Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Retsopgøret efter bankkrisen: Søgelys mod FS og advokater

Morten W. Langer

fredag 18. maj 2018 kl. 13:24

På overfladen er der stor loyalitet mellem de enkelte store advokatfirmaer, der har sager for eller imod Finansiel Stabilitet. Men under overfladen ulmer og rumler det stadig højere omkring den måde, Finansiel Stabilitet og rådgiverne fra Kromann Reumert og Gorrissen Federspiel har håndteret retsopgøret efter bankkrisen. De store advokatfirmaer anslås at have tjent op mod én milliard kroner på et retsopgør, som vurderes at være helt forfejlet og unødvendigt omfattende, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.

Statsselskabet Finansiel Stabilitet er i dag, ti år efter kulminationen på finanskrisen, fortsat i gang med en stribe erstatningssager mod tidligere bankledelser. Og der begynder at tegne sig et billede af en kæmpe juridisk skandale, hvor der i bedste fald kun afsiges nogle få domme, som ikke er frifindelser. Og det typisk i meget beskårede ankesager, hvor ledelserne dømmes for enkeltdispositioner, efter der indledningsvist typisk er blevet skudt med spredehagl.

Blandt førende advokater er der i dag forundring over den juridiske tilgang til ansvarssagerne. Men der er også forargelse over, at nogle få store advokatfirmaer antageligt har tjent op mod en milliard kroner på de tvivlsomme erstatningssager, herunder advokatundersøgelser og andre opgaver for Finansiel Stabilitet. Særligt er der forundring over hovedrådgiverne, især advokat Carsten Fode fra Kromann Reumert og firmaet Gorrissen Federspiel har rådgivet Finansiel Stabilitet om tilgangen til erstatningssagerne. Opfattelsen i den juridiske verden er, at de har rådgivet Finansiel Stabilitet om en juridisk tilgang til erstatningssagerne, som der ikke er sagligt belæg for i dansk ret. Opfattelsen er, at rådgiverne har forsøgt at introducere noget, der ligner omvendt bevisbyrde for bankledelser. Omvendt har dommerne da også langt hen ad vejen i de foreløbige domme henholdt sig til den såkaldte business judgment rule, som giver ledelser mulighed for ansvarsfrit at træffe forkerte beslutninger.

Advokaterne har altså fået Finansiel Stabilitets godkendelse af at få testet, om der kunne indføres en langt skrappere retspraksis, end den gældende. Og det har givet meget omfattende og lange retssager, som nu tydeligvis er ved at løbe ud i sandet. At der skulle findes et særligt skærpet ansvar for bankledelser har ikke fundet nåde hos dommerne.

Det anses for utvivlsomt, at både Finansiel Stabilitet og den tidligere formand Henning Kruse Petersen af politiske hensyn, og fordi der var stærkt politisk pres fra Christiansborg, har ønsket, at der skulle statueres eksempler med sanktioner overfor uansvarlige og udygtige bankledelser. Eller at der som minimum skulle køres nogle erstatningssager af hensyn til den offentlige mening. Holdningen hos flere advokater med kendskab til sagerne er, at Kromann Reumert, Gorrissen Federspiel og Finansiel Stabilitet burde have sagt fra i stedet for at indbringe ansvarssager, hvor hovedskyldsspørgsmålene ikke var i overensstemmelse med dansk retspraksis.

Som det er fremgået af tidligere artikler i Økonomisk Ugebrev, har lovgivningen været for slap, ukonkret og svær at arbejde med i forhold til at løfte bevisbyrden i både straffesager og ansvarsager. Som tidligere nævnt har Bagmandspolitiet opgivet stort set alle de sager, der er oversendt som politianmeldelser fra Finanstilsynet. Økonomisk Ugebrev har i tidligere artikler gennemgået status på erstatningssagerne mod bankledelser, som var et tema på et lukket ekspertmøde for Folketingets Erhvervsudvalg for nylig.

Især Kromann Reumert-advokat Carsten Fode fra Århus har stået bag ganske mange af de advokatundersø-gelser og erstatningssager, som Finansiel stabilitet er og har været involveret i. Han har på mange måder været FS’ husadvokat og efter det oplyste også nær ven med Henning Kruse-Petersen. Også Gorrissen Federspiel og advokat Niels Heering har været meget inde over banen, blandt andet som FS udpeget formand for Amagerbanken, og advokatfirmaet fører også retssagen mod Roskilde Banks ledelse.

I den første sag med Roskilde Bank var det Henning Kruse Petersen, der udpegede Henrik Stenbjerre og Mogens Skipper-Pedersen til at udarbejde advokatundersøgelsen . Konklusionen var, at ledelsen var ansvarlig for bankens krak. Foreløbig er ledelsen for Roskilde Bank blevet frifundet i Østre Landsret. Landsretten fandt det således ikke bevist, at den valgte vækststrategi, der var baseret på lån til ejendomsinvesteringer, i sig selv var uforsvarlig, eller at ledelsen ikke havde sikret sig, at der generelt blev taget stilling til den forøgede risiko, der var forbundet med udlån til denne konjunkturfølsomme branche. Den anvendte ansvarsnorm holdt altså ikke vand.

Landsretten fandt dog, at en kreditgivning i en stribe større konkrete udlån, uden nogen form for forudgående kreditvurdering som udgangspunkt måtte betegnes som uforsvarlig. Men dommerne frifandt alligevel Roskilde Bank ledelsen, fordi der ikke var opgjort et konkret tab, måske fordi den bagvedliggende dokumentation ikke længere eksisterer på grund af skift i edb system. Nu er sagen anket til Højesteret i en markant slanket udgave.

I sagen mod Amagerbankens forrige ledelse, anført af advokat N.E. Nielsen, er ledelsen blevet pure frikendt ved Retten i Lyngby. Her er Kromann Reumert advokat for Finansiel Stabilitet, og sagen er nu anket til Østre Landsret også i en slanket udgave. Sagen omfattede tre store udlån og altså ikke ansvar for bankens krak. Allerede i en tidligere advokatundersøgelse, udarbejdet af advokat Jens Christensen, blev det fastslået, at der var ansvar for bankens ledelse for bevilling af valutaoptioner og valutalån.

Han skrev dog også, at banken uden risiko kunne have undgået konkurs, hvis den nye bestyrelse ikke har valgt at stramme nedskrivningspolitikken. I øvrigt er der undren over, at FS ikke lod Jens Christensen køre erstatningssagen, men overlod den til Kromann Reumert.

I ansvarsvurderingen lagde retten bl.a. vægt på, at et af låneengagementerne havde været genstand for vurdering fra Finanstilsynets side, at bevillingerne var foretaget før Finanskrisen, og før Finanstilsynet advarede Amagerbanken om omfattende ejendomseksponering og endelig, at banken havde gode erfaringer med langsigtet håndtering af nødlidende engagementer fra en tidligere generel krise indenfor ejendomsfinansiering. Retten fandt ikke grundlag for at fastslå, at bankens ledelse havde handlet ansvarspådragende ved de tre låneengagementer og frifandt ledelsen. Sagen er anket til landsretten.

Bundlinjen er, at der kun er faldet endelig dom i en enkelt sag, nemlig omkring Capinordic. Der blev tre ledelsesmedlemmer delvist gjort ansvarlige, men ikke for bankens krak. De tre ledelsesmedlemmer blev dømt til at betale erstatning til Finansiel Stabilitet på i alt 90,5 mio. kr., idet de blev anset for at være erstatningsansvarlige for bankens tab i ni konkrete udlånsengagementer. En risikabel forretningsmodel var ikke i sig selv ansvarspådragende, og Østre Landsret frifandt derfor ledelsesmedlemmerne for erstatningsansvar for tab som følge af bankens konkurs. Carsten Fode er også med som advokat for FS i den verserende erstatningssag, som konkursboet efter Amagerbanken har anlagt mod Finansiel Stabilitet, som Økonomisk Ugebrev har beskrevet i flere artikler på det seneste.

Hans rolle som advokat bliver ikke mindre pikant af, at han var aktiv rådgiver omkring den centrale mail (se fyldig beskrivelse i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev), hvor de FS udpegede bestyrelsesmedlemmer Steen Hove og Steen Hemmingsen dagen før kapitalforhøjelsen på 900 mio. kr. blev besluttet af Amagerbankens bestyrelse.

Daværende formand N.E. Nielsen ønskede svar på, om de besad viden, som kunne være vigtig for beslutningen om at gennemføre kapitalforhøjelsen. Det har historien bevist, at de havde, men det blev ikke videreformidlet til Amagerbankens øvrige bestyrelse.

Kromann Reumerts Carsten Fodes rådgivning af Finansiel Stabilitet, Sten Hove og Steen Hemmingsen omkring den centrale mail, kan altså vise sig at blive helt afgørende for sagens udfald: Advokatfirmaet sidder derfor i en dobbeltrolle som næppe er hensigtsmæssig, og som i hvert fald ikke støtter op om nødvendige overvejelser i FS om, hvorvidt man i realiteten fik et godt råd her.

Realiteten er, at hvis det var kommet frem dagen før kapitalforhøjelsen, at FS så helt anderledes på nedskrivningsbehovene i Amagerbanken, så var kapitalforhøjelsen næppe blevet gennemført. Og så havde aktionærerne, der indskød ekstra 900 mio. kr. og de store indlånere, ikke tabt penge på konkursen et halvt år senere.

Økonomisk Ugebrev har fremsendt artiklen til Kromann Reumert, Gorrissen Federspiel og Finansiel Stabilitet med henblik på kommentarer. Fra Kromann Reumert svarer managing partner Arne Møllin Ottosen, at “vi ønsker ikke at udtale os om nedenstående.” Derudover påpeges nogle få faktafejl i det fremsendte, som er rettet i den endelige artikelversion. FS skriver i et svar, at de ikke kommenterer verserende retssager, og at FS har afholdt udgifter til førelse af ansvarssager mod tidligere ledelser i overtagne pengeinstitutter på 323 mio. kr. Beløbet omfatter efter det oplyste ikke udarbejdelse af advokatundersøgelser og de omkostninger, som er afholdt direkte af de enkelte banker og konkursboer under FS.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank