Satellitinformation og AI skal ”spionere” om CO2-udledninger

Den britiske tænketank Carbon Tracker introducerer snart et nyt intelligent værktøj, som præcist kan afgøre et kraftværks CO2-udledninger. Det kan give de professionelle investorer bedre indsigt til brug i deres aktive ejerskab. Hidtil har informationer om kraftværkers kapacitetsudnyttelse været utilgængelige, og derfor har de faktiske CO2-udledninger heller ikke kunne beregnes særligt nøjagtigt.

”Det her bliver et værktøj som investorerne kan benytte som tredjepartsverifikation i engagementdialogen om CO2-udledninger”, siger Head of Investor Outreach hos Carbon Tracker, danske Henrik Krasilnikoff Jeppesen, i interview til Økonomisk Ugebrev Ledelse.

Med 11 mio. kr. i støtte fra Google.org (en charity organisation under Alphabet Inc) er den britiske tænketank Carbon Tracker ved at udvikle et finansielt intelligent værktøj, der via satellitbilleder kan estimere olie- og kulkraftværkers CO2-emissionsudledninger langt mere præ-cist, end det hidtil har været muligt. Som det fremgår af tekstboksen samarbejder flere danske investorer allerede med Carbon Tracker.

Værktøjet udspringer af ’geospatial finance,’ der er en intelligent teknologi, som i disse år udvikler sig kraftigt. Geospatial finance integrerer satellitbilleder og informationer via kunstig intelligens og machine learning til finansielle modeller, så man meget eksakt kan udregne økonomiske risici og potentialer fra klimamæssige forandringer. ”Det er meget svært, hvis ikke umuligt, at få informationer om kraftværkers kapacitetsudnyttelse. Det er en central ’missing factor’ og gør det meget svært at beregne CO2-emissioner for et land eller på et kraftværk. Men den information kan vi nu skabe via satellitbilleder og kunstig intelligens, ” siger Henrik Krasilnikoff Jeppesen.

Den nye teknologi er tidligst klar i 2020. En algoritme er kodet til at definere et kraftværks kapacitetsudnyttelse på baggrund af satellitbilleder af bl.a. skorsten, kraftværkets røg, vejrforhold og mange andre observationer. Værktøjet er målrettet til at hjælpe investorer med at verificere, eller falsificere, kraftværkers CO2-udledninger og på den måde understøtte engagementdialoger mellem investorer og kraftværkerne.

”Når man beregner CO2-emissioner, er det vigtigt at have kendskab til udnyttelsen af kraftværket. De informationer kan eller vil kun meget få lande oplyse om, og vi kan ikke få informationerne andre steder fra. Vi står overfor at skulle sikre robuste rapporteringer på Parisaftalen. Derfor bliver det her en måde, som investorerne kan benytte som tredjeparts verifikation, siger Henrik Krasilnikoff Jeppesen.

Præcise beregninger af udledning af CO2-emissioner er helt afgørende for Parisaftalens målsætninger om at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 2 grader. Investorer og kapitalforvaltere kan dermed se frem til et værktøj, der i aktivt ejerskab kan benyttes til at lægge pres på fossilselskaber og lande om at leve op til egne og Parisaftalens målsætninger om CO2-reduktioner. Projektet er, i samarbejde med bl.a. virksomheden WattTime og World Resources Institute , initieret af Carbon Tracker, hvor den danske Henrik Krasilnikoff Jeppesen har ansvaret for investorkontakten på det nordamerikanske marked.

Samarbejde med Climate Action 100+

Flere danske investorer har allerede kendskab til eller benytter andre af Carbon Trackers værktøjer til at presse globale virksomheder til at handle i forhold til klimakrisen. Igennem den globale investorkoalition Climate Action 100+ benytter bl.a. ATP, MP Pension, Industriens Pension, Lægernes Pension, Nykredit, P+, PBU, Pensam, PFA, PensionDanmark, PKA og Sampension sig allerede af data leveret af Carbon Tracker. Senest har Carbon Tracker udgivet beregninger på olieselskabers risici for at havne som stranded asset.

”Vi er meget involveret som official data analytics provider til Climate Action 100+ initiative. Investorsamarbejde har vist sig at virke og det vil vi gerne styrke yderligere med bedre værktøjer bygget på data,” siger Henrik Krasilnikoff Jeppesen.

Det nye intelligente værktøj indskriver sig i den kraftigt fremadstormende industri ’geospatial finance.’ Her udvikles og arbejdes der med at integrere satellitinformationer med finansielle beregninger og forretningsmodeller i jagten på både klimaforbedringer og bedre forståelse af de økonomiske muligheder og risici.