Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Realkredittens omdømme styrtdykker, men især Nykredits

Morten W. Langer

fredag 23. marts 2018 kl. 13:28

De store danske realkreditinstitutter har et gigantisk omdømmeproblem blandt låntagerne. Kundernes syn på Nykredit og Totalkredit er forringet drastisk det seneste år. De såkaldte Kundekroner har slet ikke formildet de kritiske låntagere. Kun BRFkredit fastholder en positiv vurdering over middel.

Resultaterne fremgår af Økonomisk Ugebrevs årlige survey om låntagernes tilfredshed med de danske realkreditinstitutter, som her gennemføres for andet år i træk. Undersøgelsen er baseret på svar fra 751 danske private investorer med en vis formue og typisk god indsigt i privatøkonomi. Resultaterne i sidste års undersøgelse var baseret på 861 svar.

Resultaterne, som uddybes med detaljerede tabeller og vurderinger i et seks siders tema i søndagens udgave af Økonomisk Ugebrev Finans, viser grundlæggende, at låntagernes utilfredshed med de danske realkreditinstitutter det seneste år er taget til i styrke. Mest overraskende er det nok, at Nykredits og koncernchef Michael Rasmussens forsøg på at formilde låntagerne i Totalkredit og Nykredit med tilbagebetaling af Kundekroner, som delvis kompensation for de højere bidragssatser, slet ikke har virket.

Hvor 74 procent af respondenterne sidste år angav at de var ”meget utilfredse” eller ”utilfredse” med Totalkredits bidragssatser og øvrige omkostninger, er denne andel af utilfredse kunder nu steget til 83 procent. Billedet er fuldstændig det samme for de låntagere, som har besvaret spørgsmålet som tilfredshed med Nykredit. Samlet vedrører 465 af de kritiske negative besvarelser enten Totalkredit eller Nykredit.

Dyb foragt overfor ledelser
De åbne kommentarer fra låntagerne i Totalkredit og Nykredit i det gennemførte survey er i mange tilfælde ikke læsning for børn. Og de afspejler efter alt at dømme en dyb foragt og kritisk indstilling til den måde ledelsen for Nykredit og ejerforeningen Forenet Kredit har håndteret deres ledelsesopgave på de seneste år.

Her er et uddrag af låntagernes kommentarer: ”Jeg oplever ingen reel konkurrence, og prisstrukturen er totalt uigennemskuelig. Og Totalkredits “kundekroner” har ikke ligefrem hjulpet på gennemskueligheden.” ”Eneste grund til svaret ikke blev ”meget utilfreds” er kundekroner, som jeg dog betragter som latterliggørelse af mig som kunde. Først sættes bidragssatsen op med undskyldning om kommende kapitalkrav. Herefter kommer de nye kapitalkrav ikke. Men bidragssatsen sættes ikke ned igen. Jeg får en lille del tilbage i Kundekroner. Resten bliver ikke brugt til polstring, men udbetalt som overskud til aktionærerne. Tyveri og løgn ved højlys dag.”

Videre hedder det: ”Totalkredit har nødtvungent indført kundekroner, der gør det at sammenligne priser mere ugennemsigtigt. Strategien er at få kundeprotesterne til at lægge sig og derefter nedsætte kundekronerne til nul. Konklusionen er, at kunderne er fuldstændig i kløene på definansielle chefer. Håber virkelig den finansielle sektor bliver disruptet snarest”.

Også de øvrige institutter kritiseres: ”Stigende bidragssatser kommer i væsentlig grad moderselskabets (Danske Banks) aktionærer til gode i stedet for at polstre (RD) i fht. Baselkrav.” ”Bidragssaterne og omlægningsomkostningerne er for høje. Det kan man se på deres overskud.”

Låntagernes kommentarer omkring ledelsen i ejerforeningen Forenet Kredit er ekstremt skrappe i relation til et spørgsmål om demokratiet i foreningen: ”Ledelsen har fuldstændig glemt, hvem de skulle arbejde for og hvem der betaler deres løn. Men når ingen griber ind, er det jo bare et tag-selv-bord”. ”Jo mere man læser om, hvordan tingene foregår, des mere chokeret og gal bliver jeg. Jeg har lyst til at skrige mange grimme ting, der måske vil blive opfattet som injurierende. Så det lader jeg være med. Stor følelse af magtmisbrug, grådighed for at sørge for sig selv og anerkendelse fra ledelsen og bestyrelsen. Chokeret over manglende reaktion og aktion fra repræsentantskabet.”

På et spørgsmål omkring nødvendigheden af, at ejerforeningen bag Nykredit solgte en stor aktiepost til danske pensionskasser, svarer 50 procent at det næppe eller helt sikkert ikke var nødvendigt. 39 procent svarer ”ved ikke”, og tolv procent vurderer, at det var nødvendigt.

Læs hele temaet i søndagens udgave af Økonomisk Ugebrev Finans – om kundetilfredshed i realkreditten, konkurrencesituationen og meget mere, med tilhørende tabeller.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank