Polsk økonom: En fejl at gøre Kina til en fjende

Den anerkendte polske økonom, Grzegorz W. Kolodko, en af hovedarkitekterne bag de økonomiske reformer i Polen og tidligere finansminister, finder det alarmerende, at USA forsøger at gøre Kina til en fjende, der skal bekæmpes. Det begrunder han i en bog med titlen ”China and the Future of Globalization”. Kina-kender, journalist Hugo Gaarden, anmelder bogen.

Temaet om USA’s holdning til Kina var ikke blot aktuelt under Donald Trumps handelskrig, men er det lige så meget i dag under præsident Joe Biden. USA’s nuværende præsident taler blot pænere om modsætningsforholdet til Kina. Men hensigten er den samme: At hindre Kina i at blive stærkere end USA.

Temaet kom også op på G7-landenes topmøde i England den 11-13. juni. Hér er flere lande fra De nye Økonomier inviteret med som gæster, f.eks. Indien og Sydafrika, men ikke verdens næststærkeste nation, Kina. Det siger alt om Bidens hensigter.

Det kan ramme erhvervslivet verden over, for mange mener, at udenlandske virksomheder skal være parate til at forlade Kina eller reducere deres engagement, hvis Kina forbryder sig mod USA’s eller Vestens opfattelse, f.eks. hvis Kina reagerer for barsk overfor oprørere som i Hongkong eller over for mindretal som uighurerne i Xinjiang-provinsen.

Også tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen har slået til lyd for den holdning, og Kina har nu pålagt ham sanktioner, dvs. indrejseforbud, sammen med andre europæiske politikere. Som statsminister pressede Fogh ellers på for at få danske virksomheder til at eksportere til og investere i Kina. Mærsk og Novo Nordisk vil nok betakke sig for at få en manende pegefinger om at forlade Kina, helt eller delvist.

Kolodko skriver, at kineserne bedre end vesterlændinge forstår den globale udvikling. Kina ønsker efter hans opfattelse ikke at gøre andre lande til fjender, men forsøger at samarbejde og vil ikke efterligne Pax Romana eller Pax Americana. Internt forsøger Kina at udvikle en slags social markedsøkonomi med en bredt fordelt velstand – efter skandinavisk model – omend under en topstyret kommunistisk ledelse med betydelig frihed for virksomhederne – både kinesiske og udenlandske.

Med de enorme udfordringer verden har, er det ikke enkeltstater, der udgør problemer, men udfordringer som klimaet og teknologien. Det er dem, virksomheder og stater bør koncentrere sig om, mener Kolodko. Når Kina satser så meget på globaliseringen, er det selvfølgelig også, fordi Kina har gavn af den som alle andre.

Under pandemien har mange betragtet globaliseringen som et problem. Medicinalproduktion skal trækkes tilbage fra Kina. Men det strider ifølge Kolodko mod al sund fornuft, for det er vigtigt for virksomheder at bruge hele verden som råvarekilde, produktionssted og marked. Det bekræftede Pfizer for nylig ved at sige, at BioNtech-vaccinen består af 280 komponenter, der leveres af 86 producenter, som befinder sig i 19 lande. Værsgo!

At lukke Kina ude fra kredsløbet vil blive en katastrofe for verden, mener Kolodko, alene af den grund, at Kina i givet fald kan klare sig uden USA. Men erhvervslivet, også i USA, ønsker at bevare Kina som en aktør. Det er politikerne, der stritter imod. Udenlandske investeringer i Kina beløber sig til 1460 milliarder dollar, og Kina har investeret næsten lige så meget i udlandet, 1290 milliarder dollar (indtil 2015). Verden er uløseligt forbundet.

Mens amerikanerne har en opsparing på 17,6 procent af BNP, har kineserne 46 procent. Sådan har det været i årtier. Kina har en kapitalstyrke, der siger spar-to til USA’s. I 2028 venter flere økonomer, at Kina overhaler USA i BNP (det har landet allerede gjort i købekraft), og når århundredet udløber, at Kina vil være den økonomisk dominerende nation, større end USA og Europa til sammen.

Kolodko har en detaljeret og overskuelig gennemgang af Kinas politiske og økonomiske udvikling, og konstaterer, at Kina er langt mere pragmatisk, end mange i Vesten hævder. Der er en bevidst skelnen mellem et topstyret politisk autoritært styre og så et temmelig frit erhvervsliv med en benhård konkurrence.

Det skaber netop den dynamik, der har kendetegnet Kina, og som USA ikke formår at leve op til. Kina bliver ikke en økonomisk supermagt ved at lade kapitalen tage kontrollen. Magten ligger hos staten. Det er netop, hvad mange i dag beklager – at den ikke gør i Vesten.

China and the Future of Globalization, Grzegorz W. Kolodko, I.B.Tauris, 188 sider, på Amazon: 18,35 pund.