Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Q3-regnskab: Mærsk svækket over for konkurrenter, som vokser endnu mere

Morten Sørensen

fredag 12. november 2021 kl. 16:00

Både A.P. Møller og Rockwool overvinder modstande

Bringes i ØU i weekenden

Adskillige af Mærsks rivaler er målt på vækst, overskudsgrad og aktiekurs løbet fra den danske gigant under det seneste års kaotiske optur i den internationale containertrafik. Forholdsmæssigt er Mærsks position i den internationale konkurrence blevet svækket. Efter de første tre kvartaler af 2021 er det svært at se, at koncernens strategi med satsningen på logistik og effektiviseringsinitiativerne giver nogen særlig fordel, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse.

Den 29. oktober – tre dage før Mærsk udsendte sin rapport for tredje kvartal – kunne tyske Hapag-Lloyd levere en markant opjustering. CEO Rolf Habben Jansen fra Hapag, der ejer cirka syv procent af den globale containerskibsflåde, varslede et EBIT-driftsresultat på 10-11 mia. USD i 2021.

Til sammenligning fastholder A.P. Møller-Mærsk (Mærsk) – med 17 procent af verdensflåden – et EBIT i 2021 på 18-19 mia. USD for hele koncernen, der – i modsætning til Hapag-Loyd – udover flåden også omfatter en stor logistikdivision og en stor division, der driver containerterminaler.

I årets første ni måneder melder Hapag-Lloyd om et EBIT på 6,7 mia. USD mod 11,6 mia. USD i Mærsks Ocean-division, der står for containerskibene. I forhold til flådens størrelse tjener Hapag altså væsentligt mere end Mærsk.

Det rejser en særlig problemstilling for A.P. Møller-Mærsks topchef Søren Skou: Den tendens, der allerede viste sig i halvårstallene bliver nu understreget: Mange af Mærsks rivaler løber under branchens fantastiske og kaotiske optur fra Mærsk, målt på vækst, overskudsgrad og aktiekurs, sådan som det i øvrigt også fremgår af en opgørelse foretaget af søfartsspecialisten Drewry’s.

Mærsk-ledelsen understreger gerne, at det også er effektiviseringen af koncernen, der driver indtjeningsfremgangen og slår mindst lige så gerne på tromme for den positive effekt af den strategi, der indebærer, at koncernen skal satse langt mere på logistikservice.

En fremgang i bundlinjen til 5,4 mia. USD i tredje kvartal fra 0,9 mia. USD i samme periode sidste år skal ifølge Mærsk-ledelsen også forklares med ”succesful execution on the strategic transformation in Maersk.”

Pandemien med tilhørende uro hjælper faktisk Mærsk med at realisere den integrerede strategi, fremgår det af udtalelser fra Mærsk-ledelsen efter udsendelsen af tredje kvartalsmeddelelsen. Især med de nuværende kaotiske forhold på markedet vil kunderne gerne have hjælp til at løse deres leveringsproblemer fra en aktør, der selv råder over alle de nødvendige led i transportkæden. Det lyder logisk.

Her giver sammenligningen med udviklingen i andre containerrederier hidtil i 2020 dog anledning til eftertanke: Ikke blot går rivalerne nu kraftigere frem. Tallene sætter også Mærsk-ledelsens beslutning om at skrue kraftigt ned for investeringer i ny kapacitet i årene 2019-2020 i et nyt perspektiv, nu hvor der globalt er opstået mangel på skibe og plads til containere.

Mange af konkurrenterne har tilsyneladende taget markedsandele i perioden gennem de seneste hektiske måneder, mens Mærsks markedsandel er stagnerende til nedadgående. En konkurrent som det schweizisk-italienske MSC udfordrer nu for alvor Mærsk på størrelsen. Mærsk rådede per 11. november over 17 procent af den globale containerflådes kapacitet, og MSC havde 16,8 procent.

Det er for tidligt at fælde endelig dom over Mærsks strategi med øget integration af logistik og containertransport. Der kan argumenteres for, at Mærsks forholdsvis mindre fremgang under opturen vil blive efterfulgt af en forholdsvis mindre tilbagegang, når markedet igen bliver mere roligt og velordnet, måske i slutningen af 2022 eller i 2023. Måske viser virksomheden sig at være mere stabil end konkurrenterne, der måske vokser for voldsomt i disse måneder.

Men i et øjebliksbillede er det svært at se, at strategien med øget satsning på logistik styrker Mærsk overfor konkurrenterne. De fleste andre store containerrederier vokser og tjener mere end den danske gigant. Umiddelbart kunne det se ud til, at også i transportbranchen har de mere specialiserede virksomheder, der fokuserer på én aktivitet, faktisk en fordel. Værdien af Mærsks integrerede strategi bør dog, hvis den virker, især vise sig på længere sigt.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank