Prestige ESG-aktieindeks med svageste afkast

Et af de mest prestigefulde ESG-baserede aktieindeks i verden klarede sig særdeles dårligt på afkast i 2018 sammenlignet med ni andre bæredygtige aktieindeks. Investorer, der lænede sig op ad Dow Jones Sustainability World Index, fik i 2018 et skuffende afkast på minus 11,75 procent.

Dow Jones Sustainability World Indekset har kun formået at give de mere tålmodige investorer et beskedent afkast på længere sigt. Afkastet efter fem år på 8,9 procent er nemlig også det ringeste i forhold til de øvrige indeks i analysen. Det nordiske OMX GES Sustainability Nordic Index præsterer bedst med et flot afkast på 56,3 procent på femårssigt. Dow Jones’ globale industri indeks, Dow Jones Industrial Average, som ikke er underlagt ESG-udvælgelseskriterier, formåede omvendt at...