Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Q2: FLS’ omsætningsfald dækker over fortsat strømlining

Steen Albrechtsen

tirsdag 27. august 2024 kl. 11:40

Q2: FLS’ omsætningsfald dækker over fortsat strømlining

Selvom flere store sværdslag er taget efter det store opkøb, bliver 2024 stadig et vigtigt transformationsår for FLSmidth. Afviklingsaktiviteter med én mia. kr. i omsætning er hastigt på vej ud af bøgerne. Samtidig er salgsprocessen for den indtjeningsforbedrede Cement-forretning skudt i gang med en forventet aftale omkring nytår. 2025 bliver første år, hvor den strømlinede Mining-forretning endelig kan vise sig frem og tage al fokus, skriver redaktør Steen Albrechtsen.

FLS’ ledelse ser ud til at følge planen med at effektivisere forretningen efter det store tyske opkøb, hvor der frasælges en stribe ikke-kerneaktiviteter, og hvor der nu også lægges op til at sælge cement-forretningen. Det vil fra næste år betyde, at den tidligere cementanlægskoncern fremstår som en strømlinet producent til mineindustrien.

Q2-regnskabet viser, at der er kommet godt styr på omkostningsstrukturen, og i regnskabet nedjusterede FLS omsætningsforventningen en smule, men opjusterede forventningen til EBITA-marginen. Det dækker over, at der på omsætnings- og ordresiden ikke var så meget at råbe hurra for i 2. kvartal, udover at den stabile serviceforretning med betjening af mineselskaber fortsat klarer sig godt.

Omkring udviklingen i levering af mineudstyr er det velkendt, at der kan være store udsving fra kvartal til kvartal i en mere projektorienteret forretning. Denne gang spiller det også ind, at frasalg af aktiviteter og ”fravalg” af lavmarginforretninger også vægter tungt i forklaringen på et omsætningsfald på 13 pct. indenfor Mining og 32 pct. indenfor Cement.

Trods den store omsætningsnedgang har FLS med hjælp fra et flot løft i bruttomarginen fra ca. 25 pct. til over 30 pct. i begge forretninger leveret en fremgang i EBITA-marginen med 3,5 procentpoint (både før og efter ”justering” for ekstraordinære omkostninger i forbindelse med omstrukturering og afvikling).

Dermed leverer FLS også et meget konkret bevis på, at ledelsen nu leverer på CEO’ens udmeldinger de sidste mange kvartaler om, at de er i gang med at bygge en ordrebog med god kvalitet og lav risiko. Med forbedringen så højt oppe i resultatopgørelsen er det en klar indikation af et løft i prissætningen og også en bedre omkostningsstruktur.

Længere nede i resultatopgørelsen er fremgangen mest imponerende i Cements EBITA-margin til 9,6 pct. i 2. kvartal, hvilket endda er over målsætningen på 8 pct. Frasalg og udfasning af lavmarginsalg spiller ind her, men fremgangen synes at være reel.

Mest interesse var der for den kraftige forbedring i bruttomarginen i begge divisioner, som understøtter 2026-ambitionerne. Perspektiverne for den fremtidige forretning blev også nok engang linet op. Her var budskabet især, at man ikke er færdig med simplificering og strømlining, og at der kan skæres yderligere i de faste omkostninger (SG&A – salg og administration).

Omvendt konstaterede ledelsen også, at det kommende niveau af faste omkostninger kan understøtte en højere omsætning, når f.eks. investeringslysten hos nogle kunder vender tilbage. For fuldt ud at udnytte stordriftsfordelene blev det gentaget, at ledelsen nu også kigger på opkøbsmuligheder (formentlig i den lidt mindre størrelse), som vil kunne øge omsætningen uden en forholdsmæssig stigning i de faste omkostninger.

Ledelsen konstaterede, at den har tørt finansielt krudt (more firepower) til at finansiere opkøb qua en lav gearing på 0,7x, som er betydeligt under målsætningen på 2,0x. Hertil kommer, at den solide fremgang i cement-forretningen vil/kan være med til at sikre et godt salgsprovenu ved det forventede frasalg sidst på året. I forhold til cementforretningen er tidsplanen uændret, at ledelsen stiler efter at have en aftale på plads inden nytår, men at det også pga. højtider/ferie kan blive skubbet hen over nytår.

Lidt specielt oplyste man meget konkret, at ”salgsmaterialet” forventes at blive sendt ud til interesserede køber inden for den næste måned. Det er sjældent, at vi hører så konkrete udmeldinger om en salgsproces, men det flugter meget godt med den ret kontante facon som FLS’ finske CEO kommunikerer på (og formentlig også leder efter. Altså: No bullshit kommunikation.)

Vi skal sikkert hen til starten af næste år, før perspektiverne i den tilbageværende forretning får fuld fokus hos investorerne. Til den tid vil afviklingsaktiviteterne i NCA (non-core assets) være historie, og Cement-forretningen vil være solgt med et godt provenu, som enten kan finansiere opkøb til Mining eller også sendes helt eller delvist retur til aktionærerne.

Steen Albrechtsen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Konsulent til intern økonomistyring og tværgående koncernopgaver i Fødevareministeriets departement
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

Køb Danmarks 100 Rigeste 2024
i lækker printudgave

Du kan købe den i 7Elevens kiosker eller bestille den hos [email protected] eller ved at ringe på +45 31323299.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank