Q2-regnskaber fra danske C25-selskaber skuffer fælt

Kære læser

Vi er nu godt gennem sæsonen for aflæggelse af Q2-regnskaber, og ifølge analytikerne er det ikke gået så godt for de store danske børsselskaber.

I starten af juni 2024 forventede danske og udenlandske analytikere, ifølge estimater indsamlet af LSEG I/B/E/S, at de danske C25-selskaber i gennemsnit ville levere overskudsfremgang på 13 pct. Og nu – knap to måneder senere – står den på en forventet overskudsvækst på fem pct. i forhold til samme kvartal sidste år.

Udviklingen i de danske selskaber er bemærkelsesværdig, fordi den gennemsnitlige overskudsfremgang i hele universet, altså de store Stoxx600 selskaber, i samme periode er gået frem.

Groft sagt har de danske selskaber i gennemsnit klaret sig ringere end forventet, mens selskaberne i det øvrige EU-har klaret sig bedre end forventet.

Eksempelvis forventede analytikerne i starten af juli, at de store norske selskaber ville levere en overskudsvækst på 18 pct., men det ser ud til at lande tættere på 23 pct. Tidligere var forventningen, at de store spanske selskaber ville præstere 22 pct. højere overskud, men det ser ud til at blive 29 pct.

Går man bag om udviklingen i de enkelte sektorer, bliver man lidt klogere: Industri- og techselskaberne har leveret lidt ringere end forventet. Health care selskaberne har over en bred kam vist en lille smule bedre resultater, plus tre pct. mod forventet nul – i forhold til samme kvartal sidste år.

Skuffende danske regnskaber

Flere danske selskaber har leveret skuffende Q2-regnskaber, som ikke har levet op til analytikernes forventninger. Og det har også sat sig i selskabernes aktiekurser.

GN Store Nord, Demant, Vestas og Ørsted er nogle af dem. I denne udgave ser vi nærmere på Vestas og Ørsted, som synes at slås med både interne problemstillinger og svære eksterne markedsforhold. Også de to høreapparatselskaber synes at kæmpe med svære markedsvilkår, hvor salgspriserne presses af hård konkurrence.

I det hele taget er der langt mindre medvind på motorvejen end for et år siden. Det er blevet langt vanskeligere at vælte stigende inputomkostninger over på salgspriserne. Markederne er blevet mere tilbageholdende, og i det hele taget synes europæisk økonomi at fortsætte opbremsningen.

I denne uge kom foreløbige PMI-data for erhvervsklimaet i Eurozonen, og det så rigtig grimt ud for tysk erhvervsliv. For Eurozonen som helhed så det kun nogenlunde ud på grund af gode franske PMI-data, som i juli antageligt blev trukket op af en engangseffekt fra afholdelse af OL.

Analytikerne har den seneste måned da også skruet en del ned for forventningerne til det igangværende Q3. For de fleste sektorer har analytikerne justeret deres estimater en del ned, blandt andet for health care, industri og tech. Til gengæld har de skruet lidt op for estimaterne for finans og ikke-cyklisk forbrug.

Særligt bankaktierne bliver fortsat begunstiget af højere centralbankrenter, men det synes at være et spørgsmål om tid, før der kommer en stribe rentenedsættelser, som også vil presse bankernes nettorenteindtægter. Læs mere herom i søndagens udgave af ØU Finans.

God læselyst

Morten W. Langer
Chefredaktør