Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Q2: NKT-ledelse søger at balancere aktuel gigantsucces

Morten Sørensen

torsdag 29. august 2024 kl. 11:15

Q2: NKT-ledelse søger at balancere aktuel gigantsucces

NKT’s officielle ambitioner for de kommende år bliver allerede overgået af de aktuelle resultater. Men hvordan skal NKT klare sig, når den store bølge af investeringer i elektrisk infrastruktur begynder at tage af? Det er et klassisk ledelsesproblem, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen.

NKT’s topchef Claes Westerlind har denne sommer leveret meget solide halvårstal og opjusteret endnu en gang, efter at kabelvirksomheden i de seneste år har oplevet en enestående optur. NKT nyder godt af store investeringer i alternativ energi, ikke mindst de store vindkraftanlæg på havet, som kræver store investeringer i ikke blot møller, men også i de kabler og den infrastruktur, der skal knytte havvinden til elnettet på land. Hertil kommer nye store investeringer i elnettet på land.

Især i begyndelsen af 2024 fik NKT uventet mange store ordrer og opnåede en meget stor europæisk markedsandel på 45 pct. Det niveau holder formentlig ikke de kommende kvartaler. På længere sigt er målet en markedsandel på 20-30 pct., gerne 25-30 pct. Men på den korte bane har NKT ikke voldsomt meget ledig kapacitet, selvom koncernen nu satser på store investeringer i kapacitetsudvidelser.

For en virksomhed i den situation er der et underliggende spørgsmål: Hvor længe holder opturen? NKT’s ledelse ser fortsat stærk efterspørgsel i de kommende år. Men hen mod slutningen af årtiet – 2030 og senere – ser virksomheden, som ledelsen formulerer det, ”en mere afbalanceret situation” – altså en situation, hvor udbud og efterspørgsel i højere grad passer sammen, eller hvor udbuddet måske pludselig endda er større end efterspørgslen.

NKT’s marked har historisk bevæget sig op og ned i bølger. Det giver i sig selv volatilitet, når en virksomhed lever af store ordrer, der skal passes sammen med planer og kapacitet. Og det er naturligvis især et problem for en tung industri, der i den grad er afhængig af sine store faste investeringer i fabriksanlæg, som det tager flere år at etablere.

NKT’s ledelse skal i virkeligheden gå på en smal sti mellem for små og for store investeringer. Det er en sti, der kan forsvinde ind i tågen, når man forsøger at se nogle år frem. Det er en forudsætning, at grøn energi og energinettene fortsat skal udbygges. Men hvor hurtigt og hvor meget vil – uanset alle fine planer – afhænge af skrøbelige størrelser som virksomheders, politikeres, vælgeres og forbrugeres velvilje. Desuden er store investeringer og projekter selvfølgelig i sig selv forbundet med risici – sådan som NKT selv har erfaret tidligere.

Foreløbig har virksomheden reageret på efterspørgslen ved igen og igen at løfte sine ambitioner. I 2022 opdaterede NKT sin strategi Renew med Renew Boost. Det opdaterede mål var en organisk vækst (Compound Annual Growth Rate – CAGR) på over 12 pct. i perioden 2021–2025 samt en EBITDA-overskudsgrad i standardmetalpriser på 12-16 pct. i og et kapitalafkast (Return on Capital Employed – ROCE) på over 12 pct. i 2025.

I maj 2023 opdaterede NKT igen sine ambitioner i forbindelse med et nyt High Voltage investeringsprogram på 1 mia. euro. Væksten skulle stadig være over 12 pct., men det operationelle EBITDA skulle være over 300 mio. euro i 2025 og over 550 mio. euro i 2028 samt et ROCE på over 15 pct. i 2025 og over 20 pct. i 2028.

2025-ambitionen er allerede overgået med en organisk omsætningsvækst på 36 pct. i 2023 og 28 pct. i første halvår 2024 samt en guidance for operationelt EBITDA på 310-345 mio. euro i 2024. ROCE opgøres for første halvår til 30 pct. Det er altså mål, der er nået, allerede inden den betydelige kapacitetsudnyttelse bliver fuldt udnyttet.

Siden 2025/28-målene blev offentliggjort i 2023, har NKT desuden offentliggjort yderligere investeringer, hvis effekt ikke er indregnet i disse mål. Den finansielle struktur bliver styrket for at kunne rumme investeringer og fortsat vækst. Likviditetsreserven var ved udgangen af andet kvartal på 1704 mio. euro mod 1090 mio. euro et halvt år tidligere. En solid fri pengestrøm i første halvår – fra driften og salget af NKT Photonics – har gjort det muligt at forbedre den finansielle nettoposition meget betydeligt.

Efter de betydelige satsninger, der er varslet i 2023 og 2024, erkender CEO Claes Westerlind tilsyneladende et behov for et signal om, at NKT kan holde sig på den smalle sti mellem for meget og for lidt – og han lægger i de seneste præsentationer vægt på, at virksomheden skal være disciplineret, når det kommer til investeringer.

Morten A. Sørensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Konsulent til intern økonomistyring og tværgående koncernopgaver i Fødevareministeriets departement
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

Køb Danmarks 100 Rigeste 2024
i lækker printudgave

Du kan købe den i 7Elevens kiosker eller bestille den hos [email protected] eller ved at ringe på +45 31323299.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank