SAS-ledelsen med Anko van der Werff i spidsen står formelt nu overfor den måske hidtil sværeste ledelsesopgave i nordisk erhvervsliv. Ledelsen mener, at kreditorerne skal overbevises om, at de skal omdanne deres lån til egenkapital, så virksomheden kan fortsætte. Men regnskabets cash flow tegner et andet langt mindre dramatisk billede af selskabets situation. Cash positionen blev øget fem mia. SEK i kvartalet til 8,5 mia. SEK og driften før afskrivninger var næsten neutral.
Tallene viser umiddelbart et SAS på katastrofekurs. Gælden svulmer, og egenkapitalen er på blot et halvt år skrumpet med over halvdelen. Men CEO Anko van der Werff har en plan: Ledelsen skal i løbet af kort tid – formentlig to-tre måneder – løse en lang række vanskelige opgaver:
For det første skal långiverne, herunder også de leasingselskaber, der ejer selskabets fly, overbevises om, at de skal konvertere gæld på 14 mia. SEK til egenkapital.
For det andet skal nye investorer overbevises om, at de derudover skal skyde 6,7 mia. SEK i selskabet.
For det tredje skal selskabets ansatte overbevises om, at denne gang er det alvor, så der bliver banet vej for en spareplan på i alt 5,3 mia. SEK
Men det skræmmende billede skal måske tages med ophøjet ro: Kvartalsregnskabet udviser et minus i pengestrømmen fra driften på 108 mio. SEK, og det er efter negative valutakursreguleringer på 428 mio. SEK og tårnhøje priser på flybrændsel. Cash flow fra driften incl. forudbetalinger fra solgte flybiletter er 2,6 mia. SEK, hvorved det samlede likviditetsberedskab i kvartalet er vokset fra 3,4 mia. kr. til 8,5 mia. SEK incl. ny lånoptagelse.
Man kan altså ikke sige, at pengekassen er ved at løbe tør, men det er også klart, at SAS skal have solid succes de kommende travle sommermåneder. Selvom et boomende sommermarked – udløst af en opsparet rejselyst i corona-tiden – løfter europæisk luftfart, så kan allerede efteråret igen blive præget af hårdere priskonkurrence, frygter Anko van der Werff.
Anko van der Werrf advarer igen og igen mod troen på en ”magisk løsning.” Det er jo altid tidligere lykkedes at redde SAS, når selskabet var i vanskeligheder. En finansiel krise førte i 2010/11 til hjælp på 11 mia. SEK fra de daværende hovedaktionærer Danmark, Norge og Sverige, og så sent som i 2020 trådte de svenske og danske stater igen til med en hjælp på otte milliarder kr. Så hvorfor ikke en gang til?
Man kan hævde, at de danske og svenske samfund, især storbyerne København og Stockholm, simpelthen ikke har råd til at lade SAS gå ned. Københavns Lufthavn, der har den danske stat som storaktionær, burde ud fra en snæver økonomisk betragtning logisk investere i SAS, som leverer op mod 30 procent af lufthavnens trafik.
På den korte bane synes SAS ikke at være livstruet på grund af et solidt likviditetsberedskab. Men SAS har fortsat en svulmende rentebærende gæld, som ikke er langtidsholdbar, især ikke, hvis brændstofpriserne stiger yderligere, og priskonkurrencen skærpes yderligere. Billedet af et nødlidende SAS kan dog fremme samtalen med kreditorerne til at konvertere og de ansatte til at arbejde mere og/eller gå ned i løn.
Først herefter er det mere realistisk med nye investorer. Den svenske avis Dagens Industri kunne torsdag melde om interesse fra en investorgruppe. Tilsyneladende forudsætter gruppens interesse dog netop, at problemerne med konvertering af gælden først bliver løst, og at der kommer en aftale med medarbejdergrupperne. Så foreløbig kan man vel kalde interessen teoretisk.
Før corona-krisen ville enkelte af Europas store luftfartsselskaber – Lufthansa måske – formentlig have set på SAS. Men de kæmper for tiden selv for at komme ud af corona-krisen (og en ny ondartet bølge er langt fra udelukket i efteråret), virkningerne af Ruslands krig mod Ukraine, højere brændstofomkostninger og usikre økonomiske udsigter. En egentlig overtagelse af SAS forekommer ikke sandsynlig på kort sigt.
Anko van der Werff antyder muligheden af en hel eller delvis finansiel rekonstruktion, hvis kreditorerne, herunder især leasingselskaber, ikke vil være med på planen. Det er et pressionsmiddel: Selvom en rekonstruktion i retten på forhånd kan se ud som en ”ordnet” proces, så kan den udløse en uforudsigelig række af konsekvenser for kreditorerne, hvortil kommer skader på selskabets omdømmet og tab af markedsandele i en periode med forøget usikkerhed.
Men noget tilsvarende er lykkedes for ledelsen af norske Norwegian.
Morten A. Sørensen
