Kære læser
Vi nærmer os afslutningen på årets første kvartal. Og dermed regnskaberne for Q1.
For store dele af Europa har økonomien bevæget sig i slæbegear. Og det har også været tilfældet for dansk økonomi, altså hvis man lige ser bort fra Novo Nordisk, hvor medicinalkoncernens værditilvækst på udenlandske fabrikker lidt kunstigt tæller med i Danmarks BNP.
Der er måske ikke så meget at sige til, at aktiemarkederne på det seneste har vist stor svaghed. Selvom den negative udvikling nok mest knytter sig til fremtiden og de accelererende usikkerheder, så ser forhistorien heller ikke for godt ud.
Analytikerne har de seneste måneder skruet meget ned for deres forventninger til de børsnoterede selskabers overskud i årets første kvartal. Analytikernes estimater for de store europæiske Stoxx600 selskaber, hvori indgår de danske C25-selskaber, har mildest talt udviklet sig svagt de seneste måneder.
For et år siden ventede analytikerne en gennemsnitlig overskudsvækst i de store europæiske selskaber på 19 pct. For et halvt år siden var forventningen skåret ned til seks pct. Og i dag ser analytikerne nulvækst i selskabernes overskud i forhold til samme kvartal sidste år.
Estimaterne er stort set skåret ned over hele linjen, når man ser på tallene for de enkelte sektorer. Ikke overraskende ses der ikke længere overskudsfremgang i finans, efter at den europæiske centralbank er begyndt at nedsætte de korte styringsrenter.
Men bankaktierne er de seneste måneder blevet stærkt begunstiget af udsigt til fortsat høje korte renter og stærkere europæisk vækst i kølvandet på den ventede gældsfinansierede krigsoprustning i Europa.
Bedre performere i Q1 ventes at blive industriselskaber med en overskudsfremgang på ni pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Ikke-cykliske forbrugsaktier venter også at klare sig godt med en overskudsfremgang på 15 pct.
Til gengæld ses healthcare selskaber i gennemsnit kun at levere en fremgang på to pct.
Denne gang kan det meget vel være, at markedet vil betragte regnskaberne for Q1 som old news. Og i langt højere grad end normalt have fokus på store aktuelle dagsordener, som Trumps varslede toldkrig mod Europa, krigen i Ukraine, hvor der er lange udsigter til en fredsaftale, mens Rusland fortsat tager land i Ukraine.
Hertil kommer udviklingen i korte og lange renter i kølvandet på erkendelse af den nye europæiske krigsøkonomi, hvor Tyskland på tirsdag ventes at vedtage en 1000 mia. euro stor gældsfinansieret oprustnings- og infrastrukturfond.
Usikkerheder er dermed markant større end normalt. Det kan meget let få både forbrugere og virksomheder til at skrue ned for risikovilligheden, og dermed kan der komme en negativ afsmitning i privatforbruget og erhvervslivets investeringer.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør
