Finansministeriet har nu erkendt, at indsigt i vurderinger og beregninger for Danmarks bidrag til FN’s Verdensmål hører under Miljøoplysningsloven. Alligevel afviser Finansministeriet at give fuld aktindsigt i beregningsgrundlaget for Danmarks bidrag til Verdensmålene. Men den går muligvis ikke, siger ekspert. Sagen bliver ikke mindre pikant af, at miljø og verdensmål ser ud til at blive et af de centrale emner i den igangværende valgkamp.
Finansministeriet holder stædigt fast i at nægte offentligheden indsigt i vurdering- og beregningsgrundlaget for Danmarks bidrag til FN’s 17 Verdensmål. Det sker til trods for, at miljøoplysningsloven netop skal sikre offentligheden fuld adgang til oplysninger i miljøspørgsmål.
Økonomisk Ugebrev har gennem flere artikler kortlagt, hvordan regeringen misbruger Verdensmålene som et redskab til udelukkende at opnå egne politiske mål. På den baggrund søgte Økonomisk Ugebrev aktindsigt i regeringens arbejde med handlingsplan, fremdriftsrapport samt beregningsgrundlaget for Verdensmålene.
Finansministeriet argumenterer fortsat for at hemmeligholde verdensmålberegningerne samt andre oplysninger. Det kan dog være i strid med miljøoplysningsloven. Det er nu op til Ombudsmanden at vurdere, om loven er overtrådt, efter Økonomisk Ugebrev igen har klaget over Finansministeriets afgørelse. Finansministeriet mener, at det vil skade regeringens interne og politiske beslutningsproces at give offentligheden indsigt, og at dette hensyn vejer tungere end hensynet til den offentlige interesse.
Problemet kan for Finansministeriet blive, at miljøoplysningsloven (artikel 4, stk. 2) ikke giver mulighed for at afvise aktindsigt med argumentation om beskyttelse af den politiske beslutningsproces. Men det er netop det standpunkt, Finansministeriet fremfører i svaret til Økonomisk Ugebrev.
Her skriver Finansministeriet om årsagen til afvisningen af aktindsigt, at: ”(…) er det Finansministeriets vurdering, at hensynet til beskyttelse af visse nærmere elementer i den politiske beslutningsproces i forbindelse med politiske drøftelser om en tværgående regeringssag i det pågældende tilfælde er så tungtvejende, at offentlighedens interesse i udlevering af så mange miljøoplysninger som muligt må vige herfor.”
Finansministeriets argument er altså, at hensynet til den politiske proces vejere tungere end offentlighedens interesse i oplysningerne.
I miljøoplysningsloven kan en afvisning begrundes i otte tilfælde: (1) Ved pligt til ”tavshedspligt”, (2) beskyttelse af ”den offentlige sikkerhed”, (3) hensyn til ”retssagers behandling ved domstolene”, (4) beskyttelse af ”forretningsog fabrikshemmeligheder, (5) beskyttelse af ”intellektuelle ejendomsrettigheder”, (6) beskyttelsen af ”personoplysninger og/eller sagsakter”, (7) andre personers interesser eller beskyttelse og (8)”beskyttelsen af det miljø, oplysningerne vedrører, som f.eks. sjældne arters levesteder.”
Ifølge Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er sagen nu helt principiel, idet det er første gang nogensinde, at miljøoplysningsloven anvendes i sammenhæng med aktindsigt i oplysninger vedrørende Verdensmålene.
”Det er vigtigt at appellere til Ombudsmanden om at indskærpe for Finansministeriet, at ministeriet ikke kan undtage miljøoplysninger om faktiske forhold med henvisning til, at offentlighed vil skade beslutningsprocessen. Reglerne om miljøoffentlighed har netop til formål at sikre offentligheden mulighed for at påvirke beslutningsprocessen.”
Som Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar tidligere har beskrevet i artiklerne ”Kritik i høringssvar: Regeringen politiserer omkring Verdensmål” og ”Regeringen skjuler beregninger for Verdensmål” har flere centrale aktører i bæredygtighedsdebatten kritiseret regeringen for at politisere omkring Danmarks bidrag til Verdensmålene og levere decideret politisk makværk, der har efterladt embedsapparatet i vildrede uden synlig retning.
Økonomisk Ugebrev har over to omgange søgt aktindsigten, fordi embedsapparatet i Finansministeriet, politisk bevidst eller ubevidst, i første omgang ikke forholdt sig korrekt til ansøgningsgrundlaget, der var baseret på miljøoplysningsloven. Den giver nemlig klart bedre muligheder for aktindsigt end offentlighedsloven gør, og vedrører alle oplysninger om forhold, der påvirker eller kan påvirke miljøet eller planlægges for at beskytte det.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
