Pensionskasser investerer i sanktioneret overvågningsfirma

Økonomisk Ugebrev kan nu afsløre, at de danske pensionskasser PKA, Velliv, og P+ har investeret i det kinesiske overvågningsfirma Hikvision, som er sanktioneret af USA for overtrædelse af menneskerettigheder. Dagspressen har senest haft fokus på det kinesiske firma, fordi Aalborg Universitet samarbejder med Hikvision om en app, der kan spore folks politiske holdninger og meninger. Sagen er et eksempel på risiko for systemisk racisme, som danske investorer og deres pensionskasser med stor sikkerhed kommer til at forholde sig mere til i fremtiden.

Dagbladet Politiken har i den seneste uge afdækket, at Aalborg Universitet samarbejder om en overvågnings-app med det kinesiske overvågningsfirma Hikvision, der er sat i tæt forbindelse med risiko for ulovlig masseovervågning af demonstrationer og krænkelse af privatlivets fred. Blandt andet ved at varetage konstant overvågning af 22 millioner indbyggere tilhørende en muslimsk minoritetsgruppe i den kinesiske Xinjiang-provins.

Ifølge eksperter risikerer algoritmen bag appen, som Aalborg Universitet har været med til at udvikle, at bidrage til den kinesiske regerings undertrykkelse af minoritetsgrupper. Appen kan identificere folks holdninger og synspunkter. Også danske pensionskasser har interesser i Hikvision. Både PKA, Velliv og P+ har investeringer i selskabet, og de er derfor eksponeret mod risikoen for at krænke menneskerettigheder gennem ulovlige masseovervågninger.

”I P+ er vi meget opmærksomme på Hikvision, samt hvordan deres produkter kan anvendes. Vi vurderer lø-bende vores investering i Hikvision, og pt. har vi valgt at beholde investeringen på grund af den dialog, vi har med selskabet omkring deres forpligtelser i forhold til menneskerettigheder. Jeg har senest selv deltaget i et telefonmø-de med Hikvision i maj måned. Eksterne konsulenter, som arbejder for P+ og en række andre investorer har løbende dialog med Hikvision. Pt. ser vi, at Hikvision tager skridt mod øget hensyn til risici omkring menneskerettigheder”, siger Kirstine Lund Christiansen, Head of ESG / Underdirektør hos P+.

Kina har ifølge Human Rights Watch underskrevet “The International Covenant on Civil and Political Rights”, men Kina har aldrig ratificeret konventionen, og der er derfor ingen sanktioner eller kontrol i Kina med, hvorvidt aftalen bliver overholdt.

Sporing af politiske holdninger
Problemet med algoritmen er, at den kan spore folks politiske holdninger og synspunkter, hvilket i sig selv er problematisk. Og hvis informationerne misbruges og gøres til genstand for politisk pression, er det i direkte konflikt med menneskerettigheder og FN’s konvention om borgelige og politiske rettigheder.

Sagen er et godt eksempel på, hvordan systemisk racisme er kommet i søgelyset på ESG-dagsordenen. Som nævnt i artiklen på forrige side har flere af de store danske institutionelle investorer investeringer i selskaber, der direkte eller indirekte tjener penge på aktiviteter, som kritiske aktionærer og NGO’er mener understøtter systemisk racisme.

Det gælder ikke kun overvågningsselskaber fra lande, der ikke ratificerer konventioner, men også selskaber, der arbejder indenfor det amerikanske fængselsvæsen, kautionsindustrien eller i de israelsk besatte områder i Palæstina. Det er blot få temaer af mange, der rejser både konkrete spørgsmål til de enkelte virksomheder og til de kommercielle og finansielle værdikæder og strukturer, de indgår i.

Det er en ny problemstilling i den danske finansielle sektor, hvor ESG-screeningerne som regel kun fanger konkrete hændelser eller specifikke virksomheders brud på rettigheder. Systemer og samfundsstrukturer som medfølger, og som selskaberne lever af eller i, er noget andet. Samarbejdet mellem Aalborg Universitet og Hikvision er derfor heller ikke ulovligt. Men ifølge eksperter på området er samarbejdet problematisk, fordi app’en kan bruges til at spore holdninger og meninger, som den kinesiske stat vil bekæmpe, oplyses det.

Maya Wang er seniorforsker i Human Rights Watch og følger Kinas undertrykkelse af etniske minoriteter, og hun oplyser, ifølge FinansWatch, at sagen er foruroligende. ”At et dansk universitet samarbejder med et selskab, hvis teknologi direkte bidrager til overvågning, kontrol og undertrykkelse af millioner af mennesker, er stærkt foruroligende”, siger hun.

Ifølge Politiken har Professor på Aalborg Universitet, Christian S. Jensen, bidraget til forskningen. Han blev først klar over, hvem Hikvision var, da Politiken begyndte at undersøge sagen. Han ville ikke have deltaget i projektet, hvis han vidste, at Hikvision var med i det. Han anerkender, at forskningen kan misbruges til masseovervågning. Men den kan også bruges til eksempelvis at spore falske nyheder eller smittekæder i fremtidige pandemier, forklarer han til Politiken.

USA nedlagde i efteråret forbud mod at handle med Hikvision uden særlig tilladelse. Begrundelsen var, at selskabet bidrager til krænkelser af menneskerettigheder i Xinjiang-provinsen. FN anslår ifølge avisen, at op mod en million uighurer, en etnisk muslimsk minoritet, sidder fængslet i såkaldte genopdragelseslejre i Xinjiang. . FN anslår ifølge avisen, at op mod en million uighurer, en etnisk muslimsk minoritet, sidder fængslet i såkaldte genopdragelseslejre i Xinjiang. Resten af provinsens knap 22 millioner indbyggere lever under konstant overvågning med kameraer i det offentlige rum.