkeproducenter ”og måske nok lidt højere”. Men han vurderer, at Pandora skal stile meget højere.

Han oplyste, at Pandora vil arbejde på at komme i samme liga som de største globale specialiserede mærkevareproducenter, når det gælder lønsomhed og vækst. Alexander Lacik nævnte som et eksempel Nike, der på børsmarkedet handles til 30 gange overskuddet, i forhold til Pandoras 15 gange næste års forventede overskud. Kan ledelsen få finansmarkedet til at se Pandora som en global mærkevareproducent, ligger der en potentiel fordobling af aktiekursen forude.

Men det fremgik også af investormødet, at der er et stykke vej dertil. I første omgang skal turnaround planens sidste trin gennemføres, og det handler blandt andet om at få det kinesiske marked op i omdrejninger igen. Mens Pandora på de fleste vestlige markeder har præsteret solid fremgang i årets første kvartal, halter Kina bagefter.

Men faktisk går det bedre, end regnskabet umiddelbart viser. I de månedlige opdateringer fra Pandora var der ikke en opjustering efter marts, men det var der til gengæld i meddelelsen for april . Forretningen er altså på vej op i omdrejninger, og på investormødet var der også spørgsmål fra analytikerne, om ledelsens forventning for helåret var lige lovlig konservativ.

Ledelsen betoner i regnskabet, at USA og Kina fortsat er de to vigtigste markeder for Pandora. USA viste i årets første kvartal meget voldsomme vækstrater, men det ses som en engangseffekt baseret på stort onlinesalg og den amerikanske stats private virushjælp med checks til alle amerikanere. Det blev dog også oplyst på investormødet, at betalingskortdata fra Bank of America viser, at Pandora er vokset dobbelt så meget som konkurrenterne. Det må anses for at være et positivt tegn.

Salget i Kina voksede i årets første kvartal med 36 procent, men det er i forhold til et omsætningsfald på 61 procent i første kvartal 2020. Pandoras omsætning i Kina udgør kun seks procent af koncernens samlede omsætning, men ambitionerne er store: ”Pandora today separately communicates the highlights of the new strategy, in which China plays an important role. Performance in China is not expected to improve in the short term and the benefits of the strategic initiatives are not expected to be visible before next year. As part of repositioning and strengthening the brand, Pandora plans to a) invest significantly in media and b) reduce the level of promotions – both starting in the second half of 2021.”

På investormødet oplyste ledelsen, at man er på vej til at genstarte det kinesiske marked med læring fra de andre markeder, man senest har haft succes i. De vigtigste byggeklodser i den nye strategiplan, Phonix , (se side 5) blev afsløret forleden, men detaljerne fremlægges først til september. De fire byggeklodser, som skal levere vedvarende og profitabel omsætningsvækst, har overskrifterne: branding, design, personificering og kernemarkeder.

Morten W. Langer

Aktuel kurs:                  743,40
Kursmål (3 mdr.):      706,00

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank